Jeg er gravid i uge 6-7 stykker og det er mit andet barn.
Det har krævet meget overvejelse om vi skulle få et barn mere for min første graviditet var et helvede. Jeg lå i sengen i 9 måneder og måtte indlægges i uge 28 fordi jeg var dehydreret og havde en svær depression. Det fik jeg fordi jeg intet kunne, intet kunne spise og bare intet liv havde.
Jeg fik det meget bedre ved hjælp af medicin, mobil team og psykiatersamtaler.
Efter fødslen var vores barn syg. Det krævede 3 måneders indlæggelse med operationer og en masse bekymringer. Jeg røg ned igen og blev sat op i medicin.
Det er snart 4 år siden og jeg havde fået det meget bedre, så meget at vi ville prøve igen. Jeg har ikke fortrudt noget mere lige nu
Jeg er allerede meget dårlig og får næsten intet i maven. Har allerede tabt mig og jeg får kvalmestillende af lægen.
Jeg havde regnet med at blive dårlig, men havde ikke regnet med at blive så elendig psykisk
Jeg vågner om natten med hjertebanken, rejser mig i søvne og vågner uden at vide hvem jeg er næsten. Har ikke lyst til at stå op om morgenen og vil bare gerne sove. Har tit hjertebanken i løbet af dagen og tuder hele tiden.
Ringede til lægevagten og sagde at jeg ikke kan være i min egen krop og at jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal gøre. Hun sagde at det var angsten for at jeg får en lignende graviditet og hun godt kunne forstå hvis jeg ikke kunne gennemføre alligevel
Jeg ringer til min læge i morgen for tænker at jeg skal på antidepressiv igen, det har jeg ellers ikke været på i 1 år. Jeg overvejer ikke abort sådan rigtig, men tanken strejfer mig indimellem.
Hvis der er nogen der kan genkende mig er det ok, det skal bare ikke stå på min profil. Skulle bare ud med det og jeg hører gerne hvis der er nogen der har nogen tanker for jeg er så langt nede som jeg kan komme
