Er bekymret..

Min bonusdatter og jeg har altid haft det rigtig godt sammen, kunne lege, grine, have tøse hygge osv (hun er næsten 6 år)  Og vi har generelt altid haft et fantastisk forhold til hinanden i de næsten 2 år hende og jeg har kendt hinanden.. Men her på det seneste og især i denne weekend hvor vi har haft hende på samværs weekend har hun ændret total karakter overfor mig og jeg føler virkelig ikke jeg har gjort noget anderledes 

Hun har været rigtig flabet overfor mig, sagt hun hadede mig til hendes far når jeg ikke var i rummet, sagt til mig at jeg ikke måtte blive gift med hendes far fordi det var hende der skulle det når hun blev voksen, ikke ville høre efter osv osv. Hun har også på det sidste haft noget med at ville slå mig i maven.. (hvilket jeg bliver meget utryk omkring i og med vi er igang med PB herhjemme..) Og hvis far støtter/beskytter mig så bliver hun endnu mere vred på mig..

Men kort tid efter det hun har gjort så siger hun undskyld (som var det refleks og lyder som om hun ikke mener det) og opføre sig som hun altid har opført sig overfor mig, nemlig sød, kærlig osv..

Jeg er meget forvirret og det gør mig egentlig rigtig ked af at hun pludselig skifter fra min søde kærlige bonusdatter til hvad jeg næsten ville kategoisere som ond og grov i munden..

Kan det hele bunde i en evt jalousi? Eller hvad er det lige der sker?

Både hjemme hos hendes mor og hos os har hun snakket lidt om at hun ville ønske alle kunne flytte sammen (mig inkl) så ved ikke om det måske er fustration over at hun ikke kan få alle dem hun har tæt til at bo under samme tag? :/ 

Jeg er i hvert fald bekymret og håber nogen herinde måske kan hjælpe mig med at afklare hvad der sker... 

Har haft tanken at det måske er en form for jalousi over at hendes far og jeg skal giftes på et tidspunkt.. (vi er forlovet og det ved hun) men det kan da ikke passe at så "lidt" kan skabe så meget påstyr.. ?`

Anonym skriver:

Min bonusdatter og jeg har altid haft det rigtig godt sammen, kunne lege, grine, have tøse hygge osv (hun er næsten 6 år)  Og vi har generelt altid haft et fantastisk forhold til hinanden i de næsten 2 år hende og jeg har kendt hinanden.. Men her på det seneste og især i denne weekend hvor vi har haft hende på samværs weekend har hun ændret total karakter overfor mig og jeg føler virkelig ikke jeg har gjort noget anderledes 

Hun har været rigtig flabet overfor mig, sagt hun hadede mig til hendes far når jeg ikke var i rummet, sagt til mig at jeg ikke måtte blive gift med hendes far fordi det var hende der skulle det når hun blev voksen, ikke ville høre efter osv osv. Hun har også på det sidste haft noget med at ville slå mig i maven.. (hvilket jeg bliver meget utryk omkring i og med vi er igang med PB herhjemme..) Og hvis far støtter/beskytter mig så bliver hun endnu mere vred på mig..

Men kort tid efter det hun har gjort så siger hun undskyld (som var det refleks og lyder som om hun ikke mener det) og opføre sig som hun altid har opført sig overfor mig, nemlig sød, kærlig osv..

Jeg er meget forvirret og det gør mig egentlig rigtig ked af at hun pludselig skifter fra min søde kærlige bonusdatter til hvad jeg næsten ville kategoisere som ond og grov i munden..

Kan det hele bunde i en evt jalousi? Eller hvad er det lige der sker?

Både hjemme hos hendes mor og hos os har hun snakket lidt om at hun ville ønske alle kunne flytte sammen (mig inkl) så ved ikke om det måske er fustration over at hun ikke kan få alle dem hun har tæt til at bo under samme tag? :/ 

Jeg er i hvert fald bekymret og håber nogen herinde måske kan hjælpe mig med at afklare hvad der sker... 

Har haft tanken at det måske er en form for jalousi over at hendes far og jeg skal giftes på et tidspunkt.. (vi er forlovet og det ved hun) men det kan da ikke passe at så "lidt" kan skabe så meget påstyr.. ?`

Der skal ikke meget til at barn gør som hun. Forandringer, tanker, alt muligt.. hun er lige godt 6år og er nok begyndt at tænke meget mere over tingene, og som du siger hun gerne have jer allesammen under samme tag.. hvilket siger at hun ikke hader dig, men måden hun lever på.

Hvordan er hun hos moren?

Jeg tror hun er en pige der er blevet så stor at hun kan se hvad der sker omkring hende.. jeg synes I skal sætte jer(måske alle tre) og lyt til hende. Find ud af hvad hun tænker på og hvad det er der gør hende så gal. For det bliver værre hvis hun bare holder vreden inde.

Min bonusdatter og jeg har altid haft det rigtig godt sammen, kunne lege, grine, have tøse hygge osv (hun er næsten 6 år)  Og vi har generelt altid haft et fantastisk forhold til hinanden i de næsten 2 år hende og jeg har kendt hinanden.. Men her på det seneste og især i denne weekend hvor vi har haft hende på samværs weekend har hun ændret total karakter overfor mig og jeg føler virkelig ikke jeg har gjort noget anderledes 

Hun har været rigtig flabet overfor mig, sagt hun hadede mig til hendes far når jeg ikke var i rummet, sagt til mig at jeg ikke måtte blive gift med hendes far fordi det var hende der skulle det når hun blev voksen, ikke ville høre efter osv osv. Hun har også på det sidste haft noget med at ville slå mig i maven.. (hvilket jeg bliver meget utryk omkring i og med vi er igang med PB herhjemme..) Og hvis far støtter/beskytter mig så bliver hun endnu mere vred på mig..

Men kort tid efter det hun har gjort så siger hun undskyld (som var det refleks og lyder som om hun ikke mener det) og opføre sig som hun altid har opført sig overfor mig, nemlig sød, kærlig osv..

Jeg er meget forvirret og det gør mig egentlig rigtig ked af at hun pludselig skifter fra min søde kærlige bonusdatter til hvad jeg næsten ville kategoisere som ond og grov i munden..

Kan det hele bunde i en evt jalousi? Eller hvad er det lige der sker?

Både hjemme hos hendes mor og hos os har hun snakket lidt om at hun ville ønske alle kunne flytte sammen (mig inkl) så ved ikke om det måske er fustration over at hun ikke kan få alle dem hun har tæt til at bo under samme tag? :/ 

Jeg er i hvert fald bekymret og håber nogen herinde måske kan hjælpe mig med at afklare hvad der sker... 

Har haft tanken at det måske er en form for jalousi over at hendes far og jeg skal giftes på et tidspunkt.. (vi er forlovet og det ved hun) men det kan da ikke passe at så "lidt" kan skabe så meget påstyr.. ?`

Er hun startet i skole her nu? Kan der måske være kommet nogle kommentarer fra nye kammerater om at hendes mor og far er skilt, eller noget i den stil? 

Ellers vil jeg sige det samme som Yurie.

Jeg tænker at det er fuldstændig normalt at hun, i takt med at hun bliver ældre, begynder at reflektere mere over sin situation som skilsmissebarn. Og der vil du selvfølgelig være symbolet på dét der holder mor og far fra hinanden. Samtidig med at hun jo tydeligvis godt kan lide dig og ser dig som en integreret del af familien når hun ønsker at I alle boede sammen.

Har I et godt forhold til den biologiske mor? Ville det være en mulighed at lave nogle aktiviteter sammen alle sammen ind imellem?

Yurie skriver:

Der skal ikke meget til at barn gør som hun. Forandringer, tanker, alt muligt.. hun er lige godt 6år og er nok begyndt at tænke meget mere over tingene, og som du siger hun gerne have jer allesammen under samme tag.. hvilket siger at hun ikke hader dig, men måden hun lever på.

Hvordan er hun hos moren?

Jeg tror hun er en pige der er blevet så stor at hun kan se hvad der sker omkring hende.. jeg synes I skal sætte jer(måske alle tre) og lyt til hende. Find ud af hvad hun tænker på og hvad det er der gør hende så gal. For det bliver værre hvis hun bare holder vreden inde.

Hos moren opføre hun sig rigtig pænt på nær at hun ikke gider høre efter derhjemme heller.. Det er i hvert fald det moren siger, kan jo selvfølgelig ikke sige om det er rigtig eller ej. 

Men pigen er meget at når hun er hos mor så vil hun være hos far så snart noget ikke går efter hendes hoved og omvendt. Men vi har simpelthen sagt på begge sider at hun ikke får lov til at ringe når hun er hos den anden forældre for det eneste hun gør er at græde om at hun vil hjem og begynder at lyve om at hun ikke får mad og at vi hader hende osv. for at få lov til at komme hjem (det gør hun på begge sider) 

Og lige så snart man irettesætter hende eller lignende så påstår hun at man ikke kan lide hende (lyder somom hun prøver at dreje den over på at hun skal have melidenhed for det hun lige har gjort forkert) 

Men de ting hun har sagt til mig det er kommet ud af den blå luft.. Det hun sagde til mig om at jeg ikke måtte giftes med hendes far var da vi lå og hyggede med en film og at hun hadede mig sagde hun da hun var nede på toilet med sin far bare lige pludselig... 

Men jo kan godt være vi skal prøve at sætte os ned med hende og snakke om det og håbe på det bedste (hun har ikke et særlig godt udviklet sprog endnu i forhold til jævnaldrene så hun har det med at søge væk når man vil snakke med hende om sådanne ting.

modesty skriver:

Er hun startet i skole her nu? Kan der måske være kommet nogle kommentarer fra nye kammerater om at hendes mor og far er skilt, eller noget i den stil? 

Ellers vil jeg sige det samme som Yurie.

Nej det er hun ikke, vi har givet hende et år mere i børnehave pga. hun ikke er sprogligt med på samme plan som de andre. 

Har svaret på Yurie's lige neden under bare så jeg ikke skal skrive det hele igen

Er hun startet i skole her nu? Kan der måske være kommet nogle kommentarer fra nye kammerater om at hendes mor og far er skilt, eller noget i den stil? 

Ellers vil jeg sige det samme som Yurie.

Jeg tænker at det er fuldstændig normalt at hun, i takt med at hun bliver ældre, begynder at reflektere mere over sin situation som skilsmissebarn. Og der vil du selvfølgelig være symbolet på dét der holder mor og far fra hinanden. Samtidig med at hun jo tydeligvis godt kan lide dig og ser dig som en integreret del af familien når hun ønsker at I alle boede sammen.

Har I et godt forhold til den biologiske mor? Ville det være en mulighed at lave nogle aktiviteter sammen alle sammen ind imellem?

ekstra: Ja kan godt se hvad du mener.. Og det er selvfølgelig hårdt at se på det som at jeg er det der holder mor og fra hinanden selvom det jo selvfølgelig ikke er den eneste grund.

Nej vi har ikke et desideret forhold til moren, for moren vil helst ikke have noget som helst med mig at gøre, så jeg ser hende faktisk kun når vi henter og bringer pigen, så hvis der skulle laves noget så ville jeg blive eksluderet og så ville der jo også blive stillet spørgsmålstegn til hvorfor jeg pludselig ikke var med mere, og måske forvirre hende endnu mere hvis far og mor pludselig begyndte at være alene sammen.. ? 

Anonym skriver:

ekstra: Ja kan godt se hvad du mener.. Og det er selvfølgelig hårdt at se på det som at jeg er det der holder mor og fra hinanden selvom det jo selvfølgelig ikke er den eneste grund.

Nej vi har ikke et desideret forhold til moren, for moren vil helst ikke have noget som helst med mig at gøre, så hvis der skulle laves noget så ville jeg blive eksluderet og så ville der jo også blive stillet spørgsmålstegn til hvorfor jeg pludselig ikke var med mere, og måske forvirre hende endnu mere hvis far og mor pludselig begyndte at være alene sammen.. ? 

Ja, det er ikke en god idé at mor og far laver ting alene sammen hvis moren ikke har det godt med dig. 

Nu vil jeg ikke skabe konflikt hvis min tanke er grundløs - men kan det være at moren taler grimt om dig mens datteren kan høre det?

modesty skriver:

Ja, det er ikke en god idé at mor og far laver ting alene sammen hvis moren ikke har det godt med dig. 

Nu vil jeg ikke skabe konflikt hvis min tanke er grundløs - men kan det være at moren taler grimt om dig mens datteren kan høre det?

Det var nemlig også min tanke.. For så kunne der måske slåes tvivl om far og mor var på vej tilbage sammen? Og måske skabe større konflikt imellem pigen og mig..

Nej den tanke har jeg ikke tænkt.. Og håber da virkelig ikke hun kunne finde på det.. Men ved jo ikke om hun kunne finde på at tale negativt omkring mig når hun er hos veninder imens pigen også er med og hun så høre det? Men jeg forventer da at hvis hun har et problem med mig at hun vælger at debatere det på tidspunkter hvor pigen ikke er med.. 

Anonym skriver:

Hos moren opføre hun sig rigtig pænt på nær at hun ikke gider høre efter derhjemme heller.. Det er i hvert fald det moren siger, kan jo selvfølgelig ikke sige om det er rigtig eller ej. 

Men pigen er meget at når hun er hos mor så vil hun være hos far så snart noget ikke går efter hendes hoved og omvendt. Men vi har simpelthen sagt på begge sider at hun ikke får lov til at ringe når hun er hos den anden forældre for det eneste hun gør er at græde om at hun vil hjem og begynder at lyve om at hun ikke får mad og at vi hader hende osv. for at få lov til at komme hjem (det gør hun på begge sider) 

Og lige så snart man irettesætter hende eller lignende så påstår hun at man ikke kan lide hende (lyder somom hun prøver at dreje den over på at hun skal have melidenhed for det hun lige har gjort forkert) 

Men de ting hun har sagt til mig det er kommet ud af den blå luft.. Det hun sagde til mig om at jeg ikke måtte giftes med hendes far var da vi lå og hyggede med en film og at hun hadede mig sagde hun da hun var nede på toilet med sin far bare lige pludselig... 

Men jo kan godt være vi skal prøve at sætte os ned med hende og snakke om det og håbe på det bedste (hun har ikke et særlig godt udviklet sprog endnu i forhold til jævnaldrene så hun har det med at søge væk når man vil snakke med hende om sådanne ting.

Jeg tror hendes far skal have en snak med hende. Kun de to. For hvis der sker noget/hun hører noget når hun er hos moren, er det ikke sikkert at hun vil sige det når du er der.
Faren skal fortælle hende hvordan det hele hænger sammen og at det ikke er din skyld at mor og far er sammen.

Ved ikke om moren har fundet en ny? Og hvis I skal giftes, kan moren jo godt være jaloux og havde sagt nogle ting mens pigen har hørt det og børn tror jo på hvad ens forældre siger og hvis pigen har oplevet at det gør moren ked af det, vil hun jo se det som din skyld, men alligevel kan hun ikke rigtig hade dig, så hun er forvirret, derfor er hun ond mod dig, men undskylder bagefter.

Yurie skriver:

Jeg tror hendes far skal have en snak med hende. Kun de to. For hvis der sker noget/hun hører noget når hun er hos moren, er det ikke sikkert at hun vil sige det når du er der.
Faren skal fortælle hende hvordan det hele hænger sammen og at det ikke er din skyld at mor og far er sammen.

Ved ikke om moren har fundet en ny? Og hvis I skal giftes, kan moren jo godt være jaloux og havde sagt nogle ting mens pigen har hørt det og børn tror jo på hvad ens forældre siger og hvis pigen har oplevet at det gør moren ked af det, vil hun jo se det som din skyld, men alligevel kan hun ikke rigtig hade dig, så hun er forvirret, derfor er hun ond mod dig, men undskylder bagefter.

Okay det er også sådan det er foregået indtil videre hvis der skal snakkes med pigen om et eller andet, men igen hun trækker sig væk når det bliver emner som hvorfor hun er gal eller lignende for vi har på fornemmelsen at hun ikke rigtig tænker over det så snart hun er ude af situationen.

Nej moren har ikke haft en eneste siden de gik fra hinanden for over 3 år siden. Men hvis det er tilfældet så får jeg da godt nok ondt i maven... For hvordan vil hun så ikke reagere når vi en dag bliver gravide.. For et år siden meddelte min kæreste hende at han havde mistanke om at jeg var gravid fordi jeg ikke fik min menstruation i lang tid.. (nok dumt gjort men han gjorde det) og der flippede hun totalt ud... 

Jeg skal have møde med moren på et tidspunkt fordi jeg har efterspurgt at hende og jeg skal have løst nogle af grund konflikterne i og med at hende og jeg skal kunne samarbejde fra februar da min kæreste skal i praktik hvilket også kan være døgn vagter.. Og det har hun sagt ja til men stadig ikke meldt tilbage hvornår hun har tid..  Men bliver nu meget i tvivl om det møde, for har hun bare sagt ja så hun kan få presset sine egne regler igennem eller hvordan