Sker der ikke snart noget!! ;)

Hej alle i skønne herinde

Bare en lille frustrations-tråd - kan se jeg ikke er den eneste der er utålmodig herinde. Og forstår jer alle så godt, kæresten og jeg har prøvet at "få" ønske-babyen siden februar og der er stadigvæk intet sket, så er efterhånden gået hen og blevet nervøs for om det nogensinde vil lykkes for os - Vi har ofte samleje, hver 2-3 dag, så det burde ikke være derfor, skulle man mene. 

Og hver gang folk spørger skal i ikke snart.... Også videre også videre, bliver jeg virkelig frustreret og ville ønske de ikke havde spurgt, men altså ingen ved vi prøver så de er selvfølgelig undskyldt, men alligevel er det hårdt når man har prøvet så længe og intet er sket. Det gør faktisk en lidt ked af det

Spicelt min mor er slem, ingen tvivl om hun er "klar" til at blive mormor, der kommer små hentydninger i ny og næ. 

Anonym skriver:

Hej alle i skønne herinde

Bare en lille frustrations-tråd - kan se jeg ikke er den eneste der er utålmodig herinde. Og forstår jer alle så godt, kæresten og jeg har prøvet at "få" ønske-babyen siden februar og der er stadigvæk intet sket, så er efterhånden gået hen og blevet nervøs for om det nogensinde vil lykkes for os - Vi har ofte samleje, hver 2-3 dag, så det burde ikke være derfor, skulle man mene. 

Og hver gang folk spørger skal i ikke snart.... Også videre også videre, bliver jeg virkelig frustreret og ville ønske de ikke havde spurgt, men altså ingen ved vi prøver så de er selvfølgelig undskyldt, men alligevel er det hårdt når man har prøvet så længe og intet er sket. Det gør faktisk en lidt ked af det

Spicelt min mor er slem, ingen tvivl om hun er "klar" til at blive mormor, der kommer små hentydninger i ny og næ. 

Forstår godt, at det må være vildt frustrerende. I forhold til venner og bekendte tænker jeg, at i ikke skal tænke så meget over det men i forhold til din mor, tror du ikke, at du kunne bruge hendes støtte i det og fortælle hende hvordan det hænger sammen? så presser hun ikke så meget på, men kan måske gå hen og blive en rigtig god støtte for dig/jer?

- jeg kan selvfølgelig ikke sætte mig helt ind i det endnu, da kæresten og jeg ikke er nået til pb endnu, så hvis du kan bruge min tanke så er du velkommen og hvis ikke, så bare lad den ligge
Men i hvert fald for jer.

23-unge-år skriver:

Forstår godt, at det må være vildt frustrerende. I forhold til venner og bekendte tænker jeg, at i ikke skal tænke så meget over det men i forhold til din mor, tror du ikke, at du kunne bruge hendes støtte i det og fortælle hende hvordan det hænger sammen? så presser hun ikke så meget på, men kan måske gå hen og blive en rigtig god støtte for dig/jer?

- jeg kan selvfølgelig ikke sætte mig helt ind i det endnu, da kæresten og jeg ikke er nået til pb endnu, så hvis du kan bruge min tanke så er du velkommen og hvis ikke, så bare lad den ligge
Men i hvert fald for jer.

Jeg har overvejet at snakke med min mor om, er slet ikke i tvivl om hun ville være den perfekte støtte for mig/os

Så hvis der ikke sker noget indenfor et par måneder, tror jeg også det bliver løsningen.

Men i forhold til vennerne er der nok ikke så meget at stille op, andet end at prøve at lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet - selvom det er svært :/

Anonym skriver:

Jeg har overvejet at snakke med min mor om, er slet ikke i tvivl om hun ville være den perfekte støtte for mig/os

Så hvis der ikke sker noget indenfor et par måneder, tror jeg også det bliver løsningen.

Men i forhold til vennerne er der nok ikke så meget at stille op, andet end at prøve at lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet - selvom det er svært :/

Det synes jeg lyder som en god idé

... Men som jeg har set i en del tråde, så synes jeg ikke du skal være nervøs endnu. Det er vidst meget normalt at det tager mellem 6-12 måneder, så der er nogle måneder at løbe på endnu.

23-unge-år skriver:

Det synes jeg lyder som en god idé

... Men som jeg har set i en del tråde, så synes jeg ikke du skal være nervøs endnu. Det er vidst meget normalt at det tager mellem 6-12 måneder, så der er nogle måneder at løbe på endnu.

Ja, syntes jeg også jeg er kommet frem til, men derfor er det svært til tider alligvel, så er det godt at komme lidt ud med det - til andre end kæresten