Kan man finde mor?

Anonym skriver:

Har nok formuleret mig forkert, det er ikke vold mod børnene vi taler her. Men vold mod bl.a. mig, han er ikke god ved børnene - græder de fordi de har fået skæld ud, kan han finde på at sige til dem at de skal gemme deres tudefjæs væk, for ellers skal han fandme nok give dem noget at græde over, giver dem "dap" i baghovedet med flad hånd eller smølfespark på øret hvis de fjoller ved bordet eller siger noget der ikke passer ham.

Den ene af børnene er dybt ulykkelig og spørger ofte ind til hans mor fordi han savner hende.

Jeg tror desværre ikke at hun frivilligt at valgt at give dem fra sig.
Han har kæmpe for forældremyndigheden i 1 år da de var mindre, hvis hun var indvilliget i det - så skulle han jo ikke kæmpe for den.
Faderen HADER moderen og ville ønske hun var død
Så jeg er overbevist om at hun ikke har valgt det her selv, og jeg ønsker børnenes bedste og vil gerne tale med hende om hvad der er sket, for han version er løgn og latin - der er intet der passer sammen i hans historie

Stadigvæk aner du ikke, om moren på nogen måde kan tage sig af dem, og om du med din indgriben vil gøre hende fortræd. Jeg har svært ved at tro på, hun har følt sig så truet, at hun ufrivilligt har opgivet AL kontakt med sine børn. Det skal du i hvert fald være 100 % sikker på, før du intervenerer, og det er du jo ikke. Og hvis du endelig var sikker, hvad ville du så opnå ved at kontakte hende? Fortælle hende, at det står dårligt til, og opfordre hende til at udsætte sig selv for fare ved at troppe op hos dem? 

Selvfølgelig savner de hende, og det ved hun uden tvivl godt. Verden er bare ikke altid så idyllisk som i de tårevædede gensynsscener i "Sporløs". 

sommerbarn<3 skriver:

Er du kæreste med faderen? Lyder som om du har det tæt inde på livet. Synes du skal melde ham, og derefter opsøge moderen!

Ikke længere, vi har ikke været kærester - men haft noget sammen og har været sammen med hans børn, så har set de ting jeg skriver og blev idag truet med tæsk og blev spyttet på, så politiet kom og hentede mig og kørte mig væk og til en anden station så jeg kunne komme hjem i fred.

Fik et blåt mærke på min arm igår fordi han tog fat i mig fordi han ville have sex med mig, hvilket jeg ikke havde lyst til. Så tog han fat i mig inde i sengen hvor jeg trak armen til mig, og så gjorde han det igen, hvilket gav mig det blå mærke.

Jeg kontakter også kommunen bl.a.
Hjemmet er en slagmark, saftevand jeg bl.a. lavede til maden for 2 uger siden, står stadig på bordet, der er skimmelsvamp, og man skal se sig for hvor man går og gå i zig-zag for ikke at falde over noget.

Jeg er så ked af det og ville ønske jeg kunne tage børnene under mine vinger!!

Mor og meget mere skriver:

Stadigvæk aner du ikke, om moren på nogen måde kan tage sig af dem, og om du med din indgriben vil gøre hende fortræd. Jeg har svært ved at tro på, hun har følt sig så truet, at hun ufrivilligt har opgivet AL kontakt med sine børn. Det skal du i hvert fald være 100 % sikker på, før du intervenerer, og det er du jo ikke. Og hvis du endelig var sikker, hvad ville du så opnå ved at kontakte hende? Fortælle hende, at det står dårligt til, og opfordre hende til at udsætte sig selv for fare ved at troppe op hos dem? 

Selvfølgelig savner de hende, og det ved hun uden tvivl godt. Verden er bare ikke altid så idyllisk som i de tårevædede gensynsscener i "Sporløs". 

Jeg er ikke ude på at sætte dem op sammen (børn og mor), men jeg ville stille skabe en dialog med hende og tale med hende.

Jeg kan godt respektere hvis hun ikke ønsker at tale med mig.
Der ligger så meget i det her, som nok er svært at sætte sig ind i udefra..

Anonym skriver:

Jeg er ikke ude på at sætte dem op sammen (børn og mor), men jeg ville stille skabe en dialog med hende og tale med hende.

Jeg kan godt respektere hvis hun ikke ønsker at tale med mig.
Der ligger så meget i det her, som nok er svært at sætte sig ind i udefra..

Det handler ikke om, hvad du kan respektere, men om, hvorvidt HUN kan leve med at få rippet op i sine sår. Du aner ikke, hvem hun er, og hvad hun kan kapere, og alene din henvendelse kan gøre hende grusomt ondt. 

Hun tabte en sag om forældremyndigheden - det kunne tyde på, hun ikke var/er et stærkt menneske eller en god, stabil mor. Hun har siden kappet båndet helt, og det ville være helt utilstedeligt, at du, en vildfremmed, tog kontakt for at fortælle hende, at hendes børn ikke har det godt. 

Det her skal du overlade til de sociale myndigheder. 

Anonym skriver:

Man kan vel få på alle? Man betaler jo for det på kommunen..

Jeg er ikke ude på at sætte moderen op med børnene osv. Det er ikke min beslutning, men ønsker at snakke med hende og fortælle hende hvad jeg ved og høre hendes historie i alt det her.

Jeg ved bare at vi skulle have cpr-nr. osv. med, da vi skulle finde mandens far.
Tror ikke bare at de udleverer adresser osv. til fremmede, men du må jo lade det komme an på en prøve.

Synes nu stadig ikke at du skal blande moren ind i det, når hun har været væk så længe. 
Som jeg læste det, så ved du med sikkerhed at der foregår vold i hjemmet, og så er det om at få det anmeldt med det samme 

Anonym skriver:

Ikke længere, vi har ikke været kærester - men haft noget sammen og har været sammen med hans børn, så har set de ting jeg skriver og blev idag truet med tæsk og blev spyttet på, så politiet kom og hentede mig og kørte mig væk og til en anden station så jeg kunne komme hjem i fred.

Fik et blåt mærke på min arm igår fordi han tog fat i mig fordi han ville have sex med mig, hvilket jeg ikke havde lyst til. Så tog han fat i mig inde i sengen hvor jeg trak armen til mig, og så gjorde han det igen, hvilket gav mig det blå mærke.

Jeg kontakter også kommunen bl.a.
Hjemmet er en slagmark, saftevand jeg bl.a. lavede til maden for 2 uger siden, står stadig på bordet, der er skimmelsvamp, og man skal se sig for hvor man går og gå i zig-zag for ikke at falde over noget.

Jeg er så ked af det og ville ønske jeg kunne tage børnene under mine vinger!!

Det er da væmmeligt for dig. Hold dig hellere langt væk fra ham!

 Du bliver nød til at melde ham som det første i morgen, og sørg så for at der er nogen til at støtte dig igennem det.

Håber på det bedste for både dig og hans børn