Hjælp til forskelsbehandling

Jeg har brug for lidt hjælp til at håndtere det dillema jeg/vi er havnet i..

Jeg har valgt at være anonym da jeg ikke vil opspores af familie. 

 

Forhistorien er kort fortalt at min mand har en datter fra tidligere og sammen har vi et fælles barn.. Vi bor sammen og har gjort det i 5 år, bonus er her hver anden uge og vi har det godt i vores lille familie. Vi har altid forsøgt at gøre så lidt forskel som det var muligt, det gælder selvfølgelig også for min familie som på trods af at de kun har et barnebarn og oldebarn stadig tilgodeser min mands datter  

 

Problemet består dog i at ca. 50 % af min mands familie ikke giver gaver til vores fælles barn til jul / fødselsdag.. De kommer kun med en gave til bonus - alle har været inviteret til fødselsdage men heller ikke der kommer de til vores fælles. Både min mandas datter og vores fælles er efterhånden blevet bevidste om denne forskel og spørger ind til det.. 

Jeg er selvfølgelig meget ked af det fordi at vi i vores lille familie altid har holdt ved at alle skulle behandles lige uanset hvem der var deres mor og far. 

Min mand er konfliktssky og ved ikke hvordan han skal håndtere dette, men kan samtidig godt se at dette er et problem.. Hans forældre kan da også godt se at det er lidt træls, men mener at børn jo lærer at leve med sådan noget...  Jeg føler at jeg er nødt til at gøre noget, også for ikke at skabe splid mellem vores børn.. 

 

Det blev selvfølgelig ikke anonymt

Prinsesse2ben skriver:

Jeg har brug for lidt hjælp til at håndtere det dillema jeg/vi er havnet i..

Jeg har valgt at være anonym da jeg ikke vil opspores af familie. 

 

Forhistorien er kort fortalt at min mand har en datter fra tidligere og sammen har vi et fælles barn.. Vi bor sammen og har gjort det i 5 år, bonus er her hver anden uge og vi har det godt i vores lille familie. Vi har altid forsøgt at gøre så lidt forskel som det var muligt, det gælder selvfølgelig også for min familie som på trods af at de kun har et barnebarn og oldebarn stadig tilgodeser min mands datter  

 

Problemet består dog i at ca. 50 % af min mands familie ikke giver gaver til vores fælles barn til jul / fødselsdag.. De kommer kun med en gave til bonus - alle har været inviteret til fødselsdage men heller ikke der kommer de til vores fælles. Både min mandas datter og vores fælles er efterhånden blevet bevidste om denne forskel og spørger ind til det.. 

Jeg er selvfølgelig meget ked af det fordi at vi i vores lille familie altid har holdt ved at alle skulle behandles lige uanset hvem der var deres mor og far. 

Min mand er konfliktssky og ved ikke hvordan han skal håndtere dette, men kan samtidig godt se at dette er et problem.. Hans forældre kan da også godt se at det er lidt træls, men mener at børn jo lærer at leve med sådan noget...  Jeg føler at jeg er nødt til at gøre noget, også for ikke at skabe splid mellem vores børn.. 

 

Det lyder da som en ganske rædselsfuld familie. Men jeg kan ikke lade være med at tænke om der er nogle detaljer du ikke får med i din beskrivelse. Hvilken familie er der tale om? Er det eksens familie? Er der nogle dårlige vibes mellem din mand/jer og disse mennesker, som handler om noget andet end børnene? Føler de at din mand har været unfair overfor eks'en, eller er der nogle helt andre elementer der spiller ind? Det ville være hjælpsomt med lidt mere info.

modesty skriver:

Det lyder da som en ganske rædselsfuld familie. Men jeg kan ikke lade være med at tænke om der er nogle detaljer du ikke får med i din beskrivelse. Hvilken familie er der tale om? Er det eksens familie? Er der nogle dårlige vibes mellem din mand/jer og disse mennesker, som handler om noget andet end børnene? Føler de at din mand har været unfair overfor eks'en, eller er der nogle helt andre elementer der spiller ind? Det ville være hjælpsomt med lidt mere info.

Det kan jeg selvfølgelig godt forstå at du mangler..

Det er ikke eksens familie men min mands, og det er ikke familie meget langt ude, men faktisk familie der er ret tæt på os. 

Der har aldrig været noget mellem os af hvad vi ved selvfølgelig.. Vi er sammen til andre familiefester og sådan.. Vi oplever faktisk kun den ene ting.. nemlig at det ene barn betyder lidt mere for dem end den anden. Det er ganske rædselsfuldt at være vidne til, men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal få det sagt. 

Det hele startede da vores fælles datter fyldte 1 år og vi inviterede til fødselsdag. På selve dagen meldte de alle fra og vi sad tilsidst kun 4 mennesker om bordet.. Vi var alle uforstående, men også konfliktsky, og sådan har det været siden. 

Håber informationen hjalp lidt

Prinsesse2ben skriver:

Det kan jeg selvfølgelig godt forstå at du mangler..

Det er ikke eksens familie men min mands, og det er ikke familie meget langt ude, men faktisk familie der er ret tæt på os. 

Der har aldrig været noget mellem os af hvad vi ved selvfølgelig.. Vi er sammen til andre familiefester og sådan.. Vi oplever faktisk kun den ene ting.. nemlig at det ene barn betyder lidt mere for dem end den anden. Det er ganske rædselsfuldt at være vidne til, men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal få det sagt. 

Det hele startede da vores fælles datter fyldte 1 år og vi inviterede til fødselsdag. På selve dagen meldte de alle fra og vi sad tilsidst kun 4 mennesker om bordet.. Vi var alle uforstående, men også konfliktsky, og sådan har det været siden. 

Håber informationen hjalp lidt

Der må lægge noget bag.. for det er ikke en ok opførsel og jeg ville kræve at vide hvorfor de opfører sig sådan.. fordi når børnene opfanger det og spørg ind til det, er de jo store nok til at vide at der er noget galt, og som du siger, kan det skabe problemer. hvordan reagere den ældste når hun ved at det kun er hende der får pakker?
Nu ved jeg ikke hvor gammel hun er..

Det kan jeg selvfølgelig godt forstå at du mangler..

Det er ikke eksens familie men min mands, og det er ikke familie meget langt ude, men faktisk familie der er ret tæt på os. 

Der har aldrig været noget mellem os af hvad vi ved selvfølgelig.. Vi er sammen til andre familiefester og sådan.. Vi oplever faktisk kun den ene ting.. nemlig at det ene barn betyder lidt mere for dem end den anden. Det er ganske rædselsfuldt at være vidne til, men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal få det sagt. 

Det hele startede da vores fælles datter fyldte 1 år og vi inviterede til fødselsdag. På selve dagen meldte de alle fra og vi sad tilsidst kun 4 mennesker om bordet.. Vi var alle uforstående, men også konfliktsky, og sådan har det været siden. 

Håber informationen hjalp lidt

Det lyder virkelig forfærdeligt!

Min løsning ville være at lade være med at invitere dem til familiearrangementer - hverken den stores eller den lilles. Det har de ligesom selv bedt om med deres opførsel.

Og hvis de så spørger ind til hvorfor de ikke bliver inviteret, kan I fortælle dem at begge jeres børn begyndte at lægge mærke til forskelsbehandlingen og at det ville I ikke udsætte dem for.

Men som Yurie siger, jeg tænker også at der MÅ ligge noget bag, selvom det selvfølgelig ikke retfærdiggør deres handlinger. 

Yurie skriver:

Der må lægge noget bag.. for det er ikke en ok opførsel og jeg ville kræve at vide hvorfor de opfører sig sådan.. fordi når børnene opfanger det og spørg ind til det, er de jo store nok til at vide at der er noget galt, og som du siger, kan det skabe problemer. hvordan reagere den ældste når hun ved at det kun er hende der får pakker?
Nu ved jeg ikke hvor gammel hun er..

Jeg tror bestemt ikke at der er mere bag det end at de føler de kender den store bedre end den lille.. og så er det måske også lidt ala' det er synd for delebarnet fordi hun ikke bor sammen med begge sine forældre. 

Men det er ikke noget jeg ved noget om.. De er i forvejen lidt specielle i den familie, og jeg ved fra tidligere at der ikke altid behøver at lægge en masse bag. Moderen til den ældste er ikke en kvinde de havde noget med den gang, heller ej efterfølgende (af hvad jeg selvfølgelig ved)

De behandler ikke den yngste dårligt.. Det er blot til fødselsdage at de ikke vil dukke op til den ene, og så i forbindelse med gaverne.. 

Vi snakker 3 og 9 år.. 

 

Prinsesse2ben skriver:

Jeg tror bestemt ikke at der er mere bag det end at de føler de kender den store bedre end den lille.. og så er det måske også lidt ala' det er synd for delebarnet fordi hun ikke bor sammen med begge sine forældre. 

Men det er ikke noget jeg ved noget om.. De er i forvejen lidt specielle i den familie, og jeg ved fra tidligere at der ikke altid behøver at lægge en masse bag. Moderen til den ældste er ikke en kvinde de havde noget med den gang, heller ej efterfølgende (af hvad jeg selvfølgelig ved)

De behandler ikke den yngste dårligt.. Det er blot til fødselsdage at de ikke vil dukke op til den ene, og så i forbindelse med gaverne.. 

Vi snakker 3 og 9 år.. 

 

har i et godt forhold til den stores mor?

For så vil jeg foreslå ligesom modesty at i ikke invitere dem til nogen fødselsdage og fortælle dem sandheden hvis de spørg, I ikke synes at det re ok at gøre forskel, for børnene kan mærke det. og det skal aldrig gå udover børnene. og så spørg dem hvorfor de gør som de gør, for det lyder ikke som om den store har det slemt, men tænker på sin søster.

modesty skriver:

Det lyder virkelig forfærdeligt!

Min løsning ville være at lade være med at invitere dem til familiearrangementer - hverken den stores eller den lilles. Det har de ligesom selv bedt om med deres opførsel.

Og hvis de så spørger ind til hvorfor de ikke bliver inviteret, kan I fortælle dem at begge jeres børn begyndte at lægge mærke til forskelsbehandlingen og at det ville I ikke udsætte dem for.

Men som Yurie siger, jeg tænker også at der MÅ ligge noget bag, selvom det selvfølgelig ikke retfærdiggør deres handlinger. 

Du kan se det svar jeg har skrevet til Yurie  Tak for din respons iøvrigt.. 

 

Jeg tænker også at løsningen indtil videre på være ikke at invitere dem til nogens - hvor det synes jeg bare også er synd for bonus..

Årh hvor er det dog svært når det er børnene det går udover.. 

Yurie skriver:

har i et godt forhold til den stores mor?

For så vil jeg foreslå ligesom modesty at i ikke invitere dem til nogen fødselsdage og fortælle dem sandheden hvis de spørg, I ikke synes at det re ok at gøre forskel, for børnene kan mærke det. og det skal aldrig gå udover børnene. og så spørg dem hvorfor de gør som de gør, for det lyder ikke som om den store har det slemt, men tænker på sin søster.

Vi har det rigtig dårligt til den stores mor.. Der er dog hverken råberi eller andet..

Blot tavshed og manglende samarbejde.. Utrolig ærgerligt. 

 

Det er nok ingen vej udenom end som i beskriver, nemlig ikke at invitere dem.. Synes selvfølgelig bare at det er en træls løsning. 

Børnene har det fantastisk sammen og det skal der på ingen måde laves om på..