Anonym skriver:
Hm, sagen er den at min veninde og jeg er blevet meget uenige på det sidste og nu ved jeg ikke om de kommer til min fødselsdag eller jeg skal tage det som et nej, det er næste lørdag, de har ikke spurgt hvad jeg ønsker af hvad jeg kan huske..
vi var sammen for leden dag og hun rykkede vores aftale fra kl.11 til kl.13 fordi hun skulle noget sagde hun, fint nok. så skrev jeg om vi skulle mødes på stationen kl.13 eje for hun havde ondt ( hun har født for under en måned siden) men jeg skulle skrive når jeg gik fa føtex fordi hun gik fra hendes mors arbejde så, så vi kunne mødes ved h&m. jeg havde spurgt om vi skulle spise sammen fordi at det kunne være hyggeligt, ville godt tage noget kød med hjemmefra har en næsten fyldt fryser, eje for hendes kæreste kom sent hjem. han var hjemme inden kl.17!!!!!
Da vi sidder inde på cafeen siger hun til mig om jeg ikke bare kender det der hvor man beder ens børn holde kæft fordi de gør en magtetsløs, fordi de ikke vil sove, sagde nej for vores datter har aldrig fået mig derud og har hun været ved det har min kæreste og jeg skiftes til og tage over!! Hendes lille datter er altså ikke engang en måned endnu. Så brokker hun sig i går over hun græder hele tiden hendes pige så de skal til en keopraktor i dag, men alligevel passer hendes kærestes mor deres datter for nu skulle de have alenetid, de har nemlig månedsdag i dag.. blev så sur sagde det dog ikke, men prøv tænk på barnet, amen altså puh 

Det første jeg tænker? Stakkels din veninde... !
Jeg var der selv for et par uger siden ... Din venindes barn er ikke engang 1 mrd. gammel - det skriger og kan ikke trøstes... Hvad ville du have gjort eller sagt? Er du sur over at hun ikke har svaret om hun vil med til fødselsdagen??
Jeg havde en nem graviditet og barn som det første barn, men mine evner er godt nok sat på prøve efter jeg fødte for snart 12 uger siden! En unge der skriger 24/7, man når intet, intet - foruden at sidde i sofaen med barnet på brystet... Lige så snart jeg lægger ham, så kalder han på mig igen 

Man er magtesløs med et barn der skriger og ikke kan trøstes - det er ikke sjovt. Så jeg forstår bestemt godt hvis ikke hun har overskud! Jeg er først lige begyndt at få overskuddet tilbage nu - og jeg har samtidigt haft en 3-årig der også skulle tages hensyn til
Men nej, det er ikke okay at råbe af børn
Jo roligere man selv er, jo roligere bliver barnet...
Det din veninde har brug for lige nu er hjælp... Jeg har haft en fantastisk veninde igennem de første uger som tog barnevognen og gik en tur = jeg kunne nå at sætte vasketøj over, opvasken skulle klares, flasker renses, jeg kunne få bare en smule søvn, og nårh ja, et dejligt varmt baaaaaad 
Anmeld