Bristning og ny fødsel?

Anonym skriver:

Jeg fødte for snart 8 år siden mit første barn. Hun blev dagen før fødslen vurderet til 4000 gr, men vejede 4.800 gr. Selve fødslen var god, men efterfølgende gik det galt. Jeg var bristet fra skeden og til endetarmen, jm sagde at den var kategoriseret til en grad 4+ eller mere, det var meget voldsomt, og jeg var på operationsbordet i 5 timer lige efter fødslen og jeg mistede 3½ l blod.

Vi er igang med pb, men tankerne flyver allerede rundt. Skal jeg vælge pks eller? Jeg vil egentlig gerne føde vaginalt igen, synes jo ikke det var en grim oplevelse at føde. Omvendt ved jeg også at ringmusklen ikke kan holde til briste den "ene gang efter den anden"..... Og jeg har haft problemer med at holde på vandet og luften siden fødslen. Min mand og mor er slet ikke i tvivl, de vil have at jeg skal have et pks.
Jeg har det virkelig dårligt med tanken om pks, tanken om at de skal skære i mig, lydene, kan jeg amme (havde jeg problemer med ved nr 1 da hun ikke blev lagt til med det samme) osv osv.

Dengang fik jeg at vide at jeg aldrig ville komme til at føde et så stort barn igen. Og at jeg selv kunne bestemme........
Håber nogle har erfaringer de gerne vil dele med mig

hej 

jeg har fået 2 aks fordi de lå forkert og med den første gik der 5 timer før  jeg kom op til hende for hun skulle på neo og jeg sku lige være frisk og hun blev først  blev lagt til der  og hun fik mælk ( ved ik om flaske elle kop) men sov ik sammen med hende den første nat og hun fik også en sut inden vi blev lagt sammen med havde ingen problemer med amning og anden gang fik jeg ham  med i sengen og han blev lagt til med det samme. så det jeg tænker er hvis du får pks så kommer den lille med ligesom hvis du føder normalt

hilsen karina  

Jeg tror slet ikke du får lov til at føde selv igen, med de komplikationer du beskriver... Har du allerede talt med en fødselslæge om det?

Jeg fik en stor 3 grads og jeg har fået at vide af både læge og fysioterapeut at skulle jeg blive gravid igen, så må jeg gerne føde selv. Men er slet ikke sikker på jeg ville turde, jeg er nemlig sluppet heldigt fra min bristning og ville ikke turde risikere at briste så meget igen og så ikke være så heldig næste gang

Jeg fik PKS med min store datter og det var en helt fin oplevelse. S det ville jeg være helt tryg ved, HVIS jeg mod forventning skulle blive gravid igen.

Tak for alle jeres svar og egne oplevelser

Sagen er den at dette barn er med en anden mand, så meget kan ændre sig til næste graviditet.
Og jeg ved godt at jeg først lige skal blive gravid og snakke med både jm og læge mv.

Jeg tager absolut min mands tanker alvorligt. I forvejen er det træls og pinligt at jeg ikke kan styre hvor og hvornår jeg slår en prut : og at han ikke ønsker for mig at det bliver værre hvis det går galt igen!
Min første fødsel tog 12 timer og ikke slem på nogen måde, jeg er dog lidt smal fik jeg at vide

Det jeg frygter ved pks er lydene, snask plask og når de skærer op..... Puha jeg kan få helt kvalme ved tanken!!

Fordi jeg nævner min mor, er fordi hun kom på fødegangen lige efter min datter blev født og sad med hende hele tiden mens jeg var på operations bordet. Det var ekstremt hårdt for hende at sidde med det lille barn og ikke vide hvad der skete med hendes egen datter. Jm havde sagt at operationen normalt ville tage en time men at det var rigtig slemt! Så hun frygtede alt da tiden bare gik! Hun ønsker naturligvis at vi får et barn men vil være nervøs fra dag et.

Åhhhh de kære børn

Anonym skriver:

Tak for alle jeres svar og egne oplevelser

Sagen er den at dette barn er med en anden mand, så meget kan ændre sig til næste graviditet.
Og jeg ved godt at jeg først lige skal blive gravid og snakke med både jm og læge mv.

Jeg tager absolut min mands tanker alvorligt. I forvejen er det træls og pinligt at jeg ikke kan styre hvor og hvornår jeg slår en prut : og at han ikke ønsker for mig at det bliver værre hvis det går galt igen!
Min første fødsel tog 12 timer og ikke slem på nogen måde, jeg er dog lidt smal fik jeg at vide

Det jeg frygter ved pks er lydene, snask plask og når de skærer op..... Puha jeg kan få helt kvalme ved tanken!!

Fordi jeg nævner min mor, er fordi hun kom på fødegangen lige efter min datter blev født og sad med hende hele tiden mens jeg var på operations bordet. Det var ekstremt hårdt for hende at sidde med det lille barn og ikke vide hvad der skete med hendes egen datter. Jm havde sagt at operationen normalt ville tage en time men at det var rigtig slemt! Så hun frygtede alt da tiden bare gik! Hun ønsker naturligvis at vi får et barn men vil være nervøs fra dag et.

Åhhhh de kære børn

Så kan jeg godt forstå din mor
Det må også være svært for dig, at tage stilling til.

Nu har du jo læst flere svar her i tråden, men jeg synes, når alt kommer til alt, handler det jo om dig og din mand samt jeres fælles barn. Selvfølgelig skal han helt klart også være tryg ved situationen, men synes nu alligvel det primært må være op til den fødende kvinde, hvad hun vælger
- Altså at du i al fald ikke skal "presses" til noget, du ikke føler dig tryg ved - om det er vaginal fødsel eller pks.

Pøj pøj