Det er svært at blive spurgt om vi snart skal have en bebs

esioul skriver:

Her er situationen en anden. Vi vil gerne og har prøvet længe. Men vi skal have hjælp.

Men det ved folk der spørger jo ikke. Plejer bare at sige "jo når det passer ind i vores liv" eller " det kommer nok engang"

Jeg har også tænkt sådan på det, at det jo rent faktisk kunne være vi var igang, men intet skete ...
Og synes det er så hensynsløst af folk og spørge egentlig.

Bare fordi de har fået barn og er blevet gift, er det jo ikke ens betydende med at andre skal det sammen - Forstår du mig?

Håber der snart sker noget for jeres vedkommende

Miss-86 skriver:

Jeg har også tænkt sådan på det, at det jo rent faktisk kunne være vi var igang, men intet skete ...
Og synes det er så hensynsløst af folk og spørge egentlig.

Bare fordi de har fået barn og er blevet gift, er det jo ikke ens betydende med at andre skal det sammen - Forstår du mig?

Håber der snart sker noget for jeres vedkommende

Ja jeg forstår dig sagtens.

Det er ikke noget man selv har lyst til at snakke om når man er i vildrede.

Men det er godt nok også længe du efterhånden har ventet. Det må være hårdt ikke at have nogle udsigter til noget

Miss-86 skriver:

Vi har snakket en del om det tidligere, men en del herinde frarådede og blive ved og snakke om det.. Og da jeg så skulle have min HPV-vaccine, har vi ikke rigtig snakket så meget om det i det år her!

Jeg er lidt bange for at han bliver træt af at jeg snakker om det og jeg har det også sådan lidt, at vi har lige været på en lang dejlig ferie, skal jeg så 'ødeægge' stemningen med baby-snak? Som jo højst sandsynlig ikke fører nogle steder hen..

Årh, jeg har sindssyg mange tanker omkring det og prøver at tage en masse hensyn til min kæreste - Men ja, jeg ved ikke helt lige, hvad jeg får til gengæld.

 

Ved du hvad? Jeg synes du skal tage fat i din kæreste. Starte ud med at sige at du virkelig prøver at tage alle mulige hensyn til ham mht ikke at snakke om baby. Men nu har du simpelthen brug for en snak om det! For det er svært at gå og frygte at han måske aldrig bliver klar. Og det er faktisk slemt at være så skruk-man kan for dælen næsten ikke tænke på andet!

Det er ikke for at presse ham til at gå i gang, men han er simpelthen nødt til at forholde sig til hvordan du har det. Og han må kunne fortælle hvad han forestiller sig: om det er inden for 5 år eller hvordan?

Shit jeg lider med dig!

esioul skriver:

Ja jeg forstår dig sagtens.

Det er ikke noget man selv har lyst til at snakke om når man er i vildrede.

Men det er godt nok også længe du efterhånden har ventet. Det må være hårdt ikke at have nogle udsigter til noget

Det er rigtig rigtig hårdt..

Men det har mest været i perioder, men det er jo altid under overfladen !

Men jeg er såå ulykkelig inderst inde
Kun min kæreste kan fikse det.

Jeg kan SÅ godt følge dig (som du nok husker)!

Til dem der spurgte mig om vi ikke snart skulle have en baby, sagde jeg det som det var: "Jo det vil jeg helt vildt gerne, men kæresten vil ikke lige nu".

Det var selvfølgelig hårdt, også fordi det lyder som om man er bitter (eller noget i den stil), men så kom der ikke flere spørgsmål.

Folk kunne godt regne ud at det var en uenighed mellem os, og den slags blander man sig jo ikke i 

Derudover synes jeg virkelig I burde blive enige om ET ELLER ANDET KOMPROMIS snart! Du har givet ham tid, men han giver ikke dig noget. Han tager tværtimod bare mere og mere.

Det kan ikke være rigtigt at du skal forblive ulykkelig mens han bare trækker tid og selv har det fint med tingene som de er.

Dorthe1986 skriver:

Ved du hvad? Jeg synes du skal tage fat i din kæreste. Starte ud med at sige at du virkelig prøver at tage alle mulige hensyn til ham mht ikke at snakke om baby. Men nu har du simpelthen brug for en snak om det! For det er svært at gå og frygte at han måske aldrig bliver klar. Og det er faktisk slemt at være så skruk-man kan for dælen næsten ikke tænke på andet!

Det er ikke for at presse ham til at gå i gang, men han er simpelthen nødt til at forholde sig til hvordan du har det. Og han må kunne fortælle hvad han forestiller sig: om det er inden for 5 år eller hvordan?

Shit jeg lider med dig!

Ja, du har ret .. Jeg synes bare at jeg har haft snakket meget om det og derfor tænkt det ville hjælpe at jeg lod være - Men det gør det ikke!

Jeg må få snakket med ham om det og dine argumenter er rigtig godt beskrevet - Tænker også jeg ville skrive et brev, hvori jeg beskrev det, så kunne han læse det og tænke over det i nogle dage også vi snakkede om det..

Synes du det ville være en god ide?

 

Jupiter skriver:

Jeg kan SÅ godt følge dig (som du nok husker)!

Til dem der spurgte mig om vi ikke snart skulle have en baby, sagde jeg det som det var: "Jo det vil jeg helt vildt gerne, men kæresten vil ikke lige nu".

Det var selvfølgelig hårdt, også fordi det lyder som om man er bitter (eller noget i den stil), men så kom der ikke flere spørgsmål.

Folk kunne godt regne ud at det var en uenighed mellem os, og den slags blander man sig jo ikke i 

Derudover synes jeg virkelig I burde blive enige om ET ELLER ANDET KOMPROMIS snart! Du har givet ham tid, men han giver ikke dig noget. Han tager tværtimod bare mere og mere.

Det kan ikke være rigtigt at du skal forblive ulykkelig mens han bare trækker tid og selv har det fint med tingene som de er.

Ja, jeg siger bare at vi gerne vil have noget større og bo i først, og det kan folk faktisk også godt forstå også snakker de om andre ting.

Men gosh, hvor er spørgsmålet bare irriterende :/

Ja, jeg mener også han burde gå på kompromis, men altså det er ikke til og få ham til noget som helst..
Han mener ikke at man skal gå på kompromis omkring et barn, men det er jo sådan set det jeg gør, HVER evig eneste dag :/

Nej, det kan ikke være rigtigt og han ved også hvor hårdt det er for mig, men det hjælper så heller ikke.

Miss-86 skriver:

Ja, du har ret .. Jeg synes bare at jeg har haft snakket meget om det og derfor tænkt det ville hjælpe at jeg lod være - Men det gør det ikke!

Jeg må få snakket med ham om det og dine argumenter er rigtig godt beskrevet - Tænker også jeg ville skrive et brev, hvori jeg beskrev det, så kunne han læse det og tænke over det i nogle dage også vi snakkede om det..

Synes du det ville være en god ide?

 

Jeg synes det lyder som en rigtig god idé. Så er du sikker på du får det hele ned. Kender fra mig selv, at hvis det er noget så stort følelsesmæssigt ligesom dit, så kan jeg godt komme til at græde, eller den anden får måske lige brudt ind i ens talestrøm, så man ikke helt får sagt det man vil. Men sørg for at forklare virkelig grundigt, hvor hårdt det faktisk er for dig.

Skrukhed er sgu til at blive lettere vanvittig af!

Miss-86 skriver:

Jeg prøver at ligge skrukheden på hylden, MEN hvor er det svært, når folk spørger "Skal I ikke snart have en lille"...
Inden for en uge er der flere der har spurgt - Da de er nogle der selv har små børn ..
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, for vil ikke 'udstille' min kæreste og sige at jeg bare gerne vil og har ville i 2 år, men at kæresten ikke vil!
Synes nu heller ikke det kommer alle ved, hvis I forstår mig.

Det gør bare såå ondt i mit hjerte

Kan godt forstå dig, når det der tik værk går i gang så er der bare ingen vej tilbage...jo...det er der når man oplever nok nedture så gå det i stå. Bin there done that.

 

Hvor længe har i været sammen ? Har i snakket om ægteskab ?

 

Måske er han old fasion og vil godt sætte ring på din finger inden i får en baby ???

 

At overtage en virksomhed er monster krævende og kræver alt ens opmærksomhed og energi tro mig jeg ved det...igen B.T. D. T.

Jeg syns ikke du skal snakke for meget omkring det, man kan også tale tingene ihjel, hvis han virkeligt vil være sammen med dig for evigt og lave børn med dig så vil han det også om 6 md. og der går som regel ( hvis det går som det skal) 9 md inden baby kommer så du kan gøre som jeg gjorde det...sæt et ultimatum op og spørg om han godt vil giftes feks. Kunne du godt tænke dig at blive gift egentligt ? Siger han ja må du spørge intil hvornår og sige at når du at blive 30 vil du IKKE giftes...så får han jo travlt der er ingen der siger det skal være det helt vilde med kæmpe hvid kjole til 100.000 og 500 gæster mega lån i banken og alle mullige udgifter som i skal betale af på resten af jeres liv...det kan være ham og dig stille og roligt, personligt og enkelt på rådhuset du ved og så spare i op til det helt store til senere Lur mig om ikke han ryger på knæ hvis han godt vil giftes og du siger ja men inden jeg blir 30 !  Så sker der helt sikkert sager

 

Tror mig jeg var også led og ked af det når folk blev ved med at spørge skal i ikke snart have en til ???? det var i 2010-2011-2012 og i 2009 mistede vi vores lille sofie og gav bagefter op og har nu droppet det fuldstændigt. Nu har vi efterhånden fået fortalt vores omgangskræd hvorfor vi ikke prøver igen igen igen...men det var hårdt. Jeg skal ikke igen og det vil han heller ikke. Det var bare for hårdt og slet ikke besværgret værd.  man skal vælge sine kampe med omhug og glæde sig over det man har  Håber han snart blir klar. Knus

 

Dorthe1986 skriver:

Jeg synes det lyder som en rigtig god idé. Så er du sikker på du får det hele ned. Kender fra mig selv, at hvis det er noget så stort følelsesmæssigt ligesom dit, så kan jeg godt komme til at græde, eller den anden får måske lige brudt ind i ens talestrøm, så man ikke helt får sagt det man vil. Men sørg for at forklare virkelig grundigt, hvor hårdt det faktisk er for dig.

Skrukhed er sgu til at blive lettere vanvittig af!

Ja, du har helt ret, man kan give sig tid til og få skrevet det hele ned..

Tror det er det jeg gør, for ja, den skrukhed er til at blive vanvittig af