Øv, hvor er der mange syge børn lige nu. Sådan nogle små stakler.
Heldigvis har jeg raske børn lige nu (7-9-13), men i påsken havde Nanna 3 dage med over 39 i feber. Hun var brandende varm, lidt ked af det og pylret, men heldigvis let at komme i kontakt med. På andendagen steg feberen om aftenen til 40,3, så jeg ringede til vagtlægen, der ville have, at jeg skulle komme ind med hende - også fordi jeg ikke rigtig kunne få hende til at drikke. Øv, jeg blev bare så ked af det; ikke fordi jeg var bange for, at der var noget galt, for det havde jeg bare på fornemmelsen, men klokken var 17.30, manden var på arbejde, heldigvis var svigermor igang med at lave mad, men hvordan.. HVORDAN... skal de andre dog klare sig uden mig??? Svigerfar kørte os (gudskelov at de var her), svigermor klarede skærerne herhjemme med aftensmaden og de to spradebasser, Nanna blev undersøgt af lægen og der var ikke noget galt. Vi nåede lige at komme hjem til Signe skulle puttes, for der var hun ulykkelig og ville have sin mor.
Jeg er bare ikke god til at der er noget galt med mine børn - jeg kan blive helt panisk og tænke det værste. Selvom jeg ved, det er bedst at bevare roen og så spasse ud bagefter... (altså nu var det ikke så slemt, men det er sådan generelt). Og bare det at skulle på sygehuset for at komme til vagtlægen, gav mig dårlige nerver - der kan jeg godt nok ikke li' at være...
Nå - længere historie... God bedring til at børnene!
Knus Line
Anmeld
