Det er svært at blive spurgt om vi snart skal have en bebs

Jeg prøver at ligge skrukheden på hylden, MEN hvor er det svært, når folk spørger "Skal I ikke snart have en lille"...
Inden for en uge er der flere der har spurgt - Da de er nogle der selv har små børn ..
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, for vil ikke 'udstille' min kæreste og sige at jeg bare gerne vil og har ville i 2 år, men at kæresten ikke vil!
Synes nu heller ikke det kommer alle ved, hvis I forstår mig.

Det gør bare såå ondt i mit hjerte

Miss-86 skriver:

Jeg prøver at ligge skrukheden på hylden, MEN hvor er det svært, når folk spørger "Skal I ikke snart have en lille"...
Inden for en uge er der flere der har spurgt - Da de er nogle der selv har små børn ..
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, for vil ikke 'udstille' min kæreste og sige at jeg bare gerne vil og har ville i 2 år, men at kæresten ikke vil!
Synes nu heller ikke det kommer alle ved, hvis I forstår mig.

Det gør ondt i mit hjerte

Ihjj hvor jeg kender din følese, har prøvet det samme, vores forhold holdte dog ikke, for han blev aldrig klar.... Men i dag har jeg mødt en fantastisk mand og vi venter os nu håber han bliver klar...

Ihjj hvor jeg kender din følese, har prøvet det samme, vores forhold holdte dog ikke, for han blev aldrig klar.... Men i dag har jeg mødt en fantastisk mand og vi venter os nu håber han bliver klar...

Tak og tillykke til jer

ærligt, så tror jeg nu heller ikke min kæreste nogensinde bliver klar

Miss-86 skriver:

Tak, ærligt, så tror jeg nu heller ikke min kæreste nogensinde bliver klar

Jeg vil ikke kalde det spilt tid... Men brugte 4 år sammen med ham hvor han efter 2 år sagde nu var han klar og vi prøvede men blev ikke gravid, og pludselig en dag fortalte han mig at han var ikke klar og blev det ikke før om år måske, han havde følt sig presset og ville slet ikke være far,,. Hele min verden brød bare sammen for nu havde jeg troet i et år han ville og tænk hvis jeg var blevet gravid:/ jeg vil råde dig til at være ærlig overfor dig selv og ham, om hvor lang tid du vil vente, og høre ham om hvad der kan gøre ham klar og hvad der gør han ikke er klar...

Jeg vil ikke kalde det spilt tid... Men brugte 4 år sammen med ham hvor han efter 2 år sagde nu var han klar og vi prøvede men blev ikke gravid, og pludselig en dag fortalte han mig at han var ikke klar og blev det ikke før om år måske, han havde følt sig presset og ville slet ikke være far,,. Hele min verden brød bare sammen for nu havde jeg troet i et år han ville og tænk hvis jeg var blevet gravid:/ jeg vil råde dig til at være ærlig overfor dig selv og ham, om hvor lang tid du vil vente, og høre ham om hvad der kan gøre ham klar og hvad der gør han ikke er klar...

Han ved ikke hvad der kan gøre ham klar.. Han VIL have børn og han ved at det skal være med mig..
Men ....
Han er selvstændig og mener ikke han har overskuddet lige nu.
Han er igang med overtagelse fra sin far af, dette kan tage flere år, så jeg er sikker på at det med overskuddet kommer med barnet, det samme gjorde det i hans fars situation!

Men jeg kan ikke sætte tidshorisont på, for hvor længe jeg vil vente på ham.
I korte træk .. sagde jeg til ham, sidste år i feb måned da jeg stoppede med p-piller, at hvis han ikke var klar i starten af det nye år, så var det slut. Ja, han var stadig ikke klar, MEN jeg elsker ham for højt til at kunne slippe ham!

Miss-86 skriver:

Han ved ikke hvad der kan gøre ham klar.. Han VIL have børn og han ved at det skal være med mig..
Men ....
Han er selvstændig og mener ikke han har overskuddet lige nu.
Han er igang med overtagelse fra sin far af, dette kan tage flere år, så jeg er sikker på at det med overskuddet kommer med barnet, det samme gjorde det i hans fars situation!

Puuu, det må virkelig være hårdt... Jeg kunne slet ikke klare at se gravide og høre om folk og deres lykke når de havde fundet ud af de var gravide, for jeg vidste at det blev bare ikke mig ;( og jeg blev så stresset for tænk hvis jeg havde svært ved at blive gravid, og må indrømme da jeg begyndte at date min kæreste fortalte jeg ham lige ud at jeg gerne ville være mor snart og heldigvis ville han gerne være far. Og jeg sagde til ham at han skulle få en sædprøve for hvis den var dårlig ville jeg vide det, haha nu lyder det til jeg kun er sammen med ham for at blive gravid men sådan er det ikke jeg blev bare nød til at tage min forhold, og det viste sig at jeg havde svær ved at blive gravid, og det tog os 2 år. Og skulle starte i behandling men blev gravid lige inden man bliver jo ikke yngre og jeg har altid gerne ville have børn som ung

Diana2013 skriver:

Puuu, det må virkelig være hårdt... Jeg kunne slet ikke klare at se gravide og høre om folk og deres lykke når de havde fundet ud af de var gravide, for jeg vidste at det blev bare ikke mig ;( og jeg blev så stresset for tænk hvis jeg havde svært ved at blive gravid, og må indrømme da jeg begyndte at date min kæreste fortalte jeg ham lige ud at jeg gerne ville være mor snart og heldigvis ville han gerne være far. Og jeg sagde til ham at han skulle få en sædprøve for hvis den var dårlig ville jeg vide det, haha nu lyder det til jeg kun er sammen med ham for at blive gravid men sådan er det ikke jeg blev bare nød til at tage min forhold, og det viste sig at jeg havde svær ved at blive gravid, og det tog os 2 år. Og skulle starte i behandling men blev gravid lige inden man bliver jo ikke yngre og jeg har altid gerne ville have børn som ung

Det ER hårdt
Hvergang jeg ser gravide, baby'er eller sådan er det en kamp for mig ikke og gå hjem og snakke baby igen!

Ja, jeg er jo også nervøs om jeg KAN blive gravid, eller om han kan gøre mig gravid.. Vi er henholdsvis 26 og 27 år, så alderen begynder også at spille en rolle!

Jeg er i syv sind, men jeg elsker ham bare så højt!
Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre!

Udadtil på arbejdet, hos min familie og venner virker det som om jeg har det skønt og overfor dem der ved det, virker det som om jeg er afklaret med at skulle vente på ham - Siger de selv - Men sådan er det bare ikke, jeg er så dybt ulykkelig  Men jeg prøver at holde facaden og sådan er jeg normalt ikke som person, er meget åben og ærlig, bare ikke på det punkt her!

Min veninde venter sig og jeg har det SÅ svært med det - Det skulle have været mig! Ved godt jeg lyder egoistisk, men det var ikke planlagt og hun havde slet ikke haft lysten til baby nu, før hun fandt ud af at hun var gravid!

Miss-86 skriver:

Det ER hårdt
Hvergang jeg ser gravide, baby'er eller sådan er det en kamp for mig ikke og gå hjem og snakke baby igen!

Ja, jeg er jo også nervøs om jeg KAN blive gravid, eller om han kan gøre mig gravid.. Vi er henholdsvis 26 og 27 år, så alderen begynder også at spille en rolle!

Jeg er i syv sind, men jeg elsker ham bare så højt!
Jeg aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre!

Udadtil på arbejdet, hos min familie og venner virker det som om jeg har det skønt og overfor dem der ved det, virker det som om jeg er afklaret med at skulle vente på ham - Siger de selv - Men sådan er det bare ikke, jeg er så dybt ulykkelig  Men jeg prøver at holde facaden og sådan er jeg normalt ikke som person, er meget åben og ærlig, bare ikke på det punkt her!

Min veninde venter sig og jeg har det SÅ svært med det - Det skulle have været mig! Ved godt jeg lyder egoistisk, men det var ikke planlagt og hun havde slet ikke haft lysten til baby nu, før hun fandt ud af at hun var gravid!

Præcis sådan havde jeg det også med mine veninder der blev gravide, nu hvor jeg så gerne ville have det først, lyder barnligt men følelser er som de er;/ snakker i ikke om det derhjemme hvordan du har det, for det synes jeg faktisk at du skal kræve nu hvor du viser så meget respekt for ham så burde han også lytte til alt hvad du har at sige omkring dine følelser og bekymringer

Miss-86 skriver:

Jeg prøver at ligge skrukheden på hylden, MEN hvor er det svært, når folk spørger "Skal I ikke snart have en lille"...
Inden for en uge er der flere der har spurgt - Da de er nogle der selv har små børn ..
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, for vil ikke 'udstille' min kæreste og sige at jeg bare gerne vil og har ville i 2 år, men at kæresten ikke vil!
Synes nu heller ikke det kommer alle ved, hvis I forstår mig.

Det gør bare såå ondt i mit hjerte

Her er situationen en anden. Vi vil gerne og har prøvet længe. Men vi skal have hjælp.

Men det ved folk der spørger jo ikke. Plejer bare at sige "jo når det passer ind i vores liv" eller " det kommer nok engang"

Diana2013 skriver:

Præcis sådan havde jeg det også med mine veninder der blev gravide, nu hvor jeg så gerne ville have det først, lyder barnligt men følelser er som de er;/ snakker i ikke om det derhjemme hvordan du har det, for det synes jeg faktisk at du skal kræve nu hvor du viser så meget respekt for ham så burde han også lytte til alt hvad du har at sige omkring dine følelser og bekymringer

Vi har snakket en del om det tidligere, men en del herinde frarådede og blive ved og snakke om det.. Og da jeg så skulle have min HPV-vaccine, har vi ikke rigtig snakket så meget om det i det år her!

Jeg er lidt bange for at han bliver træt af at jeg snakker om det og jeg har det også sådan lidt, at vi har lige været på en lang dejlig ferie, skal jeg så 'ødeægge' stemningen med baby-snak? Som jo højst sandsynlig ikke fører nogle steder hen..

Årh, jeg har sindssyg mange tanker omkring det og prøver at tage en masse hensyn til min kæreste - Men ja, jeg ved ikke helt lige, hvad jeg får til gengæld.