grinny skriver:
Åhh, lige nu har jeg i hvert fald slet ikke nogen tanker om en nummer 2
Føler virkelig (selvom graviditet IKKE er en sygdom) at mit liv pt. er gået helt i stå.
Jeg tuder for hvert trin jeg skal op af trappen, men vil også gerne sove sammen med min kæreste
Er begyndt at overveje at blive boende i stuen, men det er altså trist hvis jeg de sidste 3 måneder ikke kan sove med ham 
Øv med øv på 
Jeg kunne ikke tage trappen, så vi flyttede dobbeltsengen ned i stuen, og dér "boede" vi så i omkring tre år
Så jeg kan fint følge dig.Du skal lytte rigtigt godt til din krop, når den siger stop - så stopper du. Jeg døjer endnu - ca 9 år efter - rigtigt meget, og har lige fået konstateret - igen - kronisk bækkenløsning, øv...
Jeg har med tiden lært, hvad jeg kan og ikke kan, og jeg lytter rigtigt meget til min krops signaler. Reumatologen sagde, at jeg var én af de uheldige, der er extra meget ramt, og at jeg skulle regne med at have det sådan resten af mit liv...
Derfor beder jeg dig inderligt for din og din families skyld, tag det alvorligt, og pas på dig selv. Bed om hjælp, græd og piv, for du skal i hvert fald ikke gemme på det, så bliver du endnu mere ked af det, tror jeg.
Jeg håber, du er hurtigt ovre det efter fødslen, og hurtigt glemmer det dér smertehelvede...


Jeg er godt nok på vej i seng, men du må gerne skrive PB, jeg kender til dine smerter, og kunne måske give et par tips...
Pas på dig selv 

