Nessie skriver:
Onsdag d. 21. august kl. 21.22, kom vores lille Isabella til verden 
Vi var mødt ind til igangsættelse tirsdag aften, og der blev lagt et ballonkateter. Jeg havde nævnt for JM, at jeg var i tvivl, om babyen lå rigtigt.
Først næste morgen, da jeg skulle have taget blodtryk, kom jeg til at tænke på, at det da vist ikke var blevet undersøgt, hvordan hun lå, så JM mærkede efter, og måtte give mig ret i, at hun lå på tværs.
Blev skannet ved 8-tiden, og fik bekræftet, at hovedet var i venstre side, og den ene fod stod i bækkenet.
Jeg fik derefter lov til at gå ned og spise morgenmad, mens læger og JM konferede om det videre forløb.
Mens jeg spiste kom manden, og en halv times tid efter kom JM og fortalt at de ville forsøge at vende hende.
Så vi kom ind på en fødestue, lægen kom og talte med os, og jeg prøvede at ruste mig til det meget smertefulde og ubehagelige vendingsforsøg, som jeg har hørt andre omtale det som.
Lægen tog fat, var glad for at baby var nem at flytte med, men hun kunne ikke presse hende det allersidste stykke ned i bækkenet.
Lægen prøvede igen, og samtidig prøvede JM at tage vandet, så de på den måde kunne "skylle" hende ned i bækkenet, men Isabella er en stædig lille rad, så hun nægtede stadig at komme det sidste stykke ned, og JM kunne ikke komme til at tage vandet.
Nu blev det så besluttet at det skulle være kejsersnit, og da der var en del planlagte KS/operationer og alm. fødsler den dag, kom vi bagest i køen. De kunne ikke give nogen garantier, men de regnede med at det blev den dag.
Så vi ventede, og ventede og ventede. Det var en MEGET lang dag.
Endelig lidt før kl. 21, kom der en portør og hentede os, og vi løb et øjeblik lidt forvildede rundt 
Og så gik det jo ganske stille og fredeligt. Jeg fik lidt kvalme, og fik lidt for at stoppe det, og kl. 21.22, blev hun taget ud.
Hun var bestemt ikke så stor, som hun var skannet til. Hun vejede 3.370 gram og var 52 cm lang 
Og så har hun masser af hår, hvilket vi var meget overraskede over, da Daniel havde noget fint, tyndt, rødblondt hår, men Isabella har en masse mørkt hår, og ligner i øvrigt mig, da jeg var spæd.
Isabella havde slugt en masse fostervand, og havde kvalme de første par døgn, og ville ikke spise.
Jeg fik det dårligt af morfinen, og kan ikke huske så meget fra de første dage, så det var en lidt underlig start for os.
Hun tabte sig til grænsen af de 10% hun måtte tabe, så vi fik lov at komme hjem lørdag, men skulle til kontrolvejning søndag.
Dér havde hun så tabt sig yderligere, så vi blev indlagt igen.
Vi kørte på med ekstra mad og udmalkning, og det virkede hurtigt, hun tog fint på, og vi kom hjem onsdag.
Siden har sundhedsplejersken fulgt os tæt, men Isabella har ikke taget på siden vi kom hjem, selvom jeg har forsøgt at malke ud og holde mælkeproduktionen i gang. Så nu hedder det amning, efterfulgt af modermælkserstatning.
Udover den lidt skæve start vi fik, så går det godt, og hun er en dejlig og nem lille pige, der dog ret kraftigt fortæller at hun ikke bryder sig om at komme i bad, eller få skiftet ble. Hendes temperament fejler i hvert fald ikke noget
Og lige et par billeder af vores lille mirakel
