What to do?! langt!

LANGT..
Sagen er den at jeg i lidt måneder er begyndt at se min ekskæreste (min søns far) fast igen. Hans mor ved det, men ikke andre. Vi har desværre en lidt træls fortid sammen, som specielt mine forældre ikke er glade ved. Men jeg synes det virker til at han har forandret sig.
Nå men, jeg har i noget tid døjet med stærke mave smerter og lægen vælger så at sende mig til akut scanning da der intet er at se i min urinprøve. Scanningdamen fortalte mig så venligt at jeg er gravid og der er en lille livlig bebs, og jeg er ca. 10+2 henne. Jeg går lidt i panik. Det har ikke kunne ses i mine urin prøver, jeg tager ppiller og har haft min menstruation som normalt. Men bliver samme tid utrolig glad. Jeg vil virkelig beholde denne fantastiske lille bebs uden tvivl! Jeg har altid været ærlig omkring at jeg gerne vil have en mere og at det skal være inden for den nærmest tid da vores søn snart er 3 år. Og det ved min ekskæreste/kæreste. Men jeg ved også godt at han har sagt at han ikke vil have flere, tror han er blevet skræmt af vores søn havde kolik og har været indlagt et par gange og er blevet opereret, og pga vores fortid med hvad andre vil sige til det. så vi har været lidt igennem. Han har ikke så meget tålmodighed. Jeg har også fuld respekt for at han ikke vil have flere og vil have dårlig samvittighed overfor ham ved at sætte et barn til verden som ikke er ønsket fra hans side af. Men sammetid ved jeg at jeg vil have det endnu dårligere ved at skulle have foretaget en abort som jeg ikke vil have.
Jeg har sendt det scanningsbillede jeg fik i dag til ham og skrevet at jeg er gravid og hvor langt jeg er henne. Han har først fri sent i aften så er lidt spændt på hvad han siger, selvom jeg næsten ved det. Jeg er også meget nervøs for hvordan mine forældre vil reagere, når/hvis de får det at vide.

Hvad ville i gøre? Beholde barnet som i ved er det rigtige for jer eller få en abort pga kæresten ikke vil have flere børn? :/ Jeg er lost og ked af det over denne situation.

Anonym skriver:

LANGT..
Sagen er den at jeg i lidt måneder er begyndt at se min ekskæreste (min søns far) fast igen. Hans mor ved det, men ikke andre. Vi har desværre en lidt træls fortid sammen, som specielt mine forældre ikke er glade ved. Men jeg synes det virker til at han har forandret sig.
Nå men, jeg har i noget tid døjet med stærke mave smerter og lægen vælger så at sende mig til akut scanning da der intet er at se i min urinprøve. Scanningdamen fortalte mig så venligt at jeg er gravid og der er en lille livlig bebs, og jeg er ca. 10+2 henne. Jeg går lidt i panik. Det har ikke kunne ses i mine urin prøver, jeg tager ppiller og har haft min menstruation som normalt. Men bliver samme tid utrolig glad. Jeg vil virkelig beholde denne fantastiske lille bebs uden tvivl! Jeg har altid været ærlig omkring at jeg gerne vil have en mere og at det skal være inden for den nærmest tid da vores søn snart er 3 år. Og det ved min ekskæreste/kæreste. Men jeg ved også godt at han har sagt at han ikke vil have flere, tror han er blevet skræmt af vores søn havde kolik og har været indlagt et par gange og er blevet opereret, og pga vores fortid med hvad andre vil sige til det. så vi har været lidt igennem. Han har ikke så meget tålmodighed. Jeg har også fuld respekt for at han ikke vil have flere og vil have dårlig samvittighed overfor ham ved at sætte et barn til verden som ikke er ønsket fra hans side af. Men sammetid ved jeg at jeg vil have det endnu dårligere ved at skulle have foretaget en abort som jeg ikke vil have.
Jeg har sendt det scanningsbillede jeg fik i dag til ham og skrevet at jeg er gravid og hvor langt jeg er henne. Han har først fri sent i aften så er lidt spændt på hvad han siger, selvom jeg næsten ved det. Jeg er også meget nervøs for hvordan mine forældre vil reagere, når/hvis de får det at vide.

Hvad ville i gøre? Beholde barnet som i ved er det rigtige for jer eller få en abort pga kæresten ikke vil have flere børn? :/ Jeg er lost og ked af det over denne situation.

Hvis du er helt normalt velfungerende, så synes jeg da, at du skal beholde det.

Rockertand skriver:

Hvis du er helt normalt velfungerende, så synes jeg da, at du skal beholde det.

Det er jeg.

Du skal gøre præcis hvad DU føler er rigtigt.

Personligt ville jeg ikke selv sætte et barn i verden, hvis der var en så problematisk fortid i forholdet og det stadig ikke spillede 100%. Fortiden har desværre med at gentage sig selv.. Sammenholdt med at far nok ikke ønsker det.. Ja, altså. Jeg havde ikke gjort det.
Det er i øvrigt noget andet at være alene med to, fremfor en.

Hvis du føler du skal beholde, så er det dét du skal gøre

vil meget gerne have update på hvad han siger :i

Camille Mørch Andersen skriver:

vil meget gerne have update på hvad han siger :i

Også her

hmmmm den ER svær, men jeg har en veninde der stod i en ligende situation, hun valgt barnet og er så glad for det valg. Hun er ikke sammmen med faren mere ( det er 6 år siden) men hun har givet givet sine børn en hel- søskende og det går bare så mange ting lettere, også i forhold til nye kærester. Så med den erfaring, ville jeg nok vælge barnet, også fordi jeg ville ha det meget dårligt over en abort i uge 11.

LANGT..
Sagen er den at jeg i lidt måneder er begyndt at se min ekskæreste (min søns far) fast igen. Hans mor ved det, men ikke andre. Vi har desværre en lidt træls fortid sammen, som specielt mine forældre ikke er glade ved. Men jeg synes det virker til at han har forandret sig.
Nå men, jeg har i noget tid døjet med stærke mave smerter og lægen vælger så at sende mig til akut scanning da der intet er at se i min urinprøve. Scanningdamen fortalte mig så venligt at jeg er gravid og der er en lille livlig bebs, og jeg er ca. 10+2 henne. Jeg går lidt i panik. Det har ikke kunne ses i mine urin prøver, jeg tager ppiller og har haft min menstruation som normalt. Men bliver samme tid utrolig glad. Jeg vil virkelig beholde denne fantastiske lille bebs uden tvivl! Jeg har altid været ærlig omkring at jeg gerne vil have en mere og at det skal være inden for den nærmest tid da vores søn snart er 3 år. Og det ved min ekskæreste/kæreste. Men jeg ved også godt at han har sagt at han ikke vil have flere, tror han er blevet skræmt af vores søn havde kolik og har været indlagt et par gange og er blevet opereret, og pga vores fortid med hvad andre vil sige til det. så vi har været lidt igennem. Han har ikke så meget tålmodighed. Jeg har også fuld respekt for at han ikke vil have flere og vil have dårlig samvittighed overfor ham ved at sætte et barn til verden som ikke er ønsket fra hans side af. Men sammetid ved jeg at jeg vil have det endnu dårligere ved at skulle have foretaget en abort som jeg ikke vil have.
Jeg har sendt det scanningsbillede jeg fik i dag til ham og skrevet at jeg er gravid og hvor langt jeg er henne. Han har først fri sent i aften så er lidt spændt på hvad han siger, selvom jeg næsten ved det. Jeg er også meget nervøs for hvordan mine forældre vil reagere, når/hvis de får det at vide.

Hvad ville i gøre? Beholde barnet som i ved er det rigtige for jer eller få en abort pga kæresten ikke vil have flere børn? :/ Jeg er lost og ked af det over denne situation.

Nu siger jeg måske noget kontroversielt. Men når situationen er sådan at I begge har været under det indtryk at der har været prævention = det har IKKE været planen at blive gravide og der er IKKE tale om en uansvarlig ups'er. Så synes jeg ikke det er okay at sætte et barn til verden når faren ikke vil have det. Det var noget andet hvis I havde dyrket sex uden prævention.

Prøv at forestille dig den omvendte situation: Du vil ikke have et barn. Du har taget P-piller og er alligevel blevet gravid. Du er fast besluttet på en abort. Men han vil have barnet og tvinger dig til at få det. Prøv at forestil dig hvor rædselsfuldt det ville være.

Tænk på hvad det kan gøre ved dit barns selvværd pg psyke at vokse op med en far som ikke ønsker det.

Tænk på at denne graviditet kan ødelægge jeres chancer for at finde sammen igen og give jeres søn en tryg kernefamilie.

MEN hvis han vælger at acceptere at han skal være far igen, og at han vil tage den rolle og det ansvar på sig, så er det selvfølgelig noget helt andet.

Vis du ikke vil kunne klare en abort beholder du self barnet syntes det er noget pjat alt det andet der bliver skrevet og vis jeg selv stod i din sitortion ville jeg beholde barnet et plus er at begge dine børn ville have samme far og vis han elsker sit første barn vil han da osse elske nr 2

Venter spændt på en Update.

Du skal selvfølgelig gøre hvad du føler for - ingen kan tvinge dig til noget. Men synes på den anden side også det vil være synd at tvinge ham, hvis han ikke ønsker - han har trodsalt troet du var beskyttet (hvilket du jo også har - selvom de har svigtet (men det er jo ikke hans skyld)).