Ved ikke hvad jeg skal gøre /:

Min kæreste ønskede sig en hund, han lovede guld og grønne skove.
Han fik hunden og jeg har selvfølgelig knyttet mig helt vildt til den. Han mistede hurtigt interessen og jeg valgte også at tage del i den selv om jeg til at starte med havde sagt jeg intet ville have med den at gøre.
Igår blev vi enige om at jeg tog mig af oprydning, opvask, tøjvask og støvsugning hvis bare han gik med hunden fordi jeg har mange problemer med bækset og specielt når jeg går.
I dag har han været ude med hunden 1 gang, i 20 min. Jeg var ude med den i 1 time mens han var på arbejde pga min dårlige samvittighed (uden han ved noget, og til trods for jeg har måtte ligge på sofaen resten af dagen)
Jeg er virkelig knust, vil ikke af med den men den skal heller ikke være her og ikke have det godt /:

Min kæreste ønskede sig en hund, han lovede guld og grønne skove.
Han fik hunden og jeg har selvfølgelig knyttet mig helt vildt til den. Han mistede hurtigt interessen og jeg valgte også at tage del i den selv om jeg til at starte med havde sagt jeg intet ville have med den at gøre.
Igår blev vi enige om at jeg tog mig af oprydning, opvask, tøjvask og støvsugning hvis bare han gik med hunden fordi jeg har mange problemer med bækset og specielt når jeg går.
I dag har han været ude med hunden 1 gang, i 20 min. Jeg var ude med den i 1 time mens han var på arbejde pga min dårlige samvittighed (uden han ved noget, og til trods for jeg har måtte ligge på sofaen resten af dagen)
Jeg er virkelig knust, vil ikke af med den men den skal heller ikke være her og ikke have det godt /:

Jeg ville simpelhen gøre det klart for ham og ligge alle kort frem... 

Hvis han ikke kan finde ud af at tá sig af hans hund, så burde han simpelhen ikke eje den! 

Så fortjener den en anden god familie, som orker at gå tur med den og ikke mindst give den opmærksomhed som den fortjener! 

 

Jeg eg ved det er hårdt for dig.. og forstår dig fuldt ud! 

Men du siger jo selv det er et problem for dig at lufte den mm.. 

Så hvis han ikke tager sig sammen, så er der ikke mange valg 

 

Her hjemme har vi 2 dejlige hunde.. Men vi har osse selv måtte indse at den ene hund kræver for meget (den ældste har lige kostet os 20.000 kr i Dyrelæge -regninger..) 

Så vi tvivler ikke på at den vil få det bedre et sted hvor en familie vil give den mere opmærksomhed. 

 

Men fortæl ham hva hans valg er.. Og hold fast 

Bshizzle skriver:

Jeg ville simpelhen gøre det klart for ham og ligge alle kort frem... 

Hvis han ikke kan finde ud af at tá sig af hans hund, så burde han simpelhen ikke eje den! 

Så fortjener den en anden god familie, som orker at gå tur med den og ikke mindst give den opmærksomhed som den fortjener! 

 

Jeg eg ved det er hårdt for dig.. og forstår dig fuldt ud! 

Men du siger jo selv det er et problem for dig at lufte den mm.. 

Så hvis han ikke tager sig sammen, så er der ikke mange valg 

 

Her hjemme har vi 2 dejlige hunde.. Men vi har osse selv måtte indse at den ene hund kræver for meget (den ældste har lige kostet os 20.000 kr i Dyrelæge -regninger..) 

Så vi tvivler ikke på at den vil få det bedre et sted hvor en familie vil give den mere opmærksomhed. 

 

Men fortæl ham hva hans valg er.. Og hold fast 

Han vil skille sig af med den /: jeg vil ikke. Og har kun problemer nu fordi jeg er gravid. Vil så gerne beholde ham, han er mit guld

Anonym skriver:

Han vil skille sig af med den /: jeg vil ikke. Og har kun problemer nu fordi jeg er gravid. Vil så gerne beholde ham, han er mit guld

Men vil du være klar til at tá dig af den 110 % ? 

Hvis ikke.. Så syntes jeg du skulle snakke med ham og indse at han skal hjælpe til. 

Ellers fortjener den hund altså opmærksomhed/kærlighed fra en anden familie 

Ja! Det er hårdt når man har kærlighed til et dyr.. Jeg har osse svært ved at komme af med vores ene hund den dag en familie dukker op.

Bshizzle skriver:

Men vil du være klar til at tá dig af den 110 % ? 

Hvis ikke.. Så syntes jeg du skulle snakke med ham og indse at han skal hjælpe til. 

Ellers fortjener den hund altså opmærksomhed/kærlighed fra en anden familie 

Ja! Det er hårdt når man har kærlighed til et dyr.. Jeg har osse svært ved at komme af med vores ene hund den dag en familie dukker op.

Det har jeg sagt jeg gerne vil. Men kæresten vil af med den alligevel, han er træt af den og synes bare den er irriterende :s

Anonym skriver:

Min kæreste ønskede sig en hund, han lovede guld og grønne skove.
Han fik hunden og jeg har selvfølgelig knyttet mig helt vildt til den. Han mistede hurtigt interessen og jeg valgte også at tage del i den selv om jeg til at starte med havde sagt jeg intet ville have med den at gøre.
Igår blev vi enige om at jeg tog mig af oprydning, opvask, tøjvask og støvsugning hvis bare han gik med hunden fordi jeg har mange problemer med bækset og specielt når jeg går.
I dag har han været ude med hunden 1 gang, i 20 min. Jeg var ude med den i 1 time mens han var på arbejde pga min dårlige samvittighed (uden han ved noget, og til trods for jeg har måtte ligge på sofaen resten af dagen)
Jeg er virkelig knust, vil ikke af med den men den skal heller ikke være her og ikke have det godt /:

Ved det er hårdt, men synes ikke det er i orden at beholde den, hvis ikke I kan passe den som den bør. Husk på der kommer en baby, som også skal have opmærksomhed og hvordan vil du så klare hunden oven i, når han ikke vil hjælpe til?

Hvad med at finde en familie, som bor tæt på hvor du måske kunne besøge den engang i mellem eller se om ikke I kan afsætte den til familie?

Christina88 skriver:

Ved det er hårdt, men synes ikke det er i orden at beholde den, hvis ikke I kan passe den som den bør. Husk på der kommer en baby, som også skal have opmærksomhed og hvordan vil du så klare hunden oven i, når han ikke vil hjælpe til?

Hvad med at finde en familie, som bor tæt på hvor du måske kunne besøge den engang i mellem eller se om ikke I kan afsætte den til familie?

Det er den også blevet, men han har nu sagt fra fordi jeg ikke kan de næste 4 måneder selvom jeg tager alt det huslige /:
Det er bare virkelig svært. Må prøve at klare det alligevel. Vil ikke miste ham /:

Anonym skriver:

Min kæreste ønskede sig en hund, han lovede guld og grønne skove.
Han fik hunden og jeg har selvfølgelig knyttet mig helt vildt til den. Han mistede hurtigt interessen og jeg valgte også at tage del i den selv om jeg til at starte med havde sagt jeg intet ville have med den at gøre.
Igår blev vi enige om at jeg tog mig af oprydning, opvask, tøjvask og støvsugning hvis bare han gik med hunden fordi jeg har mange problemer med bækset og specielt når jeg går.
I dag har han været ude med hunden 1 gang, i 20 min. Jeg var ude med den i 1 time mens han var på arbejde pga min dårlige samvittighed (uden han ved noget, og til trods for jeg har måtte ligge på sofaen resten af dagen)
Jeg er virkelig knust, vil ikke af med den men den skal heller ikke være her og ikke have det godt /:

Det her siger jeg ikke for at slå nogen oven i hovedet - jeg kan godt hære at du virkelig er glad for hunden og gerne vil den det bedste.
Men for din kærestes vedkommende, synes jeg simpelthen at han er direkte uansvarlig. Jeg synes ikke bare man kan anskaffe sig et dyr, fordi det lige kunne være sjovt i "et par mdr" (jeg ved ikke hvor længe i har haft den), men det er dybt uansvarligt bare at tro at man sådan lige skiller sig af med den, for nu gider man den ikke lige mere.
Havde det været hjemme hos mig, så havde jeg banket i bordet og sagt at jeg synes det var for dårligt. Der findes så mange hunde der bliver omplaceret, fordi folk ikke har tænkt sig om, eller som bliver trætte af dem!
Jeg vil lige understrege at jeg ikke siger det for at dunke dig oven i hovedet, for jeg kan godt mærke at den betyder noget for dig, mit hjerte bløder bare for de hunde der bliver kasseret, fordi man pludselig ikke gider den mere. Men når det så er sagt, så skal hunden selvfølgelig have det godt og hvis man ikke mener den har det optimalt, er det selvfølgelig bedre at finde den et nyt hjem.
Jeg håber ihvertfald i finder den løsning, der er det bedste for hunden

SD21 skriver:

Det her siger jeg ikke for at slå nogen oven i hovedet - jeg kan godt hære at du virkelig er glad for hunden og gerne vil den det bedste.
Men for din kærestes vedkommende, synes jeg simpelthen at han er direkte uansvarlig. Jeg synes ikke bare man kan anskaffe sig et dyr, fordi det lige kunne være sjovt i "et par mdr" (jeg ved ikke hvor længe i har haft den), men det er dybt uansvarligt bare at tro at man sådan lige skiller sig af med den, for nu gider man den ikke lige mere.
Havde det været hjemme hos mig, så havde jeg banket i bordet og sagt at jeg synes det var for dårligt. Der findes så mange hunde der bliver omplaceret, fordi folk ikke har tænkt sig om, eller som bliver trætte af dem!
Jeg vil lige understrege at jeg ikke siger det for at dunke dig oven i hovedet, for jeg kan godt mærke at den betyder noget for dig, mit hjerte bløder bare for de hunde der bliver kasseret, fordi man pludselig ikke gider den mere. Men når det så er sagt, så skal hunden selvfølgelig have det godt og hvis man ikke mener den har det optimalt, er det selvfølgelig bedre at finde den et nyt hjem.
Jeg håber ihvertfald i finder den løsning, der er det bedste for hunden

Har ikke brug for at høre hvor uansvarlig han er, er fuldt ud med på hvor uansvarlig, dum og egoistisk han er forstår jo heller ikke han bare vil af med ham. For mig er han jo også min baby, så kan jo slet ikke forstå man bare kan sige vi finder et andet hjem til ham. Kan godt være det er hårdt at have hund og øv at skulle ud og gå så meget, og at han bare føler det er en pligt. Men det er vel for fanden også en pligt at vores søn skal have mad, ren ble og i bad :s men alt det gør man jo fordi man elsker dem.

Anonym skriver:

Min kæreste ønskede sig en hund, han lovede guld og grønne skove.
Han fik hunden og jeg har selvfølgelig knyttet mig helt vildt til den. Han mistede hurtigt interessen og jeg valgte også at tage del i den selv om jeg til at starte med havde sagt jeg intet ville have med den at gøre.
Igår blev vi enige om at jeg tog mig af oprydning, opvask, tøjvask og støvsugning hvis bare han gik med hunden fordi jeg har mange problemer med bækset og specielt når jeg går.
I dag har han været ude med hunden 1 gang, i 20 min. Jeg var ude med den i 1 time mens han var på arbejde pga min dårlige samvittighed (uden han ved noget, og til trods for jeg har måtte ligge på sofaen resten af dagen)
Jeg er virkelig knust, vil ikke af med den men den skal heller ikke være her og ikke have det godt /:

Hm, nu læste jeg kommentarene fra de andre - og det første der egentligt slår mig det er, jamen hvorfor skulle han synes at en baby er mere interessant end hunden?  Du kommer til at stå alene med en baby (måske 2, hvis din mand fortsætter), en hund og et hjem som du skal sørge for - er du sikker på at du kan klare det hele?

Jeg er selv i netop den krise herhjemme og lige pt bor vi ikke sammen pga det, så jeg har hund, baby og et hjem at sørge for - det i sig selv er fint nok, men da manden var hjemme så var det et mareridt da han var den der krævede mest  Vi prøver selvfølgelig at arbejde på det, netop fordi vi ikke bor sammen pt og har brug for luft og overskud (vi elsker jo hinanden trods alt)

Min mand har selv erkendt at han ikke finder vores barn særlig interessant fordi der intet sker. Man kan ikke lege med hende osv  Nu hvor hun er noget ældre kan han godt finde hende interesant, men det er bare sørgeligt at man skal vente indtil de kan kravle eller andet før man har en partner der gider og tage over. Ikke at jeg ikke forstå ham, men derfor kan han da godt give hende mad eller give hende tøj på istedet for at sige at han intet ved om det.

....Men når du står med din baby så får du mange flere følelser end du har nu, ergo kan du få det endnu hårdere end du har nu, så du bliver virkelig nødt til at gøre et eller andet.

Du kommer højst sandsynligt til at stå i min situation og det vil du synes er rigtig rigtig øv. Jeg tvivler nemlig på at han ændre sig, tværtimod så ændre du dig fordi du bliver mor.