Go'aften.
Det bliver lidt langt, sorry. men jeg/vi har haft nogen oplevelser i dp som vi er i tvivl om, bliver håndteret "normalt".
Vi ved jo godt at dp er lidt presset i nogen situationer da der ikk er andre øjne til lige at kigge efter ungerne, men. Here goes.
jeg henter mit barn i dp den anden dag. Udenfor kan jeg høre mit barn græde. Jeg skynder mig ind. H*n står og græder voldsomt midt på gulvet, dp er ikke igang med at trøste eller noget. Jeg tager barnet op, og h*n falder til ro på 2sek. Jeg kender mit barn, og VED at h*n er lidt i en tryghedsfase pt og søger mange kram på en dag. Kan også give udtryk for at ville krammes med ord. (Knap 2år) nå, dp siger så "ja **** har været en rigtig PAIN IN THE ASS idag!"
WHAT tænkte jeg og blev ærlig talt helt paf! Hvis hun mener at gråd eller pylren er træls, og ikke har redskaber til at håndtere det, hvad f**** er hun så dp for?????? Synes ærlig talt at det var uprofessionelt og rigtig grimt sagt.
Jeg fik barnet i tøjet og sagde at nu skulle jeg da nok tage "den lille pain in the ass" med hjem!". Efterfølgende har vi gået sms'er med undskyldnger om at det ikke skulle ske igen og at barnet bare havde haft en rigtig dårlig dag. MEN er det så ikk en del af jobbet at hjælpe barnet igennem en lidt dum dag, bedst muligt?? Eller hvad? Nogen gange siger hun også at "den og den er bare skide sur idag!" jeg synes altså det er en underlig tone at have, og virker ikk særlig rummelig.
er det helt almindeligt når man har været i faget i mange år eller???
Idag hentede min mand, han blev mødt af to børn inde i legerummet. Det ene opløst i gråd (nyt barn i øvrigt). Min mand tager drengen op og får ham trøstet. Han synes der går laaaaang tid før dp kommer tilbage. Hun har været ude og tage to børn op fra lur. Hun siger selv st den nye dreng bliver ked af det når hun er ude af syne, men hun virker ikk til at have travlt med at komme ind igen? Hvordan ville i takle en lign situation? Altså hentning af børn ude, med grædende barn inde??
Hun fortæller os også nogen gange om de fejl hun synes de andre forældre gør fx ift grænser. Jeg synes det er grænseoverskridende at hun fortæller os det, og jeg bliver bekymret for om hun også taler om os, med de andre forældre 
noget andet er, at jeg ikk synes hun forstår børnene ret godt. Fx som i historie 1, hvor mit barn bare har brug for lidt nærhed. Hun fanger det ikke. Hun forstår heller ikk hvad h*n siger, selv ved de mest tydelige ord. (H*n peger på bog med biler på og siger "bil", dp siger "er der nogen der bider")
. Og sådan er der mange eksempler, ikk så underligt hvis ungerne bliver frustrerede. MEN, igen, er det svært som dp at lære børnenes signaler at kende og deres udtale af ord? jeg tænker jo at det må komme naturligt når de er sammen hver dag, men måske det er os der skal fortælle hende hvad "ditten og datten" betyder? Eller hvad???? 
Håber nogen gider at læse til ende og komme med deres erfaringer i lign situationer eller en generel mening om dp's måde