åhhhh.... Kæresten ringede hjem i går fra sit udlandsophold med arbejdet for at sige, at han fra maj til september skal til afrika og være. Samtidig, så kan han max ringe 15 min om dagen og han har slet ikke tid til at gøre det hver dag!
Ikke nok med det, så havde vi aftalt at starte pb op i juni, men det kan jeg da lige udsætte endnu mere og chefen har sagt, at han gør det så godt, at de forventer han bliver på posten de næste 3-5 år!

Der plejer at være udskiftning ca. hver 6 måned, men denne gang vil de gerne have en der er der i lang tid..
Det vil altså sige, at han de næste 3-5 år kan få sådanne ture op til to gange om året! Han vil ofte ikke være hjemme i julen og der er desuden små ture konstant på 5 dage - 3 uger! I år har vi dog fået lov til at komme hen på jobbet og holde jul med ham, selv om han er på arbejde.
Jeg kan derfor slet ikke se, hvor vi skulle få plads til pb
Han er så glad og det glæder ham rigtig meget, at han får denne arbejdsoplevelse de næste 3-5 år, men jeg kan slet ikke være glad på hans vegne. Jeg er bare trist..
Jeg ved, at han er mit livs kærlighed og 50-100 dage om året er fint, hvis det er det jeg kan få, men nu hvor vi havde planlagt pb og hans arbejde så kommer i vejen, så ved jeg slet ikke, hvor jeg skal gøre af mine følelser.
Ps. Jeg kunne ikke krydse af i tillad anonyme svar :-( Så jeg kan ikke rigtig svare på mit eget indlæg.. ØV! dårlig start på weekenden.
Anmeld