Anonym skriver:
Tak for dit grundige og velovervejede svar, det satte nogle tanker i gang.
Først er der det med holdet - nu er undervisningen startet, holdene er gået i gang, og de har på nuværende tidspunkt fordelt de mundtlige oplæg og er i fuld gang. Det er svært bare at springe på nu, hvis det overhovedet er muligt. Dertil kommer også, at jeg har nogle problemer psykisk med hensyn til det sociale, så det er en ret amvibalent position jeg står i i øjeblikket.
Jeg har forsøgt at holde øjnene på målet. Det er et studium som giver mange muligheder bagefter, som er vellønnet og interessant. Jeg synes bare processen er lang og hård - jeg trives ikke med en så klart teoretisk arbejdsform.
Jeg prøver at kæmpe, for jeg synes ikke det er realistisk at droppe ud, det er på ingen måde holdbart. Men jeg synes vejen er meget lang lige nu - jeg er naturligvis også præget af både depression og det faktum, at nattesøvnen er sparsom med en baby på 5 mdr. Koblet med ensomheden er det klart, at det er svært at komme i gang.
Men jeg vil arbejde på at møde op til forelæsningerne. Det må være skridt nr. 1.
Derudover er jeg i tvivl om jeg stiller for høje krav til mig selv. Jeg har skam en læseplan, en meget udførlig én af slagsen. Men jeg har en forestilling om, at jeg skal læse HELE pensum. Og jeg skal ikke bare læse alt, jeg skal også forstå det. Og overstrege hele pensum, og helst skrive noter i siden, med mindre det er en oversigtsagtig eller meget nem tekst. Så tager det selvfølgelig meget lang tid at læse en tekst på 120 sider.
Jeg er bare så bange for at stå til eksamen og fejle. Jeg har kun fået 12 op til nu, og derfor føler jeg, at jeg har en del at leve op til. Men det er kun mig selv, der har de tanker - alle andre siger, at jeg selvfølgelig ikke kan forvente at kunne præstere det samme, når jeg siden har fået 2 små børn og ikke har den samme tid eller overskud. Jeg ville bare føle det som et kæmpe nederlag at få eksempelvis 4, når jeg før har været så langt oppe.
Jeg har strenge krav til mig selv og min præstation, og det kører jeg jo også mig selv ned på. Men jeg har ikke et realistisk billede af hvor meget den gennemsnitlige studerende læser, skriver noter og overstreger.
Jeg ved godt det ikke er sjovt med det holdundervisning. Jeg undgik det i starten også. Jeg har det selv svært med det sociale, så jeg ved hvordan du har det. Jeg vil anbefale dig det alligevel. De er formentlig rigtig forstående, så er sikker på det er muligt at komme på et hold. Men synes det lyder som en god start at komme til forelæsningerne! 
Fortvivl ikke hvis du føler dig malplaceret. Bare smil - og lad som du hører hjemme.
Du stiller helt sikkert for høje krav til dig selv! Jeg er selv virkelig perfektionist. Jeg har desuden haft en identitet der gik på min faglighed eller boglige styrke. Så kender ALT til at læse alt for meget. Det er faktisk en af de fordele der er ved at have en relation til de andre studerende, for man har en forestilling om at man skal læse alt meget grundigt, men taler du med de andre, så indser du at det er umuligt. Der er INGEN der kan blive ved med det. Det er jo heller ikke meningen med pensum. Du læser et fag, hvor du ved, at det heller ikke er muligt, at have så meget i hovedet på en gang.
Jeg synes ikke du skal lade være med at være arbejdsom, men du bliver nødt til at finde en ny studieteknik. Det er meget forskelligt hvad der fungerer for folk. Udfra hvad det overordnet tema er for forelæsningen, burde du være i stand til at sortere alvorligt i indholdet af teksterne. Det er langtfra alt der er relevant. det vigtiste er jo at man har et overblik over teksten, samt de vigtigste begreber og budskaber. Det kommer man langt med. Jeg selv får rigtig meget ud af at skrive en meget kort opsummering af hver tekst. Det kan også være man bare kan læse indledningen og konklusionen. Hvis det går for langsomt med forståelsen, så er det heller ikke forbudt at finde information på f.eks. Wikipedia. Det er ikke udførligt, men det vigtige er at man hele tiden forsøger at lette sin egen byrde.
Se det sådan her, det kan godt være det skader din faglige stolthed, men ville det ikke være værre at droppe ud? For det er jo en stor risiko, hvis du presser dig selv for hårdt. Det er flot at du kun har fået 12, men det er helt normalt ikke at få topkarakterer hele vejen igennem. Det er faktisk også helt normalt at prøve at dumpe bare en gang. Jeg kan slet ikke forstille mig at have et spædbarn oveni. Det må være hårdt! så du er altså sej uanset hvordan du klarer dig igennem!
Hvis det går helt galt, så er det jo også muligt at sprede uddannelsen over længere tid. Det vil sige, tage mindre ETCS point per semester. Det er ikke unormalt. Jeg er dog klar over, at det skal hænge sammen økonomisk.
Jeg vil altså igen anbefale vejledningssystemet på universitet. Det kan være en stor hjælp. De kan hjælpe med problemer såsom studieteknikker. Jeg har selv været der
Og så lige til sidst. Hvis du beslutter at skifte studium, så er det ikke er nederlag.
