hund og baby

B&J skriver:

nu var daniel 2½ da vi fik vores hund men tror bare man skal huske IKKE AT GLEMME HUNDEN

lad den være med lad den snuse kæle med den som man peljer og du får jo rigelig med muligheder til at gå tur med hunden med barnevognen så den er med

okay så du tror man godt kan undgå at der bliver problemer hvis man bare husker hunden? Det håber jeg du har ret i 

ano14316 skriver:

Vi gjorde alt hvad vi kunne..
Snakkede med vores dyrlæge om hvilke anbefalinger hun havde for at få det til at fungere helt fra start.

Så da vi kom hjem med liften stillede vi den på gulvet så hun kunne se og snuse til det nye familie medlem...
Men hun vidste desværre udemærkrt at det var hendes konkurrent om opmærksomheden så hun viste ingen interesse... Hun kiggede aldrig på vores søn, hun accepterede ham simpelthen ikke, og det endte desværre med at hun bed ham helt umotiveret imens jeg stod lige ved siden af, heldigvis skete det intet men jeg var ikke i tvivl om at hun havde fået alle de chance hun skulle have og vi havde gjort alt i 1,5 år, så for et halvt år siden måtte vi sige farvel og hun blev aflivet puha det trækker stadig tåre..

Hun var 13 år og jeg havde haft hende siden jeg var 10 år hun havde fulgt mig igennem teenageårene, at flytte hjemmefra, flytte sammen med min kæreste og få vores søn... Jeg savner hende så meget men er ikke i tvivl om at det var den rigtige beslutning.

Håber det går bedre for jer.. jeg vil klart anbefale jer at snakke med en adfærdsterapeut om hvordan I skal takle det...

puha det lyder som min værste frygt det var godt nok trist at det skulle ende på den måde.

IT-nørd skriver:

Her har vores Olga også haft særstatus. Nicolai var 9 år da vi fik hende så hun var ikke vant til babyer. 

Da Freya kom hjem fra sygehuset, stillede vi autostolen på gulvet og lod Olga komme til. Hun lagde sig ved siden af og har lige siden søgt hen til Freya, enten kravlede hun ind i liften når Freya ikke var der eller lagde hun sig ved barnevognen. 

Freya er nu 2,5 og de er bedste venner! Olga blev aldrig afvist eller forsømt, tværtimod! Der blev travet mange kilometer dagligt rundt med barnevognen og vi går stadig hver dag med klapvognen, når jeg kommer hjem fra arbejde. 

Det eneste, som var hårdt for Olga, er Freyas skrigeture pga kolik da hun var helt lille. Men hun fandt hurtigt på at gå ovenpå og lægge sig i vores seng hvor der var ro. 

Olga skulle også lære, at hun ikke måtte tage mad ud af Freyas hænder og Freya skulle lære ikke at give Olga sin mad

det var da rigtigt dejligt at høre og se, de ser ud til at nyde godt af hinandens selskab 

Anonym skriver:

okay så du tror man godt kan undgå at der bliver problemer hvis man bare husker hunden? Det håber jeg du har ret i 

ja fordi det der sker jo tit er jo at de er jaloux men nogle dyr kan jo heller ikke lig børn, ved ikke hvordan jeres hund har det når den møder børn??? men tit er det også noget andet når man selv får børn

Mor11 skriver:

Jeg tror det kommer helt an på hundens sind generelt. Hvis i har en hund der viser jalousi når i fx snakker med andre hunde/konkurrenter så kam det måske godt give problemer. 

vi har ikke hund. Men det har vores familier. Min svigermors hund var jaloux. Og knurrede sommetider af vores dreng da han var baby, men den blev sat på plads og nu ved den godt at den skal holde sig væk fra ham. (Lille hypetaktiv hund) vores dreng er også bange for den fordi den er så vild. 

Mine  forældre har en mellemstor tæve som altid har fundet sig i ALT og hun er det mest rolige væsen der findes. Hun reagerede ved at ligge ved siden af liften konstant,  med snuden oppe på kanten så hun kunne dufte ham hehe. Hende er han, sjovt nok, helt tryg ved. 

atk for dit svar  vores hund bliver jaloux på den måde at når jeg aer en anden hund så går han hen og putte ved min kæreste imens han giver mig de der hunde øjne med at det kan jeg da ikke mene, men ellers gør han ikke noget andet. Så hvis han bare holder sig til at give mig øjnene så går det hele da nok 

Anonym skriver:

er anonym da vi endnu ikke er gravide, så familien skal ikke kunne søge på os før vi er det.

Jeg ville hører jer som havde hund inden i fik jeres første barn, hordan reagerede hunden? hvad gjorde i for at hunden ikke følte sig glemt eller var jaloux? og hvor lang tid gik der for hunden før den fik det godt med det?

Vi har en hund som tror den er vores lille baby, så frygter virklig dens reaktion når vi en gang bliver forældre og derfor søger jeg lidt råd til hvordan man kan gøre det lettest for alle parter.

Vi havde også hund før vi fik vores søn.. En stor schæfer som aldrig lå stille, så var også noget nervøs da vi kom hjem med en baby..

Men vi har heller aldrig haft problemer.. Aiko fik lov og snuse da vi kom hjem.. I starten da Albert ikke kunne gå, var Aiko meget forsigtig omkring ham, meget tålmodig.. Da Albert så begyndte at gå, blev Aiko lidt mere tumlende, og det er som om han mener de nu 3 år senere er på samme "niveau".. 

Så vi holder et vågent øje med dem begge, for de udtænker de snedigste ting sammen.. Men er slet ikke i tvivl om de har enormt meget ud af hinanden, bedste venner.. 

Og så mener jeg jo at det er vigtigt at vokse op med dyr..

kesuh skriver:

Dengang vi fik vores søn der havde vi en 3 årig gammel tæve(ruhåret hønsehund),hun accepterede ham som en del af "flokken". Hun tog godt imod ham da vi kom hjem fra OUH. Hun fik lov til at snuse og så var det det.

Dog så var han jo lidt under hende i rang i starten, men han steg jo hurtig i rang i "flokken", det fandt hun også ud af.

Når han begyndte at kravle på hende og hun ikke gad mere, så puffede hun ham bare væk med snuden og rejste sig og gik. 

Jeg sørgede for, ikke at ændre i vores daglige rutiner og tog de daglige mosleture med hunden, som vi plejede og hundetræning.

Selvfølgelig var hun lidt jaloux i starten- Resultatet var at hun stjal en steak fra stegepanden på komfuret, mens vi sad i stuen med knægten (dumme hund)

Det er hende som er på mit profilbillede med knægten 2.5 år senere.

MEN!!! Husk uanset hvad! så må hund og baby/barnet ALDRIG være alene, uanset hvor godt hunden behandler baby/barnet

det var da dejligt at det gik på den måde jeg kunne heller ikke finde på at lade dem være alene.

Drengenes far tog håndklæder med fra hospitalet som drengene havde ligget i. De blev lagt i deres kurv. Da drengene kom hjem tre dage efter blev de behandlet som om de altid havde vlret en del a familien. Der blev stadigvæk gået lange ture, når drengene alligvel skulle sove. 

Line - med 2 boblinger skriver:

Vi havde hund før vi fik barn.. 

Vi gjorde det at da jeg havde født så fin min mand noget af lillemands tøj med hjem dagen efter.. Noget han havde sovet i osv..
Så gav han simpelthen tøjet til hunden og hun snuppede det også og gik hen i sin kurv med det og lagde sig til at sove efter hun havde gennem snust det..

Da vi så kom hjem med knægten stilte vi autostolen i sofaen hvor han stadig sad i gave hunden "fri" så hun kunne undersøge og snuse.. Det gik rigtig rigtig fint, og hun har passet på ham lige siden.. 
Sov han i barnevognen ude i haven, så lå hun ved siden af på jorden, lå han i sengen, så lå hun ved siden af ham.. legede han på gulvet, så lå hun ved siden af ham.. 


Her har vi ikke haft jalousi mellem hund og barn, de to er simpelthen bedste venner.. Hun går også med ham i seng den dag i dag, så ligger de og putter indtil knægten falder i søvn og så lister hun sig forsigtigt ud så han ikke vågner..

det lyder rigtig hyggeligt på den måde det fungere på hos jer og god ide det der med at tage noget af barnets tøj med hjem til hunden 

B&J skriver:

ja fordi det der sker jo tit er jo at de er jaloux men nogle dyr kan jo heller ikke lig børn, ved ikke hvordan jeres hund har det når den møder børn??? men tit er det også noget andet når man selv får børn

vi har desværre ikke børn i familien så det ved vi desværre ikke :/ men der kommer snart en ny i familien så kan vi jo se det der