Bryllup på den hemmelige måde spoleret.....

C-Dog skriver:

Som Mor til en skøn knægt på 2 tænker jeg, stakkels Den Mor der ikke må komme med til sin elskede søns store dag. For jeg ser det som en stor dag og det gør din svigermor vist også. Mon ikke i skal forklare at det ikke er en stor ting for jer, at I ikke vil ha glæde og gaver og familiens stolte øjne på jer men blot vil se det som en ligegyldig tur i Netto- ? Det behøver man jo ikke gæster til, eller fejre. Så kan det være hun accepterer bedre at hun ikke skal med.

Jeg har altid været ærlig omkring mit ønske, både til min mand, hans familie, og min egen.

Og jeg prøvede at vende den, vi har selv et barn, men hvis mit barn virkelig ønsker at gøre det i hemmelighed, så er det sådan h*n gør, for det er deres dag, og ikke min. Præcis som nu, det er mandens og min dag, og jeg skal ikke fejre den fordi det er hvad andre ønsker. Tro mig, jeg har virkelig tænk meget over det, og i det 1 1/2 døgn hvor jeg ikke vidst om jeg kunne gennemføre eller ej, da satte jeg mig til at hyle hver gang jeg tænkte på at jeg skulle have gæster med.

Aisha skriver:

tænkte lige det samme! som mor til en dejlig 3 årig dreng vil jeg frygte og have sådan en svirger datter som dig (sorry)... Bryllup betyder måske ikke noget for dig men for mange betyder det ALT... Lad hende da komme med når det betyder så meget for hende og intet for dig.

Men det betyder bare noget for MIG at hverken hun eller resten af familien ikke er med. Længere er den ikke. Og ja, måske jeg er en kælling, men som alle andre der skal giftes/vies, så har jeg også et ønske. Mit ønske er bare ikke prinsessebrylluppet som det er for rigtig mange, eller opmærksomheden. 

Anonym skriver:

Jeg har siden jeg var teenager sagt at jeg ALDRIG skulle giftes. Jeg er skilsmissebarn, og min far giftede sig igen. Han blev også skilt igen, og var parat til at gå op af kirkegulvet en gang til med den, dengang nye kæreste (hun smuttede heldigvis) min mor har mange forliste forhold bag sig efter skilsmissen fra min far. Hvorfor skulle jeg tro på et dumt stykke papir.

Nå, jeg har senere ændret det til, at skulle jeg giftes, så blev det top hemmeligt på vielseskontoret, 1/2 time, og når vi kommer ud er alt stadig det samme. Ingen hvid kjole, ingen Gud, igen gaver, ingen fest, intet selskab, INTET.

Vi snakkede om at tage på vielseskontoret, vi elsker hinanden, men behøver virkelig ikke papir på det. Vi har hus, bil, og barn. VI SIKRE BARE HINANDEN BEDST VED EN VIELSE. Fint, vi kaster os ud i det, får bestilt en tid, får aftalt med 2 personer at de skal være vidner, de er de eneste der ved noget, og vores barn skal med. Manden ønsker at fjerne sit mellemnavn, og det kræver en dåbsattest. Vi skal ingen papir bruge på en vielse, men på hans navneændring skal vi bruge dåbsattesten. Selvfølgelig ligger den hjemme ved hans forældre. han snakker med sin mor, mange gange hører jeg hende spørge hvad han skal bruge den til, og hver gang svarer han 'til formaliteter' til sidst svarer han at hun da godt ved hvad den skal bruges til. Pludselig kender hun alt til tid, dato, og sted. OG HUN VIL DUKKE OP........

Det eneste jeg ønskede mig var en vielse i total stilhed, ingen vidner end de 2 vi har valgt, ingen ved noget, ingen fest. En fredag som var ligesom alle andre fredage. Vores barn ville sidde og se disney sjov, spise sit snolder, og vi ville stadig bare "være kærester".

1 1/2 døgn brugte jeg på at tude, den vielse jeg drømte om forsvandt, og jeg ønskede at aflyse. Jeg fik kolde fødder, der var bare for mange forventninger. Skulle svigermor med?, hvad ville min familie så sige?, ville jeg selv have svigermor med?, ville jeg have en vielse med en masse mennesker?, ville jeg ønske den opmærksomhed?  NEJ.

JEG ØNSKER EN VIELSE I TOTAL RO.

Snakker med manden, snakker med svigerindens som er det ene vidne, vi lægger en plan.

Og lige nu har jeg trukket "STOP kortet" for svigermor. Hun blander sig bare for meget, og ønsker at styre for meget. Hvorfor ikke bare acceptere at hendes søn siger 'til formaliteter' første gang, istedet for at blive ved. Måske der var en grund til hun intet skulle vide.

Hvad jeg ville med det her indlæg?? Åhh, det ved jeg ikke. Men trænkte bare til at få luft for den sidste uges frustrationer....

Og ja, måske jeg er en kælling af en svigerdatter som ikke ønsker svigermor med til hendes egen søns vielse, men er det ikke vores valg?? Og manden valgte at støtte mig i beslutningen. Han vidste ikke hvor vigtigt det var for mig det blev holdt hemmeligt, men på den måde kan jeg ligge lidt afstand til det stykke papir som snart binder os som mand og kone, og forhåbentlig ikke fucke det op som min familie kan.....

Hvis du nåede til slutningen her, så har du tygget dig igennem de sidste mange dages spekulationer jeg har gået med.

Og min identitet er tophemmelig hvis du gætter hvem jeg er

Jeg kan godt forstå at svigermor gerne vil med, selvfølgelig vil hun da det - hendes søn skal giftes... MEN... det er JERES dag.. I har valgt i FÆLLESSKAB hvordan i vil have det til at foregår, det er fuldstændig ude i hampen ikke at respektere det..

Denisep skriver:

Nøj hvor var jeg blevet trist over jeg og min partner ikke kunne vælge at gøre som vi ville på vores dag ..

Jeg er selv af den holdning netop af samme årsager som dig med dine forældre , at hvis jeg en dag skal giftes , så bliver det min mand, vores børn og mig .. Og så nok på en ferie til udlandet så jeg ved andre ikke blander sig og vi har vores ferie som et rart minde

Jeg ville også rigtig gerne have gjort det i udlandet, og vi skal også på ferie lige om lidt, desværre kan vi bare ikke blive viet i det land vi skal til.

Men tak for din forståelse. Jeg ønsker bare en almindelig dag, uden opmærksomheden

Aisha skriver:

tænkte lige det samme! som mor til en dejlig 3 årig dreng vil jeg frygte og have sådan en svirger datter som dig (sorry)... Bryllup betyder måske ikke noget for dig men for mange betyder det ALT... Lad hende da komme med når det betyder så meget for hende og intet for dig.

Jeg kunne forstå det hvis det var fordi svigermor selektivt var blevet valgt fra - men brudens ønske er at gøre det ALENE også uden hendes egen familie... det kan jeg virkelig ikke se hvordan gør en til en dårlig svigerdatter??

Jeg forstår 100% godt at svigermor gerne vil med, jeg vil da også gerne med til min søns bryllup en dag, men hvis ham og hans til den tid partner ønsker at gøre det KUN DE TO jamen så  må man da acceptere deres ønske..

JERES dag, JERES valg! Den må hun bare sluge, færdig..

Jeg havde det sådan at jeg i hvert fald ikke skulle giftes i kirkes med stor hvid kjole, fest osv. Kan slet ikke klare den opmærksomhed og vil heller ikke bruge mange penge på det. Vi blev gift på rådhuset, dog med vidner og dem der gerne ville komme og kigge.

Man bliver sgu ikke gift for sine forældres skyld eller andre, kun sig selv!

Mor11 skriver:

Jamen, hendes egen mor er jo heller ikke med?? Svigermor er jo ikke valgt fra som den eneste, så hvad har det af gøre med at være en strid svigerdatter?  Hendes egen mor ville måske også gerne overvære det "store" øjeblik, men er en vielse i virkeligheden ikk brudeparets sag, og ikk alle andres?? 

og hvis manden selv ønskede sin mor med, så havde han nok fået det, mon ikk?

Tak. Og lige præcis, min mor skal ikke med, min far skal ikke med.

Det er kun os, vores barn, og vores 2 vidner.

Måske det er forkert for nogen, jeg prøvede at vende den da vi også selv har barn, men vil h*n selv gøre sådan, så er det sådan det er, og det vil jeg som mor også acceptere.

Jeg har op til flere gange spurgt manden om han ville have sin mor med, og hver gang har jeg fået et klart rungende NEJ. Så at han 'sladre' under pres irritere mig selvfølgelig... Men for ham er det heller ikke noget stort.

FrkZier skriver:

Jeg kan godt forstå at svigermor gerne vil med, selvfølgelig vil hun da det - hendes søn skal giftes... MEN... det er JERES dag.. I har valgt i FÆLLESSKAB hvordan i vil have det til at foregår, det er fuldstændig ude i hampen ikke at respektere det..

 

Jeg kan også godt forstå det, selvfølgelig. Det ved jeg da min egen mor også gerne vil. Men bare de så respektere Det vi har valgt, og sådan er det desværre ikke altid

Laulund87 skriver:

JERES dag, JERES valg! Den må hun bare sluge, færdig..

Jeg havde det sådan at jeg i hvert fald ikke skulle giftes i kirkes med stor hvid kjole, fest osv. Kan slet ikke klare den opmærksomhed og vil heller ikke bruge mange penge på det. Vi blev gift på rådhuset, dog med vidner og dem der gerne ville komme og kigge.

Man bliver sgu ikke gift for sine forældres skyld eller andre, kun sig selv!

Tak... 

Anonym skriver:

Jeg har altid været ærlig omkring mit ønske, både til min mand, hans familie, og min egen.

Og jeg prøvede at vende den, vi har selv et barn, men hvis mit barn virkelig ønsker at gøre det i hemmelighed, så er det sådan h*n gør, for det er deres dag, og ikke min. Præcis som nu, det er mandens og min dag, og jeg skal ikke fejre den fordi det er hvad andre ønsker. Tro mig, jeg har virkelig tænk meget over det, og i det 1 1/2 døgn hvor jeg ikke vidst om jeg kunne gennemføre eller ej, da satte jeg mig til at hyle hver gang jeg tænkte på at jeg skulle have gæster med.