Karoline
Hvordan takler du omgivelsernes kommentarer omkring at du fuldammede den yngste så længe?
Nu fuldammer jeg ikke længere, dog består størstedelen stadig af MM (10½ måned) og jeg er ved at blive sindsyg over folks kommentarer.
Faktisk sys jeg det er smadder svært at finde ud af hvad folk enlig mener, den ene sys jeg er direkte ond ved min datter, den anden sys det er super sejt, den 3. sys det er ulækkert, men alligevel fedt at jeg har holdt ved så længe.
Min SP var ved at ligge op til en diskution om det sidst hun var her (bedte hende lave boel prøve, og så gider jeg ikke se mere på hende *gg*) hun sys ikke det er ok, jeg valgte at skifte emne, gad ikke til for nr 200 gang at skulle til at forsvare, og oplyse om at hun er bag ud.
Det er som om folk tror at ungen så slet ikke får det den har behov for, og aaaaldrig lærer at spise fast føde, det har jeg så ingen problemer med, tværtimod, ingen af de 2 store har været så vild efter smagsoplevelser, som den yngste, de var kræsne stort set fra start af, hende her ædder rask væk alt hvad vi stopper i munden på hende, eller hun selv tager, hun gider ikke spise sig mæt ni fast føde, men elsker at smage, jo mere forskelligt jo bedre (lidt problematisk efter som at tænderne ikke er kommet ud endnu, men heldigvis kan man alligevel få meget smag ud af bare at sutte på tingene) Det sjove er faktisk at den jeg har ammet kortest tid er den der er mest kræsen.
Min mor er lige ved at gå i hundene af bekymring, over at jeg stadig ammer så meget, og hun kan slet ikke forstå at tøsen gider det... det gør hun altså, hun laver stadig hyggelyde (og jeg ELSKER det, det er den bedste lyd i verdenen) og tror nærmest at tøsen dør i morgen, hvis ikke hun begynder at spise sig helt mæt i fast føde.
Og jeg er bare ved at rygge håret af mig selv, over folks meget blannede holdninger, og er ved at være SÅ træt af at bede folk prøve at tage et kig på tøsen, og fortælle mig om et barn der ikke får det at spise, som det har behov for, kan det min datter kan, de fleste bliver noget... åhe ja, jo de kan da godt se at hun jo ikke ligefrem er langsom, nærmere tværtimod, når de så har indrømmet det, begynder smørren med at, hun da også vil have godt af bla bla bla, og at hun så måske ville være endnu hurtigere, måske, men det har jeg bestemt ikke behov for at hun er, jeg priser mig lykkelig for at hun har valgt at kravle i stedet for som den ældste at gå da han var 8 måneder og først kunne kravle da han var 2 år, hvilket i øvrigt også var galt... ham ammede jeg nok ikke længe nok

Det der gør mig mest irriteret er at de alle som en (af modstannerne) tror de kan påvirke mig til at holde op, det har så bare lige den modsatte effekt *gg*
Hvordan takler du det, uden at få lysegrønne knubber over det hele?
Det skal så siges at de fleste af dem vi ser mest til, sys det er fedt at jeg stadig ammer, og er meget... det må være nemt når vi er ude, at vi ikke behøver spikulere på det med mad til hende, vi kan bare gribe et par kiks og et æble til de 2 store og så ellers tage hjemmefra uden mere rod, men jeg sys bare som tiden går at kommentarene bliver mere og mere

det er da vammelt, og smadder synd for ungen... hvorfor er det lige at det er synd, når nu hun kan lide det, og gerne vil

og jeg for den sags skyld gider have hende hængende der... er det ikke min krop?