At have det ganske forfærdeligt:(

Jeg er gravid i uge 6-7 stykker og det er mit andet barn.

Det har krævet meget overvejelse om vi skulle få et barn mere for min første graviditet var et helvede. Jeg lå i sengen i 9 måneder og måtte indlægges i uge 28 fordi jeg var dehydreret og havde en svær depression. Det fik jeg fordi jeg intet kunne, intet kunne spise og bare intet liv havde.

Jeg fik det meget bedre ved hjælp af medicin, mobil team og psykiatersamtaler.

Efter fødslen var vores barn syg. Det krævede 3 måneders indlæggelse med operationer og en masse bekymringer. Jeg røg ned igen og blev sat op i medicin.

Det er snart 4 år siden og jeg havde fået det meget bedre, så meget at vi ville prøve igen. Jeg har ikke fortrudt noget mere lige nu

Jeg er allerede meget dårlig og får næsten intet i maven. Har allerede tabt mig og jeg får kvalmestillende af lægen.

Jeg havde regnet med at blive dårlig, men havde ikke regnet med at blive så elendig psykisk Jeg vågner om natten med hjertebanken, rejser mig i søvne og vågner uden at vide hvem jeg er næsten. Har ikke lyst til at stå op om morgenen og vil bare gerne sove. Har tit hjertebanken i løbet af dagen og tuder hele tiden.

Ringede til lægevagten og sagde at jeg ikke kan være i min egen krop og at jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal gøre. Hun sagde at det var angsten for at jeg får en lignende graviditet og hun godt kunne forstå hvis jeg ikke kunne gennemføre alligevel

Jeg ringer til min læge i morgen for tænker at jeg skal på antidepressiv igen, det har jeg ellers ikke været på i 1 år. Jeg overvejer ikke abort sådan rigtig, men tanken strejfer mig indimellem.

Hvis der er nogen der kan genkende mig er det ok, det skal bare ikke stå på min profil. Skulle bare ud med det og jeg hører gerne hvis der er nogen der har nogen tanker for jeg er så langt nede som jeg kan komme

Anonym skriver:

Jeg er gravid i uge 6-7 stykker og det er mit andet barn.

Det har krævet meget overvejelse om vi skulle få et barn mere for min første graviditet var et helvede. Jeg lå i sengen i 9 måneder og måtte indlægges i uge 28 fordi jeg var dehydreret og havde en svær depression. Det fik jeg fordi jeg intet kunne, intet kunne spise og bare intet liv havde.

Jeg fik det meget bedre ved hjælp af medicin, mobil team og psykiatersamtaler.

Efter fødslen var vores barn syg. Det krævede 3 måneders indlæggelse med operationer og en masse bekymringer. Jeg røg ned igen og blev sat op i medicin.

Det er snart 4 år siden og jeg havde fået det meget bedre, så meget at vi ville prøve igen. Jeg har ikke fortrudt noget mere lige nu

Jeg er allerede meget dårlig og får næsten intet i maven. Har allerede tabt mig og jeg får kvalmestillende af lægen.

Jeg havde regnet med at blive dårlig, men havde ikke regnet med at blive så elendig psykisk Jeg vågner om natten med hjertebanken, rejser mig i søvne og vågner uden at vide hvem jeg er næsten. Har ikke lyst til at stå op om morgenen og vil bare gerne sove. Har tit hjertebanken i løbet af dagen og tuder hele tiden.

Ringede til lægevagten og sagde at jeg ikke kan være i min egen krop og at jeg simpelthen ikke ved hvad jeg skal gøre. Hun sagde at det var angsten for at jeg får en lignende graviditet og hun godt kunne forstå hvis jeg ikke kunne gennemføre alligevel

Jeg ringer til min læge i morgen for tænker at jeg skal på antidepressiv igen, det har jeg ellers ikke været på i 1 år. Jeg overvejer ikke abort sådan rigtig, men tanken strejfer mig indimellem.

Hvis der er nogen der kan genkende mig er det ok, det skal bare ikke stå på min profil. Skulle bare ud med det og jeg hører gerne hvis der er nogen der har nogen tanker for jeg er så langt nede som jeg kan komme

Hvor var du tilknyttet under sidste graviditet? Måske det var muligt at tage kontakt til dem igen?

Pikku Myy skriver:

Hvor var du tilknyttet under sidste graviditet? Måske det var muligt at tage kontakt til dem igen?

Mobilteam på psykiatisk. Det ved jeg faktisk ikke, det er jo efterhånden 4 år siden. Men jeg må da høre lægen i morgen.

Anonym skriver:

Mobilteam på psykiatisk. Det ved jeg faktisk ikke, det er jo efterhånden 4 år siden. Men jeg må da høre lægen i morgen.

Det synes jeg du skal gøre. Med din forhistorie håber jeg på at de vil forsøge at tage det i opløbet.

Er du sygemeldt?

Pikku Myy skriver:

Det synes jeg du skal gøre. Med din forhistorie håber jeg på at de vil forsøge at tage det i opløbet.

Er du sygemeldt?

Åhh det håber jeg! Føler allerede ikke det kan blive værre

Jeg er på førtidspension så har "heldigvis" ikke et job at tage hensyn til.

Anonym skriver:

Åhh det håber jeg! Føler allerede ikke det kan blive værre

Jeg er på førtidspension så har "heldigvis" ikke et job at tage hensyn til.

Hvis du ikke kan blive sendt videre, håber jeg din læge har nogle gode idéer til hvordan du ikke sumper hen.

Har du prøvet at tvinge dig selv til aktiviteter? En lille gåtur ned og købe en sodavandsis (godt mod kvalmen) eller et bad kunne gøre underværker for mig. For et eller andet sted handler det jo også om at man ikke længere føler at man er en del af resten af verden, og derfor bare giver slip.

Pikku Myy skriver:

Hvis du ikke kan blive sendt videre, håber jeg din læge har nogle gode idéer til hvordan du ikke sumper hen.

Har du prøvet at tvinge dig selv til aktiviteter? En lille gåtur ned og købe en sodavandsis (godt mod kvalmen) eller et bad kunne gøre underværker for mig. For et eller andet sted handler det jo også om at man ikke længere føler at man er en del af resten af verden, og derfor bare giver slip.

Ja min mand har tvunget mig ud og gå tur et par gange om dagen og jeg kan (endnu) stadig overskue et bad. Men jeg kan mærke, fordi jeg har prøvet det før, at det ikke er nok med de ting. Jeg er på vej så langt med at der skal mere tid. Jeg håber lægen kan hjælpe, men hun kender mig også og kan godt huske hvordan det gik sidste gang.

LinLin skriver:

Åh altså

Tak

Anonym skriver:

Ja min mand har tvunget mig ud og gå tur et par gange om dagen og jeg kan (endnu) stadig overskue et bad. Men jeg kan mærke, fordi jeg har prøvet det før, at det ikke er nok med de ting. Jeg er på vej så langt med at der skal mere tid. Jeg håber lægen kan hjælpe, men hun kender mig også og kan godt huske hvordan det gik sidste gang.

Det lyder på dig som om du har en god læge som du kan stole på. Så er det vigtigste at du er 100% ærlig imorgen. Mon ikke hun så kan tilbyde dig noget hjælp.

Jeg håber det bedste for dig