Masig skriver:
Nogle der lige kan forklare mig logikken her:
Igår vejede jeg 52,1 kg, jeg spiste lige knap 1300 kcal (et energiunderskud på ca 500 kcal) og trænede en time i fitness. Og alligevel siger vægten 54 kg idag... Det giver da ingen mening at jeg skulle have taget 2 kg på på et døgn når jeg har spist så få kcal og trænet...
Ja jeg er lidt ny i den her verden, men forstår det slet ikke altså... Det er da dybt demotiverende!! 
Du har ikke taget 2 kilo fedt på, naturligvis. Det sker ikke lige på et døgn.
Til gengæld kan det være, at din krop binder væske.
Fx hvis du har spist mange kulhydrater.
Træningen kan også være skyld i væskeophobning, men den effekt forsvinder hvis du træner regelmæssigt.
Derudover er det normalt at vægten svinger meget fra dag til dag, det kan komme an på om man har været på WC, hvor meget man har spist, drukket mv. samt hormonelle udsvingninger. Derfor kan det være du skal veje dig en gang om ugen i stedet.
Hvis du skal veje dig dagligt er du nødt til at indstille dig på ikke at blive påvirket af resultatet, ellers er projektet dømt til at mislykkes fra start
Anmeld