Ved ikke hvad jeg skal gøre /:

Jeg er enig med mange kommentarer du allerede har fået, men jeg bliver nødt til at tilføje at jeg synes det er meget egoistisk at beholde hunden fordi DU ikke kan undvære DEN!

Det handler jo om et væsen som ikke selv er herre over sit liv, og han fortjener da at være et sted der kan give ham det mest optimale liv inkl. opmærksomhed, lege, gåture osv. Han kan jo også mærke at du ikke har det godt når i går tur.

Hvis man elsker nogen, er man nogle gange nødt til at slippe dem fri - kender du det udtryk?

Jeg tænker også at det er synd for hunden at skulle bo sammen med et menneske som synes den er irriterende. Den kan mærke det, det er sikkert! Og det fortjener den slet ikke!

Mht. en kommentar du fik om at baby er kedelig i starten, så sagde min kæreste det til mig lige ud: Vi kan godt få et barn, men jeg er ikke god til de helt små, så du skal nok regne med at jeg først kommer på bane senere hen, men så også indhenter de "fortabte" måneder. Fair nok - så var det jo mit valg!

Han elsker vores datter mere end noget andet, og selvom hun "kun" er 6 mdr, så er han på og han deltager! Han skal også have 6 ugers barsel til januar.

Så jeg mener at det i bund og grund handler om forventningsafstemning inden man kaster sig ud i sådanne "projekter". Det kan spare en masse frustrationer 

Øv, han opfører sig jo som et lille barn Plager om dyret, er lykkelig, når han får det og taber så interessen - og vil egentlig bare af med det igen.

Ved ikke, hvad jeg skal sige, så du får et 

Det kan han sku ikke være bekendt! Det er et levende væsen, ikke et stykke legetøj. Barnligt synes jeg.

 

Miin'Baby'Mus skriver:

Hm, nu læste jeg kommentarene fra de andre - og det første der egentligt slår mig det er, jamen hvorfor skulle han synes at en baby er mere interessant end hunden?  Du kommer til at stå alene med en baby (måske 2, hvis din mand fortsætter), en hund og et hjem som du skal sørge for - er du sikker på at du kan klare det hele?

Jeg er selv i netop den krise herhjemme og lige pt bor vi ikke sammen pga det, så jeg har hund, baby og et hjem at sørge for - det i sig selv er fint nok, men da manden var hjemme så var det et mareridt da han var den der krævede mest  Vi prøver selvfølgelig at arbejde på det, netop fordi vi ikke bor sammen pt og har brug for luft og overskud (vi elsker jo hinanden trods alt)

Min mand har selv erkendt at han ikke finder vores barn særlig interessant fordi der intet sker. Man kan ikke lege med hende osv  Nu hvor hun er noget ældre kan han godt finde hende interesant, men det er bare sørgeligt at man skal vente indtil de kan kravle eller andet før man har en partner der gider og tage over. Ikke at jeg ikke forstå ham, men derfor kan han da godt give hende mad eller give hende tøj på istedet for at sige at han intet ved om det.

....Men når du står med din baby så får du mange flere følelser end du har nu, ergo kan du få det endnu hårdere end du har nu, så du bliver virkelig nødt til at gøre et eller andet.

Du kommer højst sandsynligt til at stå i min situation og det vil du synes er rigtig rigtig øv. Jeg tvivler nemlig på at han ændre sig, tværtimod så ændre du dig fordi du bliver mor.

Vi har jo et barn sammen på 10 måneder, og en ny på vej. Og han har taget meget del i vores søn og gør tingene, intet brok derfra. Skal godt nok lige sige, tager du ham ikke i bad i dag, eller skifter du ikke lige bleen (han skifter af sig selv i weekenden når han er med hele dagen). Men det generer mig ikke som sådan da han jo egentlig ikke ved hvornår han sidst var i bad og nogle gange heller ikke ved hvornår han har fået ren ble og sådan. Og hjemmet tager han normalt også sin del i, nu var det kun fordi jeg ikke kan gå så langt at jeg sagtens kunne tage hjemmet hvis han bare tager hunden. Men tager jo ikke hjemmet alene hvis ikke han tager sig af hunden.

Så problemet er faktisk kun hunden (heldigvis)

Anonym skriver:

Vi har jo et barn sammen på 10 måneder, og en ny på vej. Og han har taget meget del i vores søn og gør tingene, intet brok derfra. Skal godt nok lige sige, tager du ham ikke i bad i dag, eller skifter du ikke lige bleen (han skifter af sig selv i weekenden når han er med hele dagen). Men det generer mig ikke som sådan da han jo egentlig ikke ved hvornår han sidst var i bad og nogle gange heller ikke ved hvornår han har fået ren ble og sådan. Og hjemmet tager han normalt også sin del i, nu var det kun fordi jeg ikke kan gå så langt at jeg sagtens kunne tage hjemmet hvis han bare tager hunden. Men tager jo ikke hjemmet alene hvis ikke han tager sig af hunden.

Så problemet er faktisk kun hunden (heldigvis)

Okay det var da altid noget  

 

Hm, jamen så må du sige til ham at du tager hunden og så ordner han tingene derhjemme eller lade tingene være - ved godt det er svært, men nogle gange skal de have det på den hårde måde 

Anonym skriver:

Har ikke brug for at høre hvor uansvarlig han er, er fuldt ud med på hvor uansvarlig, dum og egoistisk han er forstår jo heller ikke han bare vil af med ham. For mig er han jo også min baby, så kan jo slet ikke forstå man bare kan sige vi finder et andet hjem til ham. Kan godt være det er hårdt at have hund og øv at skulle ud og gå så meget, og at han bare føler det er en pligt. Men det er vel for fanden også en pligt at vores søn skal have mad, ren ble og i bad :s men alt det gør man jo fordi man elsker dem.

Det var jo også det jeg skrev - at jeg godt kunne mærke at du heldigvis havde det anderledes med hunden.
Havde det været mig, tror jeg jeg havde prøvet at forklare ham at man ikke bare kan anskaffe sig et dyr og så smide det ud til højre, fordi det forpligter. Ellers ved jeg ikke hvad du skal gøre. Men han burde træde til og hjælpe dig, eftersom du jo ikke kan gøre det selv

Jeg tror sgu jeg havde omplaceret manden

Jeg kan godt forstå du står i en svær situation. Man knytter sig bare til de hunde og hundene knytter sig jo også til jer. Men fra hundens synspunkt bor den et sted hvor den ene part ikke gider den og den anden er besværet af graviditet.

Er det en overgangsperiode? Hvad vil der ske når du har født? Vil du så igen kunne tage dig af hunden?

Kommer det til udtryk på andre måder end manglende ture at manden er træt af hunden? (Det ville jeg også tage med i mine overvejelser omkring hvad der skal ske med hunden).

Du skal tænke godt og grundigt over hvad du kan tilbyde hunden nu og når du har født. Når du har gjort det, tænker du over om det er et rimeligt liv for hunden eller et urimeligt liv  Det kan også afhænge lidt af hvilken race der er snak om og hvor gammel den er.

 

 

*Toffee* skriver:

Jeg tror sgu jeg havde omplaceret manden

Jeg kan godt forstå du står i en svær situation. Man knytter sig bare til de hunde og hundene knytter sig jo også til jer. Men fra hundens synspunkt bor den et sted hvor den ene part ikke gider den og den anden er besværet af graviditet.

Er det en overgangsperiode? Hvad vil der ske når du har født? Vil du så igen kunne tage dig af hunden?

Kommer det til udtryk på andre måder end manglende ture at manden er træt af hunden? (Det ville jeg også tage med i mine overvejelser omkring hvad der skal ske med hunden).

Du skal tænke godt og grundigt over hvad du kan tilbyde hunden nu og når du har født. Når du har gjort det, tænker du over om det er et rimeligt liv for hunden eller et urimeligt liv  Det kan også afhænge lidt af hvilken race der er snak om og hvor gammel den er.

 

 

Han er glad for hunden til hverdag, kæler og snakker med den. Tror det er turene der gør det surt for ham, også når han laver ballade. Hunden er 1,5 år og labrador - med rigtig meget krudt i.
Jeg vil rigtig gerne tage mig af den når jeg kan. Gik hver dag min. 1 lang tur om dagen. Kæresten tog den om morgenen og vi skiftes om aftenen. Og planen er også at starte hundetræning igen når jeg har født og vi lige har fundet rytmen igen.

Anonym skriver:

Han er glad for hunden til hverdag, kæler og snakker med den. Tror det er turene der gør det surt for ham, også når han laver ballade. Hunden er 1,5 år og labrador - med rigtig meget krudt i.
Jeg vil rigtig gerne tage mig af den når jeg kan. Gik hver dag min. 1 lang tur om dagen. Kæresten tog den om morgenen og vi skiftes om aftenen. Og planen er også at starte hundetræning igen når jeg har født og vi lige har fundet rytmen igen.

Så er min tanke faktisk at manden må komme lidt mere på banen og i den forbindelse synes jeg ikke du skal ofre dig selv. Du skal ikke gøre alt husligt bare for at få ham til at gå med hunden. Han bliver nødt til at forstå at i skal hjælpes ad og at lige nu er du lidt mere besværet, så derfor er han nødt til at hjælpe en anelse mere til. Det nytter ikke noget at han bare læner sig tilbage og siger "gider ikke". Slet ikke når det er så ung hund med krudt i numsen

Har i diskuteret det rigtig meget, så hunden derfor er et ekstra irritationsmoment lige nu? Tænker du at det ændre sig igen når du har født og kommer mere på banen?

Den alternative løsning er at du betaler en ansvarlig person for at gå tur med hunden indtil du selv er klar til at komme på banen igen. Måske er det i virkeligheden en god løsning

Har jeg forstået det rigtigt at hunden er blevet gået med i en time og 20 min?

Det er da ok -mange hunde får altså ikke mere end en ½ time 2 gange om dagen og så noget ekstra i weekenden.

De fleste mennesker har fuldtidsjob,børn og hus-og de spæner ikke rundt 4 timer om dagen med deres hunde ,og de har et ganske godt liv alligevel 

Så drop den dårlige samvittighed,det er godt nok.Og så kan den måske få lidt ekstra i weekenderne.

Den får næppe mere motion i en anden familie.