At være pårørende til en der har en depression.

Tauf skriver:

Struktur struktur struktur! !!!!!!!

Jeg kan heller ikke holde til så meget af gangen.

Er vi noget om lørdagen sover jeg næsten i 2 dage

Det bliver bedre og bedre :-D

Hat sendt dig en pb

Mor11 skriver:

Nu ved jeg ikk hvor længe han har fået medicin, men hvis han lige er startet op så vil jeg sige "bare rolig". Antidepressiv har oftest først fuld virkning efter 3-4 uger det havde både min svigermors og min kærestes i hvertfald.

det kan være super svært at være støttende som kæreste, især når der også er børn. Man kan hurtigt føle det lidt tungt/uretfærdigt at man står med alt, og manden bare ligger der. 

Men, det bedste er nok at snakke om det hele, hvordan han har det og hvad der gør det værre/bedre osv. Og så er mange psykologers råd : motion. Så måske du skulle hjælpe ham ud og gå/cykle en lille tur hver dag. Enten alene eller sammen med dig.

Han har kun taget pillerne i 4-5 dage tror jeg det er. Det med de mange uger ved jeg godt men ihh hvor ville man bare gerne ønske at de virkede her og nu! Han elsker at cykle og har både en racer cykel og en mountainbike. Han har bare svært ved at komme ud for tiden siger han.  Han har dog lige gået sig en god tur i skoven idag og sidst var vi også ude og gå bare ham og jeg. 

Janne T. skriver:

Jeg har en depression. Jeg forstår 100% at det er svært, men det du skal prøve at holde fast i er, at det er en sygdom på lige fod med en brækket arm, man kan bare ikke se den. Og den kræver endnu mere omsorg og forståelse end en brækket arm. Det er enormt vigtigt at være forstående og ikke bebrejdende, men der skal også være rum til du kan tale om det er hårdt for dig - så længe du ikke bebrejder hamEr der noget du vil spørge om siger du bare til.

Tak! Det giver meget god mening det med ikke at være beabejdrende. Jeg kan bare mærke at jeg selv bliver meget trist når han er trist og er træt og sover. Men det med hans træthed er først kommet efter han er startet på medicin. 

Jeg har ikke rigtig nogen at snakke med det hele om. Hvis det skulle være så skulle det være mine svigerforældrer men min svigermor sagde noget til mig den anden dag som gjorde mig mundlam og ked af det så dem føler jeg heller ikke rigtig at jeg kan bruge. 

MorDk skriver:

Mig kan du også skrive privat til....

Min kæreste har depressioner on/off. Er på medicin.

Har sendt dig en pb

Omsorgsgiver skriver:

Tak! Det giver meget god mening det med ikke at være beabejdrende. Jeg kan bare mærke at jeg selv bliver meget trist når han er trist og er træt og sover. Men det med hans træthed er først kommet efter han er startet på medicin. 

Jeg har ikke rigtig nogen at snakke med det hele om. Hvis det skulle være så skulle det være mine svigerforældrer men min svigermor sagde noget til mig den anden dag som gjorde mig mundlam og ked af det så dem føler jeg heller ikke rigtig at jeg kan bruge. 

Hvis du har behov for at tale om det, også uden det er helt offentligt, er du velkommen til at skrive til mig 

Janne T. skriver:

Hvis du har behov for at tale om det, også uden det er helt offentligt, er du velkommen til at skrive til mig 

Har sendt dig en pb

Jeg er selv lige røget ned med en depression. Jeg har nemt til depression fordi jeg er kroniker. Men har også haft depressioner før jeg kom til skade.
Det er utrolig svært at vide hvad man egentlig har brug for når man har en depression. Man har brug for ro, man skal helst have lov til at sove når man har brug for det. Partneren må indfinde sig med at man ikke magter de daglige gøremål her dag. Nogen dage magter man ingenting.
Hvor andre dage er man tip top. Man skal helst ikke presse en med depression for det giver somregel bagslag.
Hvis den der har fået en depression får tid og pladsen til at hele op så går det stærkere med at hele op. Men det der er det vigtigste er at det der har gjort at man har fået depressionen bliver ændret. Så man ikke har det pres på sig.

Når man starter på medicin går der normalt 2-3 uger før det er ordentligt inde i kroppen og ind til da kan symptomerne forværres.
Men man kan tydeligt mærke forskel på når medicinen virker som den skal og når personen er under bedring. Men selvom man er under bedring så betyder det ikke man er rask. Man er ikke rask før man har været stabil i 6 mdr mindst.

Og så lige en krammer til dig. For det er rigtig hårdt at være pårørende til en med depressionen. Og taler af erfaring for kæresten har også haft et par depressioner imens vi har været sammen.

Havanagila skriver:

Jeg er selv lige røget ned med en depression. Jeg har nemt til depression fordi jeg er kroniker. Men har også haft depressioner før jeg kom til skade.
Det er utrolig svært at vide hvad man egentlig har brug for når man har en depression. Man har brug for ro, man skal helst have lov til at sove når man har brug for det. Partneren må indfinde sig med at man ikke magter de daglige gøremål her dag. Nogen dage magter man ingenting.
Hvor andre dage er man tip top. Man skal helst ikke presse en med depression for det giver somregel bagslag.
Hvis den der har fået en depression får tid og pladsen til at hele op så går det stærkere med at hele op. Men det der er det vigtigste er at det der har gjort at man har fået depressionen bliver ændret. Så man ikke har det pres på sig.

Når man starter på medicin går der normalt 2-3 uger før det er ordentligt inde i kroppen og ind til da kan symptomerne forværres.
Men man kan tydeligt mærke forskel på når medicinen virker som den skal og når personen er under bedring. Men selvom man er under bedring så betyder det ikke man er rask. Man er ikke rask før man har været stabil i 6 mdr mindst.

Og så lige en krammer til dig. For det er rigtig hårdt at være pårørende til en med depressionen. Og taler af erfaring for kæresten har også haft et par depressioner imens vi har været sammen.

Tak for dit svar!

Det er som at beskrive min kæreste det med at nogle dage magter han ingenting hvorimod andre dage er han bare super glad og "kan" en masse. Jeg prøver så vidt som muligt ikke at presse ham til noget og lader ham komme til mig når han selv har lyst og energi. Selvom det er meget svært for mig. Jeg er jo stik modsat og kan nærmest en masse på en gang. Så på den måde skal jeg ligesom "lægge låg" på mig selv. 

Omsorgsgiver skriver:

Det er ikke så lang tid siden at min kæreste har fået konstateret at han har en depression. Han er startet på medicin og han er blevet utrolig træt af det. Sover mere end hvad han plejer at gøre og der skal ikke meget til før han bliver træt. 

Men synes det er rigtig svært det hele.... Jeg prøver at støtte ham så meget som muligt. 

Men jeg søger personer der enten har haft eller har en depression eller  personer der har prøvet at være pårørende til en depressiv kæreste. 

Hvordan støtter man bedst muligt ens kæreste?

 

har slet ikke læst andres indlæg men ville gerne svare

vær der hvis/når han åbner op omkring ting...

lav små opgaver til ham så han får en succesoplevelse hver dag med at han klarede en opgave og husk at rose hvis han laver noget på gen hånd I ikke havde aftalt også selvom det ikke er gjort som du plejer at gøre...

sørg for at I får snakket om hvor meget han selv føler han kan være med til tingene i hverdagen og så find en rytme hvor der bliver færrest mulige gnidninger for Jer begge...

pas på med at læsse af på ham selvom du er træt og føler du har brug for at puste ud... find veninder der kan støtte Jer i det næste stykke tid indtil han får fodfæstet tilbage igen...

 

det er superhårdt og det tager meget energi for jer begge...

husk han ikke valgt at få det dårligt selvom det nogen dage er fristende bare at råbe ad ham fordi han ikke fik lavet opvasken som I havde aftalt eller gået ned med skrald...

de dage hvor tingene ikke bliver gjort få snakket om jamen hvad skete der som gjorde at du ikke kunne få det gjort? forståelse fremfor bebrejdelse...

Du er velkommen til at skrive en PB eller tilføje mig på FB hvis du mangler nogen at snakke med

Wampires skriver:

har slet ikke læst andres indlæg men ville gerne svare

vær der hvis/når han åbner op omkring ting...

lav små opgaver til ham så han får en succesoplevelse hver dag med at han klarede en opgave og husk at rose hvis han laver noget på gen hånd I ikke havde aftalt også selvom det ikke er gjort som du plejer at gøre...

sørg for at I får snakket om hvor meget han selv føler han kan være med til tingene i hverdagen og så find en rytme hvor der bliver færrest mulige gnidninger for Jer begge...

pas på med at læsse af på ham selvom du er træt og føler du har brug for at puste ud... find veninder der kan støtte Jer i det næste stykke tid indtil han får fodfæstet tilbage igen...

 

det er superhårdt og det tager meget energi for jer begge...

husk han ikke valgt at få det dårligt selvom det nogen dage er fristende bare at råbe ad ham fordi han ikke fik lavet opvasken som I havde aftalt eller gået ned med skrald...

de dage hvor tingene ikke bliver gjort få snakket om jamen hvad skete der som gjorde at du ikke kunne få det gjort? forståelse fremfor bebrejdelse...

Du er velkommen til at skrive en PB eller tilføje mig på FB hvis du mangler nogen at snakke med

Tusind tak for dit svar! Kan jeg helt sikkert bruge til noget!