Kunne ikke forestille mig, at veerne nogen gang ville slutte undervejs med nr 1, men jeg var ikke direkte bange. Føltes, som jeg havde kontrol, selvom jeg såvidt bare kunne nå at trække vejret en gang, før næste ve var der. Havde jordens roligste og mest forstående jordmor!
Anden gang: Ikke bange men absolut utryg ved det hele. Var stort set alene med en jordmorelev som svarede på andre ting end det, jeg spurgte om, og som jeg slet ikke havde kemi med. Endte hektisk, da hun mente, jeg bare havde 8 cm åbning, men jeg mærkede jo, at ungen kom, så det skreg jeg til hende. Nej-nej, siger hun, og forsøger at lægge mine ben sammen. Så opdagede hun vel, hvad som skete, og så blev der ellers ringet efter hjælp, men ingenting var jo klart, ingen forklæder, hansker eller noget, så der var nok en del, som skulle vaskes bagefter. 1,5 pressveer var alt, som trængtes denne gang. Anden gang var absolut værre end første gang, for jeg følte mig så utrolig alene og var nervøs for ikke at blive forstået og for ikke at klare det.
Begge gange: 3 timer fra første ve til fødsel. Anden gang var jeg fysisk afkræftet og ude af form. Det gør det vel heller ikke bedre.
Anmeld
