Team Putte skriver:
Det lyder totalt lækkert! Kan man lokke opskriften på jordbærkagen med jordbærfrosting ud af dig? 
Ja, så skidt da. MEN jeg vil lige sige, at det er en muffinsopskrift, og den blev ikke så god som lille kage, den blev meget hård i kanten IKKE brændt, men sådan kikseagtig, det smagte vildt godt. Jeg var dog nødt til at skære det af, da de ellers ikke ville kunne skære kagen på stativet
Jeg tror helt sikkert, at det vil være bedre i en større form, min var en 10 cm 15 cm høj, det fordelte varmen lidt "forkert", tror jeg...
Jeg havde bagt disse muffins på skolen og hun var totalt vild med dem, mindes hun spiste 5, hi hi....
Så du får da lige opskriften her...
Jordbærmuffins med jordbærfrosting…
Jordbærmuffin 15 – 20 stk.:
200 g mel
1 tsk. Bagepulver
1 nip salt
90 g flyd. Margarine
150 g sukker
1 dl fløde
4 tsk. citronsaft
2 æg
200 g revet el. groft hakket chokolade
120 g groft hakkede jordbær
Forvarm ovnen til 180 grader.
Sigt mel, bagepulver og salt sammen i en skål. Pisk smør og sukker lyst og luftigt – husk at skrabe ned fra kanterne ind i mellem. Tilsæt citronsaften og så æggene et af gangen. Tilsæt nu en 3.del af de tørre ingredienser og rør godt, så det halve af fløden, så endnu en 3.del af det tørre, så fløde og de sidste tørre ingredienser til sidst. Rør det hele godt sammen. Til slut vendes jordbær og chokoladen i.
Fordel dejen i papirforme og bag 20 – 25 minutter. Muffins skal være flotte hævede, stik evt. en pind i for at sikre, at de er færdige, dejen må ikke hænge ved. Stil dem til køl på en bagerist.
Jordbærfrosting:
120 g blødt smør
500 g flormelis
1 tsk. Vanilleessens
2 spsk. Fløde
6 mosede jordbær
Pisk smørret blødt og smidigt med håndmixer, sigt halvdelen af flormelisen i, og rør til det er godt blandet ( det ligner noget meget tørt ”mel”, men bare rør videre, så bliver det fedte igen) tilsæt den sidste halvdel flormelis og rør godt igen ved lav hastighed. Tilsæt så fløden og vanille og rør godt. Tilsæt nu de mosede jordbær og rør grundigt, mens hastigheden øges. Cremen må gerne komme på køl til den er formbar.