Skal der ske noget snart? Skal vi være bekymrede?

Anonym skriver:

Sidst vi snakkede med VS sagde de bare at det nok skulle komme, det er 4 mdr siden og der er ikke sket noget endnu. De sagde også, at børn som regel rykkede rigtig meget i sommerferien, så det ville vi også se, men efter 4 ugers ferie er sproget ikke kommet længere

Vi er obs på at gøre de ting du nævner pånær vi ikke har en tablet.. Det er egentlig også derfor det undrer mig, at der ikke sker noget

Spørg dem igen og igen, sig at selvom de ikke er bekymrede, så er du det - meget! Det var det, der gjorde at børnehaven trods alt fik sprogpædagog til at se på vores dreng, det var at jeg sagde at jeg var meget bekymret. Alle drengene i vores familie har været sene til at tale og med mange fejl, så jeg har været opmærksom på det længe.

Anonym skriver:

Han skal til ørelægen i morgen, men jeg tvivler stærkt på hørelsen fejler noget. Han har aldrig haft noget med ørerne, og fx i morges var der nogen der smækkede en bildør udenfor langt væk, og vinduet var lukket - jeg kunne lige høre det, men han reagede også, vendte sig mod lyden og sagde: "Hov?"

Vi er også meget opmærksom på at tale langsomt og tydeligt, og vi er obs på han ikke bruger sut andet end til søvn, hvis han er ked af det, eller meget meget træt. Vi kigger også bøger, men det er meget sådan noget med
"A det?"
Og så skal vi sige hvad det er - han viser ikke interesse for at gentage ordene.

Motorisk er han helt fantastisk og har alle dage været det, så ved også godt hans fokus er der, men man når vel et punkt, hvor man ikke fortsat kan sige "Nå men det kommer på et tidspunkt han har bare fokus andet steds" For synes det "tidspunkt" virker længere og længere væk

Han går i VS. Jeg prøver lige snakke med dem i eftermiddag!

Det lydder som om, I har fuldstændig tjek på det 

Jeg har selv opsøgt rigtig megen viden omkring sprogudvikling i fbm.  vores handicappede pige, og noget jeg selv havde overset var, at vi kommenterede i stedet for at lægge ord i munden på vores datter. Og man bør faktisk lægge ord i munden på dem! 

Eksempel: Din dreng sidder og kigger på en fugl . Her ville jeg (førhen) sige "Du (eller barnets navn) kigger på fuglen. Den er fin. "  eller sådan noget. Men men men det er faktisk bedre for barnets sproglige udvikling, at man siger, hvad barnet burde/kunne/ville sige. Fx: "Se! En fugl!"

Håber, det giver mening. - Jeg var nemlig en flittig kommentator, og det er også godt at være, men vores datter har rykket sig en del, efter vi er blevet bedre til at sige det, som hun sikkert ville sige, hvis hun kunne..

PS: Hvad sagde vs?