"Sar til MorMor"
Hej Christins,
Jeg skriver til dig da jeg ønsker nogle redskaber/værktøjer til at kontrollere mit stress/tålmodighedsniveau specielt når vi er "på tur".
Jeg føler at jeg hurtigt ryger op i et rødt felt, og der skal ikke så meget til før at jeg bliver sur/kort lunte.
Vi har fx, været på tur i dag, og det er sådan set gået okay inden vi skulle afsted, den lille sov middagslur inden og vi lagde os også så vi var friske. Jeg havde forinden vi skulle afsted pakket pusletasken og sørget for at der lå en lille madpakke i den, da hun plejer at få lidt om eftermiddagen og i og med vi skulle på tur der, så var det nok meget godt at have noget med. Ydermere havde vi været i bad, jeg havde lavet morgenmad til os alle sammen, vasket 2 maskiner tøj, sørger for ungerne fik noget frokost samt ryddet op, for i guder 2 piger på hhv 6 og 2 år roder! Søger for at det hele + barnevogn bliver pakket i bilen og så starter det. Turen til kbh gik fint nok, den lille brokkede sig lidt, men fik noget aktivitet så det gik ok og den store sov. Da vi kommer til attraktionen kan vi ikke finde p plads og der går ½ time med det, og klokken bliver 15. Der er SORT af mennesker, mennesker der stopper op, står og venter, vi venter på vi skal prøve forlystelser og ved madboder står man også i kø. Jeg kan mærke at jeg alle disse mennesker irriterer mig, og føler ikke jeg kan rokke mig ud af flækken og man hele tiden skal styre barnevognen enten til højre eller venstre, og føler ikke man kan kigge op, men deri mod hele tiden kigge foran barnevognen for ikke at køre nogle ned. Jeg kan mærke jeg også bliver stresset når den lille vil ned at barnevognen da jeg så skal fokusere på hende også samtidig med at styre vognen. Manden tager som regel den store pige. Men alligevel så bliver jeg presset føler jeg da det hele tiden er "XX (mit navn) jeg er sulten, XX jeg skal lige have noget at drikke XX hvor er toilettet, jeg skal tisse - Hele tiden skal man være et omvandrende kort og service dame der bare ved hvor alt er. Til sidst siger jeg surt, "det ved jeg sku da ikke, find det selv, jeg bor her sgu da ikke" og så får man afvide at man ødelægger den dårlige stemning på turen og den her familie aldrig kan hygge sig og det er sidste gang vi skal på tur og mm.
Det er bare en af scenerne der kunne nævnes flere, men det er for det meste sådan det foregår når vi er ude. Er der noget kan kan gøre sige eller andet for at blive mere large?
Jeg er ked af jeg "ødelægger" en tur for familien hvor vi egentlig skal hygge os, men kan nogle gange blive så presset at jeg ikke ved hvad jeg skal stille op og bliver så magtesløs og egentlig har lyst til at tage hjem, selvom når man så er kommet hjem fortryder man er hjemme.
Håber det giver mening, ellers må du meget gerne sige til.
På forhånd tak for hjælpen
MorMor
Christins svar
Kære Mormor
Mange tak for dit brev. Jeg er sikker på at der er mange der kender til denne situation du beskriver her.
Jeg er dog lidt forvirret over om det er dine børne børn eller om du moren til børnene? Men måske er det lige meget, fænomenet er det samme
Du spørge på baggrund af den beskrevne situation om der er noget du kan gøre for at blive mere large?
Jo det er der, hvis du med large mener mere rummelig?
I din situation er det en undersøgelse værd om du kan være mere rummelig og accepterende, over for dig selv?
Vi starter altid med os selv, - hvis vi ikke kan være rummelig, medfølende, accepterende over for os selv er vi sjældent særlig behagelige at være sammen med. Vi gider ofte ikke engang at være sammen med os selv, og bliver derfor mere optaget af andre og at kaste os ind i gøremål. Når vi er rummelige over for os selv (vores indre liv - følelser etc.), bliver vi automatiske rummelige overfor andre også.
Når vi begynder at blive mere interesserede i os selv, vores følelser, tanker og indre liv, møder vi os selv som vi er, ikke som vi ville ønske vi var, eller som andre ønsker vi skal være. Vi oplever og ser vores ønske om at have det godt og forstår måske at alt hvad vi gør er et udtryk for ønsket om at have det godt. Det er bare ikke altid at vore handlinger har den ønskede virkning. - dog gør vi ofte det samme igen og igen..
Det er noget vi kan lære gennem Mindfulness træning og ved at tilbringe tid sammen med os selv og vores sind.
I din situation er der måske nogle grænser der skal sættes og nogle behov der skal udtrykkes, for at imødekomme dig selv og være rummelig over for dig selv, sådan som du er. Prøv at finde ud af hvad du egentligt har behov for, og hvordan du bedst kan støtte dig selv. Når du ved det, kan du lade det komme til udtryk gennem kommunikation med din familie og gennem dine handlinger. Ex. hvis du opdager at du har brug for mere plads, tid alene, hjælp, opdager en grænse der skal sættes ( det er dit job at sætte dine grænser, og dit job at sørge for at andre ved hvor de går) må du udtrykke det - så snart du er klar over det.
Om der er noget du kan sige? Jo, da. Her kommer et par eksempler, og prøv selv at finde flere: lige et øjeblik, det skal jeg lige finde ud af hvad jeg synes om, jeg vender tilbage når jeg ved det. Jeg bryder mig ikke om det her, kan vi finde en anden måde at gøre det på. Jeg kan mærke at jeg er blevet meget irriteret og det er ubehageligt, jeg har brug for en pause, noget hjælp ellers tror jeg at jeg begynder at sige dumme ting.
Sidste råd, prøv at læse lidt om mindfulness og lidt om hvordan vores tanker og følelser hænger sammen. Jeg tror du vil finde det hjælpsomt at lære dig selv bedre at kende. Mødet vil helt sikkert blive rart og jeg håber at du vil opbygge et livslangt venskab med dig selv.
God fornøjelse!
Kærlig hilsen
Christin
www.christinilleborg.dk
Christin tilbyder både individuelle samtaler og træningshold for stress- og depressions ramte baseret på mindfulness, hun underviser også spiseforstyrrede i mindful spisning. Derudover underviser hun i yoga.
Se Christins hjemmeside: ChristinIlleborg.dk
