Jeg har valgt at være anonym da jeg ikke føler for at hele google bør vide til vores økonomi herhjemme

Vi er en familie bestående af: Far, mor, børnehave barn, vuggestue barn og hund. Far er uddannet og har fuldtidsjob og mor er under uddannelse som elev.
Vores økonomi er okay. Der er ikke mange penge til sjov og ballade, men ingen af os mangler noget og ingen af os sulter
Vi har bevist valgt at sætte vores budget til faste udgifter ca. 3000 kr højere end hvad vi har udgifter for, af den simple årsag vi på den måde kan spare op til udgifter vi ikke har set komme - vi har f.eks lige måtte købe ny vaskemaskine

Vi har der imod sat vores madbudget lavere end hvad man i snit siger man bør have om måneden til mad

Vi har valgt at se om vi kan leve for max 700 kr om ugen og her i er der også indberegnet husholdning.
Manden skal have madpakke med 5 gange i ugen plus frokost hjemme de sidste 2, børnehave barnet skal ligeledes have madpakke med 5 gange i ugen + der også skal gives eftermiddagsmad med, vuggestue barnet skal også have madpakke med de 5 dage og mor skal også have madpakke med 5 dage i ugen - alene bare i hverdagen bliver der brugt 12 rundom rugbrød + det løse i weekenden og så kommer frugt og grønt ved siden af. Der bliver også spist morgenmad og ja også aftensmad

Vi har på 14 dage brugt 828,5 på alt mad og husholdning herhjemme, altså 171,5 mindre end hvad man i snit siger en familie på 4 bør bruge på en uge

Jeg har snakket med nogle veninder om det og de mener vi er skrup skører og har rigtig svært ved at se hvordan vi gør det og mener vi må sulte os selv osv. men er det virkelig så forkert som de får det til at lyde? Vi får alle sammen sund og varieret mad og ungerne er sunde og raske og følger de kurver de skal og udvikler sig også som de skal

Dette er jo ikke en forevig løsning, når jeg er færdig med at læse kommer jeg jo også ud i en fuldtidsstilling og kommer også til at tjene over det dobbelte end min elevløn og ungerne er jo stadig så små og kender ikke til andet lige nu.
Men føler veninderne får mig til at fremstå som en uansvarlig mor der ikke giver mine børn mærkevarer og ej heller tager ud og spiser brunch hver og hver anden weekend og heller ikke lige går ud og spiser. Er vi forkerte på den at vi vælger at spare på den måde, men tilgengæld sørger for at der er penge til f.eks en ny seng til børnene hvis de går i stykker, dyrelægeregning hvis hunden bliver syg (som den lige har været) mv.