Igangsættelse på grund af svære ødemer?

Jeg bliver nødt til at høre, om der er nogen af jer, der har erfaring med at blive sat i gang før tid grundet svære væskeophobninger.

Jeg er 37+4 og døjer meget med vand i kroppen. Så meget, at det gør ondt at gå på mine ben. Jeg kan ikke mærke mine fingre og jeg kan ikke genkende mig selv om morgenen, når jeg kigger i spejlet. Mine øjenlåg går simpelthen ud i ét fra øjenbrynet og jeg har fået 'Anni-læber'.  Ahmen, jeg er en skønhed.

I går lagde jeg mig på sofaen med benene oppe i halvanden time og det hjalp på benene, men kun i 30 min. Så var de lige så store som udgangspunktet.

Hvis jeg kunne ligge resten af min graviditet, ville jeg overleve, men den mulighed har jeg jo ikke. Vi har tre andre børn på 2, 4 og 5 og indtil videre har der været sommerferie i 4 uger. Det har været en hård, omend hyggelig omgang. Det er meget svært at være til stede for dem med mine begrænsninger p.t.

Denne uge har jeg taget to kilo på. Jeg har dog et fint/lavt blodtryk (100/50), så der er ikke tale om svangerskabsforgiftning, kun ødemer. Lillebassen er allerede blevet skønnet til 3300 gr, så det er en fin størrelse.

Kan man blive sat i gang, tror I? Kender I til noget der er blevet sat i gang på grund af vand i kroppen?

Hov: rettelse! Jeg har siden i mandags taget 2,5 kilo på.....

jeg vil altså kontakte fødegang og høre hvad muigheder der er for det kan jo godt være begynende svangerskabsforgiftning.

Jeg blev sat igang med den ældste da jeg havde mega meget vand i kroppen og høj bt.

 

2,5 kg på en uge er altså meget

Joan ( Smallie ) skriver:

jeg vil altså kontakte fødegang og høre hvad muigheder der er for det kan jo godt være begynende svangerskabsforgiftning.

Jeg blev sat igang med den ældste da jeg havde mega meget vand i kroppen og høj bt.

 

2,5 kg på en uge er altså meget

Tak for svar. I alt har jeg nu taget 20 kilo på, men de sidste 5 er kommet indenfor de sidste 3 uger. Jeg tvivler på, at det er det, da jeg ikke synes der er andre symptomer, men om ikke andet kunne det være, at nogen kunne høre min sag. Min jordemoder er nemlig på ferie i næste uge og derfor ikke i konsultationen. 

hekran skriver:

Jeg bliver nødt til at høre, om der er nogen af jer, der har erfaring med at blive sat i gang før tid grundet svære væskeophobninger.

Jeg er 37+4 og døjer meget med vand i kroppen. Så meget, at det gør ondt at gå på mine ben. Jeg kan ikke mærke mine fingre og jeg kan ikke genkende mig selv om morgenen, når jeg kigger i spejlet. Mine øjenlåg går simpelthen ud i ét fra øjenbrynet og jeg har fået 'Anni-læber'.  Ahmen, jeg er en skønhed.

I går lagde jeg mig på sofaen med benene oppe i halvanden time og det hjalp på benene, men kun i 30 min. Så var de lige så store som udgangspunktet.

Hvis jeg kunne ligge resten af min graviditet, ville jeg overleve, men den mulighed har jeg jo ikke. Vi har tre andre børn på 2, 4 og 5 og indtil videre har der været sommerferie i 4 uger. Det har været en hård, omend hyggelig omgang. Det er meget svært at være til stede for dem med mine begrænsninger p.t.

Denne uge har jeg taget to kilo på. Jeg har dog et fint/lavt blodtryk (100/50), så der er ikke tale om svangerskabsforgiftning, kun ødemer. Lillebassen er allerede blevet skønnet til 3300 gr, så det er en fin størrelse.

Kan man blive sat i gang, tror I? Kender I til noget der er blevet sat i gang på grund af vand i kroppen?

Jeg blev sat i gang 38+3 pga. overbelastning og begyndende sf.
Jeg havde højt blodtryk 140/90, taget 40 kg på(ca. 20-25 kg væske alene), og protein i urinen, havde flimren for øjnene og til sidst i graviditeten tog jeg 3 kg på fra den ene dag til den anden.
Det var på baggrund af alt dette, at jeg blev sat i gang.
Men det var en læge der besluttede det og ikke jm.

Det kommer an på, hvor belastet de synes du er, om det er ved at blive farligt, om barnet er klar osv.
Min datter var en stor pige tager i betragtning af føde-uge(vejede 3660 g ved fødslen 38+4)
Men jeg kan sagtens forstå dig - det er virkelig ikke sjovt med væske i den størrelsesorden!
Desværre erfarede jeg, at det tog tid før jeg var sluppet for væsken.
Men væk går det jo

Pøj pøj

Hyacinth skriver:

Jeg blev sat i gang 38+3 pga. overbelastning og begyndende sf.
Jeg havde højt blodtryk 140/90, taget 40 kg på(ca. 20-25 kg væske alene), og protein i urinen, havde flimren for øjnene og til sidst i graviditeten tog jeg 3 kg på fra den ene dag til den anden.
Det var på baggrund af alt dette, at jeg blev sat i gang.
Men det var en læge der besluttede det og ikke jm.

Det kommer an på, hvor belastet de synes du er, om det er ved at blive farligt, om barnet er klar osv.
Min datter var en stor pige tager i betragtning af føde-uge(vejede 3660 g ved fødslen 38+4)
Men jeg kan sagtens forstå dig - det er virkelig ikke sjovt med væske i den størrelsesorden!
Desværre erfarede jeg, at det tog tid før jeg var sluppet for væsken.
Men væk går det jo

Pøj pøj

Puha, sikke en omgang for dig!

Jeg tror ikke vi er ude i helbredsmæssige risiko endnu - hverken for mig eller barnet. Det er mere, at jeg er utrolig hæmmet i hverdagen og ikke har mulighed for aflastning mere end en time ad gangen for så kun at være tilbage på stadie ét en halv time senere.

Skulle muligvis give lægen et kald på mandag. Han har været meget god til at sige til mig, at jeg altså skal ringe, hvis der er det mindste. Det synes jeg dette opfylder

hekran skriver:

Jeg bliver nødt til at høre, om der er nogen af jer, der har erfaring med at blive sat i gang før tid grundet svære væskeophobninger.

Jeg er 37+4 og døjer meget med vand i kroppen. Så meget, at det gør ondt at gå på mine ben. Jeg kan ikke mærke mine fingre og jeg kan ikke genkende mig selv om morgenen, når jeg kigger i spejlet. Mine øjenlåg går simpelthen ud i ét fra øjenbrynet og jeg har fået 'Anni-læber'.  Ahmen, jeg er en skønhed.

I går lagde jeg mig på sofaen med benene oppe i halvanden time og det hjalp på benene, men kun i 30 min. Så var de lige så store som udgangspunktet.

Hvis jeg kunne ligge resten af min graviditet, ville jeg overleve, men den mulighed har jeg jo ikke. Vi har tre andre børn på 2, 4 og 5 og indtil videre har der været sommerferie i 4 uger. Det har været en hård, omend hyggelig omgang. Det er meget svært at være til stede for dem med mine begrænsninger p.t.

Denne uge har jeg taget to kilo på. Jeg har dog et fint/lavt blodtryk (100/50), så der er ikke tale om svangerskabsforgiftning, kun ødemer. Lillebassen er allerede blevet skønnet til 3300 gr, så det er en fin størrelse.

Kan man blive sat i gang, tror I? Kender I til noget der er blevet sat i gang på grund af vand i kroppen?

jeg ville kontakte fg, jeg fik også rigtig meget vand i kroppen dog meget tidligere, det viste sig at være ssf...

så ville kontakte dem bare for at være på den sikre side

hekran skriver:

Puha, sikke en omgang for dig!

Jeg tror ikke vi er ude i helbredsmæssige risiko endnu - hverken for mig eller barnet. Det er mere, at jeg er utrolig hæmmet i hverdagen og ikke har mulighed for aflastning mere end en time ad gangen for så kun at være tilbage på stadie ét en halv time senere.

Skulle muligvis give lægen et kald på mandag. Han har været meget god til at sige til mig, at jeg altså skal ringe, hvis der er det mindste. Det synes jeg dette opfylder

Ja, ønskegraviditet var det altså ikke - selvfølgelig var min datter højt ønsket/elsket, men det fysiske var bare svært fra start til slut.

Det er svært at sige om det opfylder lægens "krav", men man kan jo se på, at du jo også begrænses i.f.t. dine andre børn. Ikke at man behøver slæbe rundt på dem hele tiden, men øj det må være hårdt at skulle være "på" samtidigt med fysiske "skavanker".
Det er i al fald et forsøg værd, at ringe til din læge

Hyacinth skriver:

Ja, ønskegraviditet var det altså ikke - selvfølgelig var min datter højt ønsket/elsket, men det fysiske var bare svært fra start til slut.

Det er svært at sige om det opfylder lægens "krav", men man kan jo se på, at du jo også begrænses i.f.t. dine andre børn. Ikke at man behøver slæbe rundt på dem hele tiden, men øj det må være hårdt at skulle være "på" samtidigt med fysiske "skavanker".
Det er i al fald et forsøg værd, at ringe til din læge

Præcis. Jeg tvivler nok meget på det, da det ikke indebærer risiko, men udelukkende er et spørgsmål om velbefindende og overskud. Så kan jeg vel lige så godt vente til mandag med at ringe.

hekran skriver:

Præcis. Jeg tvivler nok meget på det, da det ikke indebærer risiko, men udelukkende er et spørgsmål om velbefindende og overskud. Så kan jeg vel lige så godt vente til mandag med at ringe.

Jeg var på fg dengang med min datter. Måske du alligevel skal prøve det? De har trods alt meget erfaring med det ift lægerne