Er bekymret..

Anonym skriver:

Det var nemlig også min tanke.. For så kunne der måske slåes tvivl om far og mor var på vej tilbage sammen? Og måske skabe større konflikt imellem pigen og mig..

Nej den tanke har jeg ikke tænkt.. Og håber da virkelig ikke hun kunne finde på det.. Men ved jo ikke om hun kunne finde på at tale negativt omkring mig når hun er hos veninder imens pigen også er med og hun så høre det? Men jeg forventer da at hvis hun har et problem med mig at hun vælger at debatere det på tidspunkter hvor pigen ikke er med.. 

Det er nemlig dét jeg tænker, ikke at hun bevidst taler grimt om dig, men forældre glemmer ofte at børn overhører alt.

Hun hader dig ikke, hun hader nok bare at mor og far ikke er sammen. Specielt hvis hun ved at du er grunden (det er du jo ikke, men hvis far ikke havde dig kunne han jo ha mor, sådan tænkte jeg selv som barn) Og hvis mor så enda er ulykkelig og savner far. Jamen så må hun jo hade dig fordi du får far til at såre mor. Og så bliver hun jo forvirret for hun kan jo egentlig godt li dig og vil ikke af med dig, og tanken om at 'hvorfor kan vi ikke bare alle sammen bo sammen popper op' og ja det skader nogle gange mere end det gavner med tanker i et lille uskyldigt barnehovede. Men husk, når hun udtrykker at hun ikke kan rumme det ved at give jer 'kamp til stregen' så vis hende at i kan rumme hende, kender du udtrykket at man skal kramme når personen fortjener det mindst, for der har de brug for det mest. Sådan tror jeg måske pigen har det. Hun gør sig hård og strid og skubber jer væk og hun har bare brug for at høre at det får hun ikke lov til for i elsker hende og i bliver hos hende altid.