Hvad er den "perfekte" aldersforskel på søskende?

Miiikro skriver:

Jeg tror måske også, at jeg måske vil prøve, at måske overtale kæresten til babyprojekt i november-december.(?) Ej, jeg ved det ikke endnu.
Det vil blive min sidste graviditet og barn. Er jeg klar til at graviditet og babytid er "overstået" om få år?
Men jeg vil nemlig gerne have at aldersforskellen mellem dem ikke bliver for stor. Der er 5 år mellem min søster og jeg. Og det synes jeg er for meget. Og hvad nu hvis det ikke lykkedes med det samme. Det gjorde det de to første gange, men det er jo ikke en garanti for at det gør det tredie gang.
Nå, intet svar til dig. Kun refleksioner over det samme som dig.

Knus fra Helle...

Lige præcis det du siger med at det hele er "Overstået" har jeg også i tankerne!

Synes specielt det er ulempen ved at få børn tidligt (Fik hende som 21-årig) - Så er det jo snart overstået hvis vi skal have en mere næste år.
Kæresten vil ikke have mere end 2 - Jeg VIL have 3 :) Så det skal nok blive hyggeligt - Der må lidt øl på bordet når den skal trumfes igennem ;)

Ej, det er et svært dilemma - Specielt fordi det bliver et langt år hvis man er skruk fra nu af og indtil ungen bliver 3 :)

Nå - Det var bare lidt flere spekulationer herfra :)

Trine - Der vil i seng nu

Og Nadia forresten : Så ikke : Diagnose søges igår! Fik bare aldrig svaret tilbage :) NEWSSSSS!!!

Og Nadia forresten : Så ikke : Diagnose søges igår! Fik bare aldrig svaret tilbage NEWSSSSS!!!

Det var nok også meget godt, sad virkelig og måtte kæmpe med tårene!! Så skulle egentlig bare høre om jeg var den eneste :P

Ang det med hvor mange brn man skl have, der er Dennis og jeg også total uenige. Jeg vil gerne have 4 og Dennis vil have 3, så jeg har udtænkt en plan der lyder på at jeg da bare får tvillinger den sidste gang ;)

Vil max have 2-3 års forskel....
DEt er der mellem mig og mig bror og min mand og hans søster. DEt synes jeg er ok. Og vil gernehave 2 ble børn samtidig for jeg synes slet ikke det er et problem med de sølle bleer osv.
Nattensøvnen er jeg jo alligevel ikke den der får mest af med William, så er jo vant til at stå op nu.
Så jeg er klart for at få dem med kort aldresforskel og nok også fordi jeg ved man kan være længe om at blive gravid.
Tænk hvis jeg ventede 2-3 år og så der gik 2-4 år igen iden jeg blev gravid8(8(8(
Det dur jo ikke vel:)

Her er det for os det perfekte med 1½ år, også selv om der kom tvillinger, jo det er da super hårdt mange gange, men de har allerede så stor glæde af hinanden, Freja elsker sine små søstre og tvillingerne stråler så snart de ser Freja, for de er lige så glade for hende. De bruger meget tid hvor freja sidder og leger med dem på gulvet eller de "snakker" sammen.Jeg havde ellers rigtig dårlig samvittighed over for Freja mens jeg var gravid fordi hun nu blev storesøster til 2 på en gang når nu var så lille, men det har jeg absolute ikke mere, det er det helt rigtige for os.

Knus Louise

Hej Tynen
Ja, som nævnt er der jo præcis to år mellem mine unger. Og det er vel både godt og mindre godt... :S
Børn er jo individuelle, men omkring 2½-3 års aldren udvikles deres selvbevidsthed: jeg er MIG og du er DIG. Før det, er vi jo bare VI og OS. Det er "nemmest" at få nr to inden de bliver alt for selvbevidste, for så undgår man (måske) en masse jalousi. Et barn på to år har ikke udviklet "talenter"som misundelse, jalousi, ondskabsfuldhed og had. Så når man præsenterer en 2-årig for lillebror/søster, vil det store barn umiddelbart kun føle næstekærlighed og sund nysgerrighed for den lille baby. Større børn med mere selvbevidsthed vil nok begynde at få en følelse at at nu kommer der én, der vil have en del i min moar og mit liv, og så kan de "slemme" følelser blive vakt. MEN MEN MEN det er jo ligeså forskelligt hvordan ungerne reagerer, som der er søskendepar!
Freja aner ikke at hun har været alene engang - det havde hun glemt alt om med det samme hun mødte Malte. Og hun acceptererede ham 100%. Hun kunne da godt føle sig lidt udenfor engang i mellem, men så er det jo min opgave som mor at inddrage hende mest mulig i alt hvad vi gør med Malte. Jeg er glad for at vi fik Malte da vi gjorde - hvis han først var kommet nu, ville det havde været en meget stor opgave at få ham "integreret" i familien, for jeg skal lige love for at den søde lille pige vi havde i sommers er blevet en rigtig lille stram teenager nu 8(.
Sikke en lang smøre.... Og jeg er slet ikke færdig! Det var jo kun lidt om ungerne - nu kommer vi til forældrende!
Det er hårdt med to små børn på én gang! Og det er fuldtids... der er lige en periode hvor mange af de "sjove" ting må stilles på stand by. Jeg har intet imod at lade andre passe mine børn, men jeg syns ikke det er "pænt" gjort at overlade TO børn på én gang til bedstemor eller farmor eller hvem det nu måtte være. Men det er jo selvfølgelig afhængigt af om den udvalgte babysitter har mod på det ;). Heldigvis er det jo så også overstået hurtigere... om to år er vi helt færdige med småbørn! Så har vi "store" unger der kan gå selv, spise selv, selv fortælle hvad de vil (og IKKE vil) osv. (OG vi glæder os)
Nå, nu må det her indlæg ha en ende! Jeg er glad for den aldersforskel der mellem mine unger, men jeg kan jo heller ikke nogen verdens ting for at ændre det nu:D
Spørg hvis du vil vide mere!

Marie - der lige nu nyder at have enebarn, Freja er nemlig på ferie ved farmor

ivfmarie skriver:

Hej Tynen
Ja, som nævnt er der jo præcis to år mellem mine unger. Og det er vel både godt og mindre godt... :S
Børn er jo individuelle, men omkring 2½-3 års aldren udvikles deres selvbevidsthed: jeg er MIG og du er DIG. Før det, er vi jo bare VI og OS. Det er "nemmest" at få nr to inden de bliver alt for selvbevidste, for så undgår man (måske) en masse jalousi. Et barn på to år har ikke udviklet "talenter"som misundelse, jalousi, ondskabsfuldhed og had. Så når man præsenterer en 2-årig for lillebror/søster, vil det store barn umiddelbart kun føle næstekærlighed og sund nysgerrighed for den lille baby. Større børn med mere selvbevidsthed vil nok begynde at få en følelse at at nu kommer der én, der vil have en del i min moar og mit liv, og så kan de "slemme" følelser blive vakt. MEN MEN MEN det er jo ligeså forskelligt hvordan ungerne reagerer, som der er søskendepar!
Freja aner ikke at hun har været alene engang - det havde hun glemt alt om med det samme hun mødte Malte. Og hun acceptererede ham 100%. Hun kunne da godt føle sig lidt udenfor engang i mellem, men så er det jo min opgave som mor at inddrage hende mest mulig i alt hvad vi gør med Malte. Jeg er glad for at vi fik Malte da vi gjorde - hvis han først var kommet nu, ville det havde været en meget stor opgave at få ham "integreret" i familien, for jeg skal lige love for at den søde lille pige vi havde i sommers er blevet en rigtig lille stram teenager nu 8(.
Sikke en lang smøre.... Og jeg er slet ikke færdig! Det var jo kun lidt om ungerne - nu kommer vi til forældrende!
Det er hårdt med to små børn på én gang! Og det er fuldtids... der er lige en periode hvor mange af de "sjove" ting må stilles på stand by. Jeg har intet imod at lade andre passe mine børn, men jeg syns ikke det er "pænt" gjort at overlade TO børn på én gang til bedstemor eller farmor eller hvem det nu måtte være. Men det er jo selvfølgelig afhængigt af om den udvalgte babysitter har mod på det ;). Heldigvis er det jo så også overstået hurtigere... om to år er vi helt færdige med småbørn! Så har vi "store" unger der kan gå selv, spise selv, selv fortælle hvad de vil (og IKKE vil) osv. (OG vi glæder os)
Nå, nu må det her indlæg ha en ende! Jeg er glad for den aldersforskel der mellem mine unger, men jeg kan jo heller ikke nogen verdens ting for at ændre det nu:D
Spørg hvis du vil vide mere!

Marie - der lige nu nyder at have enebarn, Freja er nemlig på ferie ved farmor

Jeg synes faktisk at det giver stof til eftertanke for mig - Altså det med at de ikke kan føle "had", jalouxi m.m.

Derudover synes jeg heller ikke at det med bleerne er særlig bøvlet - Så tror ikke jeg ville finde det træls med 2 blebørn.

Og ja - Det bliver da mega hårdt! Men som M-Louise skriver så får de ret hurtigt glæde af hinanden og jeg tror det er det hele værd.

Det hjalp faktisk at få tankerne ned på skrift - Har gået og tænkt over det i lang tid!
Tsk, tsk! Skrukke mig!

Nå, jeg blev i hvert fald ikke afskrækket af det :)
Så må vi se om jeg overhovedet har lyst når vi når sep./okt. .. Og om manden er klar :)

Det blev lidt rodet, men har en pyller unge på armen.

Trine - Med syg bebs