Nu er vi en 3 søskende. Min søster er 29, jeg 26 min lillebror bliver 22 nu her.
Der er 4,5 år imellem min bror og jeg. Og jeg vil sige vi ikke har haft særlig meget glæde af hinanden overhovedet før i voksen livet. Vi slås og skændes altid.
Da min lillebror blev omkring 17 og jeg 21/22 år fik vi et bedre forhold til hinanden. Men vi har aldrig været tætte overhovedet. Og er det stadig ikke rigtig. Vi har et godt forhold til hinanden nu. Men slet ikke tætte. Men det er der ingen af os søskende der er. Grundet en meget turbulent opvækst. Med en søster der startede med at tage stoffer som 13 årig og min lillebror og jeg var meget overladt til os selv fordi mine forældre brugte mange kræfter på min søster.
Mine forældre var i et rigtig dårligt ægteskab. En far der var meget dominerende og arbejdede meget.
Både min søster og min lillebror har diagnosen skizofreni så tror meget af dette også spiller ind. Og så at jeg blev meget hurtig voksen fordi jeg følte jeg skulle holde sammen på familien.
I mit tilfælde tror jeg ikke man kan samligne med andre. Da der er mange tyngder spiller ind.
Men jeg har og vil altid beskytte min bror. Jeg har et noget anstrengt forhold til min søster men det er en anden sag.
Men jeg synes ikke du skal tænke så meget over hvordan og hvorledes med alderen. Det vigtigste er hvordan det passer ind hos jer som familie

Håber ikke jeg har skræmt dig. Men husk min situation er lidt speciel.
Anmeld