Bryllup på den hemmelige måde spoleret.....

Jeres liv - jeres ønsker! 

Hvorfor skulle svigermoderen med, hvis ingen fra din familie eller andre skulle med. Så hun bliver kun behandlet ligeværdigt med andre i jeres liv.

 

Held og lykke med det hele

HHC88 skriver:

Jeres liv - jeres ønsker! 

Hvorfor skulle svigermoderen med, hvis ingen fra din familie eller andre skulle med. Så hun bliver kun behandlet ligeværdigt med andre i jeres liv.

 

Held og lykke med det hele

Det var præcis det jeg sad med. Hvorfor skal hun med, når ingen fra min familie skal med?? Vil jeg have HELE familien med??

Og mit svar var bare NEJ. Jeg ønsker ikke min familie med, og jeg ønsker ikke svigermor med. For mig er et bryllup/vielse bare ikke noget stort. Det må folk acceptere, familie som venner. 

Ellers book et sommerhus et sted og få en aftale til at blive gift på rådhuset, der hvor i nu tager hen. Så kan i invitere vidnerne med. Tage en tur indtil byen og så uden selv vidnerne ved noget. Stoppe op ved rådhuset og sige hov vi skal lige herind...

Leneur skriver:

Ellers book et sommerhus et sted og få en aftale til at blive gift på rådhuset, der hvor i nu tager hen. Så kan i invitere vidnerne med. Tage en tur indtil byen og så uden selv vidnerne ved noget. Stoppe op ved rådhuset og sige hov vi skal lige herind...

Det var smart. Men de har desværre selv familie så lidt planlægning må vi lave... Men der er lagt en plan, i samarbejde med vidnerne, og svigermor har fået at vide at vielsen er aflyst.

Som Mor til en skøn knægt på 2 tænker jeg, stakkels Den Mor der ikke må komme med til sin elskede søns store dag. For jeg ser det som en stor dag og det gør din svigermor vist også. Mon ikke i skal forklare at det ikke er en stor ting for jer, at I ikke vil ha glæde og gaver og familiens stolte øjne på jer men blot vil se det som en ligegyldig tur i Netto- ? Det behøver man jo ikke gæster til, eller fejre. Så kan det være hun accepterer bedre at hun ikke skal med.

C-Dog skriver:

Som Mor til en skøn knægt på 2 tænker jeg, stakkels Den Mor der ikke må komme med til sin elskede søns store dag. For jeg ser det som en stor dag og det gør din svigermor vist også. Mon ikke i skal forklare at det ikke er en stor ting for jer, at I ikke vil ha glæde og gaver og familiens stolte øjne på jer men blot vil se det som en ligegyldig tur i Netto- ? Det behøver man jo ikke gæster til, eller fejre. Så kan det være hun accepterer bedre at hun ikke skal med.

Jeg tænker det samme som dig, hvor ville jeg blive ked af det hvis jeg ikke må komme med til min søns bryllup.

C-Dog skriver:

Som Mor til en skøn knægt på 2 tænker jeg, stakkels Den Mor der ikke må komme med til sin elskede søns store dag. For jeg ser det som en stor dag og det gør din svigermor vist også. Mon ikke i skal forklare at det ikke er en stor ting for jer, at I ikke vil ha glæde og gaver og familiens stolte øjne på jer men blot vil se det som en ligegyldig tur i Netto- ? Det behøver man jo ikke gæster til, eller fejre. Så kan det være hun accepterer bedre at hun ikke skal med.

tænkte lige det samme! som mor til en dejlig 3 årig dreng vil jeg frygte og have sådan en svirger datter som dig (sorry)... Bryllup betyder måske ikke noget for dig men for mange betyder det ALT... Lad hende da komme med når det betyder så meget for hende og intet for dig.

Anonym skriver:

Jeg har siden jeg var teenager sagt at jeg ALDRIG skulle giftes. Jeg er skilsmissebarn, og min far giftede sig igen. Han blev også skilt igen, og var parat til at gå op af kirkegulvet en gang til med den, dengang nye kæreste (hun smuttede heldigvis) min mor har mange forliste forhold bag sig efter skilsmissen fra min far. Hvorfor skulle jeg tro på et dumt stykke papir.

Nå, jeg har senere ændret det til, at skulle jeg giftes, så blev det top hemmeligt på vielseskontoret, 1/2 time, og når vi kommer ud er alt stadig det samme. Ingen hvid kjole, ingen Gud, igen gaver, ingen fest, intet selskab, INTET.

Vi snakkede om at tage på vielseskontoret, vi elsker hinanden, men behøver virkelig ikke papir på det. Vi har hus, bil, og barn. VI SIKRE BARE HINANDEN BEDST VED EN VIELSE. Fint, vi kaster os ud i det, får bestilt en tid, får aftalt med 2 personer at de skal være vidner, de er de eneste der ved noget, og vores barn skal med. Manden ønsker at fjerne sit mellemnavn, og det kræver en dåbsattest. Vi skal ingen papir bruge på en vielse, men på hans navneændring skal vi bruge dåbsattesten. Selvfølgelig ligger den hjemme ved hans forældre. han snakker med sin mor, mange gange hører jeg hende spørge hvad han skal bruge den til, og hver gang svarer han 'til formaliteter' til sidst svarer han at hun da godt ved hvad den skal bruges til. Pludselig kender hun alt til tid, dato, og sted. OG HUN VIL DUKKE OP........

Det eneste jeg ønskede mig var en vielse i total stilhed, ingen vidner end de 2 vi har valgt, ingen ved noget, ingen fest. En fredag som var ligesom alle andre fredage. Vores barn ville sidde og se disney sjov, spise sit snolder, og vi ville stadig bare "være kærester".

1 1/2 døgn brugte jeg på at tude, den vielse jeg drømte om forsvandt, og jeg ønskede at aflyse. Jeg fik kolde fødder, der var bare for mange forventninger. Skulle svigermor med?, hvad ville min familie så sige?, ville jeg selv have svigermor med?, ville jeg have en vielse med en masse mennesker?, ville jeg ønske den opmærksomhed?  NEJ.

JEG ØNSKER EN VIELSE I TOTAL RO.

Snakker med manden, snakker med svigerindens som er det ene vidne, vi lægger en plan.

Og lige nu har jeg trukket "STOP kortet" for svigermor. Hun blander sig bare for meget, og ønsker at styre for meget. Hvorfor ikke bare acceptere at hendes søn siger 'til formaliteter' første gang, istedet for at blive ved. Måske der var en grund til hun intet skulle vide.

Hvad jeg ville med det her indlæg?? Åhh, det ved jeg ikke. Men trænkte bare til at få luft for den sidste uges frustrationer....

Og ja, måske jeg er en kælling af en svigerdatter som ikke ønsker svigermor med til hendes egen søns vielse, men er det ikke vores valg?? Og manden valgte at støtte mig i beslutningen. Han vidste ikke hvor vigtigt det var for mig det blev holdt hemmeligt, men på den måde kan jeg ligge lidt afstand til det stykke papir som snart binder os som mand og kone, og forhåbentlig ikke fucke det op som min familie kan.....

Hvis du nåede til slutningen her, så har du tygget dig igennem de sidste mange dages spekulationer jeg har gået med.

Og min identitet er tophemmelig hvis du gætter hvem jeg er

Nøj hvor var jeg blevet trist over jeg og min partner ikke kunne vælge at gøre som vi ville på vores dag ..

Jeg er selv af den holdning netop af samme årsager som dig med dine forældre , at hvis jeg en dag skal giftes , så bliver det min mand, vores børn og mig .. Og så nok på en ferie til udlandet så jeg ved andre ikke blander sig og vi har vores ferie som et rart minde

Aisha skriver:

tænkte lige det samme! som mor til en dejlig 3 årig dreng vil jeg frygte og have sådan en svirger datter som dig (sorry)... Bryllup betyder måske ikke noget for dig men for mange betyder det ALT... Lad hende da komme med når det betyder så meget for hende og intet for dig.

Jamen, hendes egen mor er jo heller ikke med?? Svigermor er jo ikke valgt fra som den eneste, så hvad har det af gøre med at være en strid svigerdatter?  Hendes egen mor ville måske også gerne overvære det "store" øjeblik, men er en vielse i virkeligheden ikk brudeparets sag, og ikk alle andres?? 

og hvis manden selv ønskede sin mor med, så havde han nok fået det, mon ikk?

Anonym skriver:

ddedetvvavareenJeg har siden jeg var teenager sagt at jeg ALDRIG skulle giftes. Jeg er skilsmissebarn, og min far giftede sig igen. Han blev også skilt igen, og var parat til at gå op af kirkegulvet en gang til med den, dengang nye kæreste (hun smuttede heldigvis) min mor har mange forliste forhold bag sig efter skilsmissen fra min far. Hvorfor skulle jeg tro på et dumt stykke papir.

Nå, jeg har senere ændret det til, at skulle jeg giftes, så blev det top hemmeligt på vielseskontoret, 1/2 time, og når vi kommer ud er alt stadig det samme. Ingen hvid kjole, ingen Gud, igen gaver, ingen fest, intet selskab, INTET.

Vi snakkede om at tage på vielseskontoret, vi elsker hinanden, men behøver virkelig ikke papir på det. Vi har hus, bil, og barn. VI SIKRE BARE HINANDEN BEDST VED EN VIELSE. Fint, vi kaster os ud i det, får bestilt en tid, får aftalt med 2 personer at de skal være vidner, de er de eneste der ved noget, og vores barn skal med. Manden ønsker at fjerne sit mellemnavn, og det kræver en dåbsattest. Vi skal ingen papir bruge på en vielse, men på hans navneændring skal vi bruge dåbsattesten. Selvfølgelig ligger den hjemme ved hans forældre. han snakker med sin mor, mange gange hører jeg hende spørge hvad han skal bruge den til, og hver gang svarer han 'til formaliteter' til sidst svarer han at hun da godt ved hvad den skal bruges til. Pludselig kender hun alt til tid, dato, og sted. OG HUN VIL DUKKE OP........

Det eneste jeg ønskede mig var en vielse i total stilhed, ingen vidner end de 2 vi har valgt, ingen ved noget, ingen fest. En fredag som var ligesom alle andre fredage. Vores barn ville sidde og se disney sjov, spise sit snolder, og vi ville stadig bare "være kærester".

1 1/2 døgn brugte jeg på at tude, den vielse jeg drømte om forsvandt, og jeg ønskede at aflyse. Jeg fik kolde fødder, der var bare for mange forventninger. Skulle svigermor med?, hvad ville min familie så sige?, ville jeg selv have svigermor med?, ville jeg have en vielse med en masse mennesker?, ville jeg ønske den opmærksomhed?  NEJ.

JEG ØNSKER EN VIELSE I TOTAL RO.

Snakker med manden, snakker med svigerindens som er det ene vidne, vi lægger en plan.

Og lige nu har jeg trukket "STOP kortet" for svigermor. Hun blander sig bare for meget, og ønsker at styre for meget. Hvorfor ikke bare acceptere at hendes søn siger 'til formaliteter' første gang, istedet for at blive ved. Måske der var en grund til hun intet skulle vide.

Hvad jeg ville med det her indlæg?? Åhh, det ved jeg ikke. Men trænkte bare til at få luft for den sidste uges frustrationer....

Og ja, måske jeg er en kælling af en svigerdatter som ikke ønsker svigermor med til hendes egen søns vielse, men er det ikke vores valg?? Og manden valgte at støtte mig i beslutningen. Han vidste ikke hvor vigtigt det var for mig det blev holdt hemmeligt, men på den måde kan jeg ligge lidt afstand til det stykke papir som snart binder os som mand og kone, og forhåbentlig ikke fucke det op som min familie kan.....

Hvis du nåede til slutningen her, så har du tygget dig igennem de sidste mange dages spekulationer jeg har gået med.

Og min identitet er tophemmelig hvis du gætter hvem jeg er

Vi havde ikke engang vidner med - de var stillet til rådighed på rådhuset ... det var. en dejlig dag i tosomhed