"4. barn efter ruptue af ringmuskel??"
Hej Charlotte,
vi er lige gået igang med projekt baby nr 4.
Jeg er nu kommet til at tænke over ved 3 fødsel gik jeg rigtig meget i stykker og måtte ned og ha syet min ringmuskel sammen igen. Det gjorde jeg var sengeliggende de første uger og ikke måtte sidde ned. Jeg overlevede og har det i dag godt og mærker ikke noget til det.
Vil man her 4. gnag anbefale kejsnersnit eller vil jeg godt kunne føde normalt. Ved første fødsel endte det med kejsersnit og 2. gang blev jeg klippet.
Charlottes svar
Kære Du
Jeg er en smule i tvivl om, om alle fødesteder har ens praksis, med hensyn til anbefalinger for fødemåde efter en total Sphinter ruptur, (som det hedder når ringmusklen går i stykker ved en fødsel) Der er også forskel på en total og en delvis ruptur.
Du kan få glæde af at vide om din ringmuskel gik lidt, mellem eller meget i stykker ved fødslen.
At ringmusklen går i stykker ved en fødsel skyldes flere forhold. Det er dels hvor stort barnets hoved er, og hvordan det ligger drejet i fødevejen, eller om barnet har en arm eller hånd med så det hele fylder mere. Så er fødestillingen vigtig, jo mere man er siddende (hugsiddende) eller bedst på alle fire (som skåner mellemkødet) Er der mulighed for at føde i vand, for det skåner ligeledes mellemkødet, og kan du som den fødende holde igen, presse svagt, gispe og på anden vis være medvirkende til at barnet fødes langsomt og skånsomt for din bækkenbund. Og så til sidst, men ikke mindst, er jordemoderens håndelag heller ikke uden en vis indflydelse, for jo mere hun kan liste og lirke barnets hoved ud så det ikke går for stærkt, desto bedre.
Som du kan se er der flere forhold der gør sig gældende. Jeg synes du skal få en god informativ samtale med det sted hvor du skal føde, tale fordele/ulemper osv. så du kan føle dig tryg og tilpas når du nu går i gang med projekt barn nr. fire.
Der findes fysioterapeuter der er specialister i kvindelige bækkenbunde, her i København er der en speciel klinik som man kan blive undersøgt på og de vil også kunne råde og vejlede dig, når de har undersøgt din bækkenbund. Fysioterapeut Birthe Bonde, 35383465 tlf. tlf mellem 8-9 mandag til fredag.
Se hjemmesiden.
www.birthebonde.dkMåske kan hun også guide dig til kolleger andre steder i landet, hvis du ikke bor i hovedstadsområdet.
Jeg håber du kan komme videre herfra, mange hilsner Charlotte,
www.grumme.dk
En kvinde/familie der mister et barn – hvad enten det sker før eller efter fødslen – bliver ramt af et tab der implicerer alle lag af personligheden, parforholdet og troen på fremtiden.Charlotte tilbyder at give erfaren og kvalificeret støtte til at bearbejde de vanskelige følelser der er knyttet til alle tab – og især når det er et barn man mister.
Se Charlottes hjemmeside: Grumme.dk