Hej
Jeg har termin d.26/11, det er vores første barn og en dreng.
Vi har haft en lidt hård start, jeg havde en SA i november, så vi fik en trykhedsscanning, da jeg var 7+0, hvor alt var fint
, men 1 ½ uge senere fik jeg i al hast fjernet min galdeblære, 6 timer efter lå jeg igen på operationsbordet med indre blødninger
og efterfølgende på intensiv, det tog to mdr før jeg var smertefri og "raskmeldt" igen, ikke ligefrem en start på graviditeten der er ønskværdig.
Jeg fik to ekstra scanninger efter operationen, men alt ser fint ud indtil vidre
, lægerne holder skarp øje med mig og hiver mig ind til undersøgelser ved den mindste tvivl, jeg har stadig lidt bøvl med min blodprocent og for mange hvide blodlegmer, så skal på sygehuset igen i morgen og muligvis scannes igen 
Ved NF fik jeg af vide at navlestrengen går skævt ind i livmoderen og at jeg derfor skulle scannes ekstra efter MD og frem til fødslen, blev så scannet d. 4/9 men scanningen viste at det kun var meget lidt han var for lille, 1162 gram og han burde veje 1240 gram den dag, så lægen synes ikke at flere scanninger var en nødvendighed
Ud over det synes jeg selv at min graviditet forløber problemfrit, halsbrand, humørsvingninger lidt vand i fingre og fødder ind imellem, svedeture, forpustet og turboløb til toilettet, det sidste er det der genere mig mest, har inkontinens i forvejen, men alt i alt går jeg ikke så højt op i det, for det følger jo med en graviditet.
Jeg
bare fingre for at lillemanden har det godt og ikke har taget nogen skade af den hårde start eller at der kommer flere komplikatinoner inden termin.
Bliver tit spurgt om jeg ikke er nervøs for at skulle føde og der svare jeg, nej bestemt ikke, jo jeg forventer at det gør ondt, men kvinder har gjordt det i tusinder af år så hvad er der at være nervøs over, heller ikke selvom det er første gang, vi lever jo i en moderne tid og har den luksus at der står en hospitalsseng klar med en jordemoder der fortæller en hvad man skal gøre.
Min eneste bekymring går igen på den lille at han ikke kommer noget til og er lidt bekymret for om man kan finde ud af hele det koncept med at være forældre, men det kommer sikkert helt af sig selv