Balance skriver:
Hej :-)
Her i mandags fik jeg bekræftet at jeg er gravid. Det er en STOR glæde og samtidig noget sørgmodigt, fordi faren til barnet ønsker en abort. Graviditeten var ikke planlagt. Han og jeg har kendt hinanden i knap to måneder. Han ved endnu ikke, om han ønsker at deltage i barnets liv, men sandsynligvis bliver det så på sidelinien, da han ikke kan se os som en familie, og han er meget skuffet over mit tilvalg af barn.
Er der andre enlige mødre herinde i lignende situation?
Jeg er 40 år og bosiddende i Kbh. Men hører gerne fra andre, også i andre dele af landet.
Mange hilsner :-).
Hej Balance - hvilket dejligt navn...
Min situation er noget lignende... Omstændighederne er lidt anderledes, men udfaldet er, at jeg nu står som enlig gravid (6+0), hvor farmand ikke kommer til at være en del af billedet.
Denne gang er det helt intensionelt. For det første er manden i mit liv ikke dukket op endnu (Okay, han har været der i flere former igennem årene, men den mand, der passer til mig og mit liv lige nu, er endnu ikke dukket op). For det andet, så er jeg ikke så skræmt ved tanken om at gøre det "alene", for det har jeg gjort før.
Da jeg var 25 (for snart 10 år siden) kom jeg i lykkelige omstændigheder. Kæresten og jeg var gået fra hinanden, men ville lige få lukket og slukket på behørig vis, og da jeg har fået at vide af flere læger, at jeg ikke kan blive gravid, så tænkte vi ikke så meget på prævention. Jeg blev gravid, og der var ingen tvivl om, at jeg ville beholde barnet.
På mange områder var det nemmere, netop fordi jeg var alene, at klare det hele, så at jeg nu skal igennem det hele igen, bekymrer mig på ingen måde.
Denne gang fandt jeg dog en frivillig donor til det. Han vil ikke være en del af det, og kommer ikke til at være registreret nogle steder, men han ville gerne opfylde mit ønske om graviditet og et ekstra barn.
Så nu er status: Det lykkedes i første "hug". Jeg har spist sundt og fulgt cyklus meget nøje, og da jeg så fandt en fast rytme i ægløsning (store mavesmerter) ringede jeg til ham og sagde: Nu er det nu, vi skal lege.
Egentligt troede jeg ikke, det var lykkedes. Tog en test, da mens var udeblevet, men der var der kun en streg (kontrolstregen). Havde dog ikke lige fået smidt testen ud, og næste dag, var der pludselig to streger? Tænkte, at det måtte være en fejl, men da mens stadig ikke var kommet efter en uge testede jeg igen i går, og nu kom der - med det samme - to streger, sååå... Woop woop...
Men det jeg vil sige dig er: Nyd det!... Nyd hvert et øjeblik!... At der ikke er nogen fast far gør det på mange måder nemmere, og de fordele kan vi tage en anden dag. Det du skal finde ud af nu, er om du ønsker at offentliggøre faren eller ej. Hvis ikke, så husk at udelad hans navn alle steder - altså på offentlige dokumenter, hos lægen, m.v.
Glæder mig til at følge dig.