Er der andre der har aflastning ?

Sanders mor

Noget at det jeg har lært som forælder er, at man ikke kan klare alt selv, ligemeget hvorend man gerne vil.

I en hverdag med børn, især børn med handicap, fylder børnene og familielivet det hele.

Her er det enormt vigtigt at man husker sig selv, husker at give tid til at gøre noget godt for sig selv.

Jeg er selv uddannet pædagog og har selv arbejdet som aflaster for en familie med en autistisk dreng. Jeg har oplevet hvor hård hverdagen kan være, når strukturen brydes og jeg har også set hvor godt det gjorde, de to dage om ugen, hvor jeg tog over for familens autistiske dreng.

Forstår godt, at det kan føles som en fallit erklæring, da aflastning kan tolkes som, at man ikke magter sit eget barn.

Men aflastning er for mig at se, et frirum hvor familien kan rette opmærksomheden mod hinanden og samle ernegi. Og derrfor vil jeg også stærkt opfordre dig til, at søge aflastning.

Ved ikke om I i forvejen har aflastning i hjemmet? Ellers kunne det også være en mulighed

Vh.

Rsa skriver:

Sanders mor

Noget at det jeg har lært som forælder er, at man ikke kan klare alt selv, ligemeget hvorend man gerne vil.

I en hverdag med børn, især børn med handicap, fylder børnene og familielivet det hele.

Her er det enormt vigtigt at man husker sig selv, husker at give tid til at gøre noget godt for sig selv.

Jeg er selv uddannet pædagog og har selv arbejdet som aflaster for en familie med en autistisk dreng. Jeg har oplevet hvor hård hverdagen kan være, når strukturen brydes og jeg har også set hvor godt det gjorde, de to dage om ugen, hvor jeg tog over for familens autistiske dreng.

Forstår godt, at det kan føles som en fallit erklæring, da aflastning kan tolkes som, at man ikke magter sit eget barn.

Men aflastning er for mig at se, et frirum hvor familien kan rette opmærksomheden mod hinanden og samle ernegi. Og derrfor vil jeg også stærkt opfordre dig til, at søge aflastning.

Ved ikke om I i forvejen har aflastning i hjemmet? Ellers kunne det også være en mulighed

Vh.

Vil lige nævne at trådstarter har slette sig...det kan du se på hendes navn som er gråt.

Knus..

Rsa skriver:

Sanders mor

Noget at det jeg har lært som forælder er, at man ikke kan klare alt selv, ligemeget hvorend man gerne vil.

I en hverdag med børn, især børn med handicap, fylder børnene og familielivet det hele.

Her er det enormt vigtigt at man husker sig selv, husker at give tid til at gøre noget godt for sig selv.

Jeg er selv uddannet pædagog og har selv arbejdet som aflaster for en familie med en autistisk dreng. Jeg har oplevet hvor hård hverdagen kan være, når strukturen brydes og jeg har også set hvor godt det gjorde, de to dage om ugen, hvor jeg tog over for familens autistiske dreng.

Forstår godt, at det kan føles som en fallit erklæring, da aflastning kan tolkes som, at man ikke magter sit eget barn.

Men aflastning er for mig at se, et frirum hvor familien kan rette opmærksomheden mod hinanden og samle ernegi. Og derrfor vil jeg også stærkt opfordre dig til, at søge aflastning.

Ved ikke om I i forvejen har aflastning i hjemmet? Ellers kunne det også være en mulighed

Vh.

Hvor var det velformuleret  Det er netop derfor vi har valgt aflastning 1 weekend om måneden.

Vi har en dreng der netop har fået diagnosen ADHD i svære grad og en lillesøster der også skal i udredning for det samme.

Vi elsker at være sammen med vores børn og har i den grad indrettet vores liv efter 2 børn med specielle behov. Selvom vi har et fantastisk netværk af familie, klare vi os altid selv. Vi er yderst sjælden ude for det kan vores børn ikke klare. Bottom line er, at vi som forældre, ægtepar mand og kone ALDRIG har tid til bare OS. Vi bliver simpelthen nødt til at have en pause, hvor vi kan lade op og finde hinanden igen uden at blive afbrudt af børn mm.

Det har faktisk været i samarbejde med kommunen, psyk., pædagog og familie, som har fået overbevist os, at det var en fantastisk mulighed (IKKE et nederlag!!!!) Vi har så spurgt vores søns pædagog om hun og hendes familie kunne tænke sig at være aflastnings familie for vores dreng og dét ville de mægtigt gerne (de har alle en svaghed for vores dreng  )

Det var bestemt ikke let at sige ja til muligheden om aflastning, for vi så det også som en svaghed... men det er jo slet ikke sådan det hænger sammen...heldigvis  Vi er begyndt at lære at se og tage imod muligheder og tilbud fordi alle vil os det bedste

Kh

Vi har en aflasningsperson, hun var vores barnepige for nogle år tilbage, da milo var helt lille.

Det har været vigtigt for os at vide det var en som han var tryg ved. Vi startede med 3 timer om ugen, som vi brugte efter behov, i dag er det oppe på 4 timer om ugen, med en fast dag. Grunden til dette er at min mand arbejder i norge på 14dg rotationer og jeg er studerende og har brug for et par timer for mig selv engang imellem..

Det har taget tid at vænne sig til at bruge de her timer, for ellers går vi jo bare rundt og laver det vi altid har gjort. men nu hvor vi har en fast dag, kan vi gå og hygge os eller gå i biografen eller hvad vi nu har lyst til..

Det bedste er at Milo elsker at komme hjem til vores aflaster og hygger sig virkelig derude de timer han er der..

Jeg håber at jeres dreng vil nyde at komme ud i kernehuset, så i også kan få slappet af. og Nej det er ikke en falliterklæring. det er til allesbedste..

Mor.sander skriver:

Vi var i søndags ude og besøge et muligt aflastnings tilbud til Simon... Og vi er rimlige sikker på at det er det perfekte sted, efter besøget... Men det bliver alligevel svært at skulle sende ham afsted.
Her er deres hjemmeside:   www.kernehusene-bornholm.dk/index.html

Har haft det sådan, at det er lidt af en falit erklaring, når man vælger at sende sit barn i aflastning.. Men jeg har det her på det seneste også måtte ense at det kun vil være sundt for Simon, men også for os og ikke mindst Simons store søster, da Simon fylder utroligt meget i hverdagen...

Er der andre herinde der har børn i aflastning ? Hvordan har i haft det med at sende dem i aflastning ? og er i blevet glade for det ?

Hej

Vil bare fortælle dig at jeg står og har en dreng som er autist i stærk grad og jeg har ikke ville have aflastning til ham men nu er jeg kommet frem til at det er nødvendigt jeg føgler mig som en rigtig dårlig mor osv har grædt en del men vi har også en datter som der lige er begyndt i skolen" 0 kl " da hun gik i børnehave har hun holdt fri nu og for at få tid med os alene bruger så meget energi på vores søn, til hverdag hun bliver lidt "glemt" har det meget dårligt over det ...

men nu har vi sagt ja til at få aflasting til vores dejlige søn på knap 5 år vi skal dog regne med vendte tid op til 6 mdr ;-( men kan mærke at jeg er træt heletiden da han skal døgenopdækkes er i alt og har en forstand som knap en 2 årie kan kun rose dig for din svære beslutning ved at det er så svært også fordi man føgler at man sætter et barn tilside for at tilfredsstille ens eget behov men heller en mor der har overskud til hverdag og så noget aflasting evt hver anden weekendt :-)

i mine øjn er det en god beslutning :-)

kærlige tanker fra mads mor