UPDATE:
Synes næsten i kvinder (og mand) skulle have en update på, hvordan det gik i går aftes. Jeg havde lige fået skrevet hele indlægget og manglede bare at trykke på "send besked", før det forsvandt... ORK!!! Men jeg prøver lige igen så.
Jeg var hamrende nervøs og hele min krop rystede af nervøsitet, da jeg kunne høre, at han slukkede for bruseren. Jeg sad oppe på spisebordet og ventede på, at han skulle træde ind i stuen. Havde først tænkt, at det skulle være sofabordet, men på spisebordet ville vi være mere på højde med hinanden, så her blev det.
Jeg kunne høre, at han gik ind i soveværelset og tog sine pyjamasbukser og en t-shirt på (hans afslapningstøj) og lige i dette øjeblik fik jeg et anfald af panik. Jeg ville droppe det hele, for jeg kunne ikke bære en afvisning oppe i mit hovede. Men hvor skulle jeg lige gemme mig henne?? Dammit, ingen vej tilbage, så det var bare med at være selvsikker nu.
Lige da han træder ind i stuen, hvor jeg sidder spændt op til lir på bordet og gardinerne trukket for, går han lidt i stå. Jeg kigger smilende på ham og fortæller, at jeg synes han har taget for meget tøj på. Han svarer: Synes du?? Jamen jeg skal have smurt madpakke...
SAY WHAT!!!??!!! Her sidder jeg, iført nærmest ingenting. Jeg har brugt flere mdr. på at samle mod til at udstille mig selv på den måde, og så er det en f******* madpakke du snakker om??? Nej, så kan det være lige meget. Jeg var skuffet og ked af det, og var på vippen til at hoppe ned af bordet og gå tudende i seng. Men nej...Jeg vil have ændringer og så må jeg tage sagen i egen hånd.
Mit bedste pokerfjæs bliver smidt på, og jeg kigger fortsat smilende på ham og siger, om han ikke synes, at den madpakke kan vente til senere. Som sagt, som gjort, og han glemmer tilsyneladende alt om den madpakke. Har en fornemmelse af, at jeg har fået vækket noget i ham, for han er pludselig mere fyr og flamme end han plejer, hvilket jeg længe har prøvet at vise og fortælle, at jeg tænder på. Lige indtil han løfter mig op og bærer mig ind i sengen. Her fortsætter vi lidt "som vi plejer". Jeg havde håber, at vi havde kunne tage den lige der, midt på spisebordet. Men jeg er glad og stolt.
Stolt af, at jeg udstillede mig selv på den måde. Jeg vidste, at chancen for afvisning var stor og da han så, føler jeg, afviste mig, tog jeg ikke nej for et svar. Jeg vil have ændringer i vores sexliv, så jeg tog sagen i egen hånd og forsøgte at ændre det. Rom blev ikke bygget på en dag, men første spadestik er taget og vi er på vej i den rigtige retning...håber jeg...
Mange tak for jeres opmuntrende kommentarer i går... De hjalp helt sikkert til, at jeg ikke bare gik grædende i seng og følte mig som en ulækker idiot, der ikke var værd at være intim med. Et split sekund gjorde jeg, men jeg gjorde det filme.. og min kæreste så veltrilfreds ud og stønnede en hel del mere end han plejer 
