Bristning og ny fødsel?

Anonym skriver:

Jeg fødte for snart 8 år siden mit første barn. Hun blev dagen før fødslen vurderet til 4000 gr, men vejede 4.800 gr. Selve fødslen var god, men efterfølgende gik det galt. Jeg var bristet fra skeden og til endetarmen, jm sagde at den var kategoriseret til en grad 4+ eller mere, det var meget voldsomt, og jeg var på operationsbordet i 5 timer lige efter fødslen og jeg mistede 3½ l blod.

Vi er igang med pb, men tankerne flyver allerede rundt. Skal jeg vælge pks eller? Jeg vil egentlig gerne føde vaginalt igen, synes jo ikke det var en grim oplevelse at føde. Omvendt ved jeg også at ringmusklen ikke kan holde til briste den "ene gang efter den anden"..... Og jeg har haft problemer med at holde på vandet og luften siden fødslen. Min mand og mor er slet ikke i tvivl, de vil have at jeg skal have et pks.
Jeg har det virkelig dårligt med tanken om pks, tanken om at de skal skære i mig, lydene, kan jeg amme (havde jeg problemer med ved nr 1 da hun ikke blev lagt til med det samme) osv osv.

Dengang fik jeg at vide at jeg aldrig ville komme til at føde et så stort barn igen. Og at jeg selv kunne bestemme........
Håber nogle har erfaringer de gerne vil dele med mig

Jeg synes du skal vælge, hvad du vil og er tryg ved, men selvfølgelig inddrage din mand, så han også er tryg(ikke din mor )

Jeg tænker om du måske kunne følges lidt tættere med vækstscanninger i næste graviditet, så de evt. vil kunne sætte dig igang lidt før termin og ellers undervejs tage stilling til, om det så skal være et pks, når de kan se vækstkurven på baby?

Graviditeter og fødsler er meget forskellige. Min 2-årlige datter vejede 3660 g ved fødslen i uge 38+4 og jeg sprang ikke, men fik små-rifter. Fødslen var normal lang - første ve kl 23, regelmæssige kl 01.00, fuld åben kl. 5.00, sov fra kl 5.00-6.30, pressefasen startede kl 6.35 og hun var født 7.07.

Da min søn(9 mdr. d.d.) blev født, vejede han 3032 g, men fødslen tog 1 time og 20 min. fra første ve til han var født og selve pressefasen varede 6 min.
Jeg sprang heller ikke denne gang. Ikke så meget som en rift i modsætning til min første, lidt længere fødsel.

Kan sagtens forstå bekymringer og frygt i.f.t. at gennemgå det samme en gang til, men jeg ville nok se tiden an(og størrelsen på baby) inden jeg tog et definitivt valg

Pøj pøj!

Jeg fik pks med min søn og vil bare lige fortælle om min oplevelse af det, så du har lidt at beslutte dig ud fra

For mig var det en rigtig god og rar oplevelse. Kom ind og blev modtaget, klædte om, og lå på opvågningsstuen og ventede. Her var der to sygeplejersker som var rigtig søde til at "underholde" og få ventetiden til at gå

Nå, men selve kejsersnittet går jo så stille og fredeligt. Og på Rigshospitalet (tror også det er muligt på andre hospitaler) der er man begyndt at tilbyde at man kan få lov at se barnet blive "født" og derefter få baby op med det samme. Så det sagde jeg ja til, og det var så stort. Man ser jo hverken det åbne sår eller noget, kun babyen der kommer ud.

Blev syet og kom op på opvågningen hvor min søn blev lagt til brystet med det samme

Samme aften var jeg oppe og gå og gik selv på toilet i løbet af natten. 1-2 uger efter havde jeg stort set ingen smerter længere

Så et kejsersnit er/kan være en rigtig god oplevelse

Min 1. vejede 4740 g. og blev taget med kop! Jeg bristede og fik en stor 3.grads bristning og blev opereret i 2 timer efterflg.
Nu for snart et år siden fødte jeg mit andet barn vaginalt...MEN! Jeg blev af flere læger rådet til kejsersnit! Men ville bare så gerne føde selv igen, så jeg fik en henvisning til Dorte Kolster på OUH som er ret spec. i fødselsskader! Hun undersøgte mig foran og bagtil og jeg blev scannet, og konkluderede at jeg sagtens ville kunne føde normalt! Der blev lavet en fødselsplan, dvs. en plan der lå i min journal så fødestedet kunne læse hvilke forholdsregler der skulle tages under fødslen - eksempelvis når barnet skulle ud, noget med at presse osv.! Og det gik godt, fik 2 små sting MEN! Jeg vil så sige at jeg som dig ikke har haft nogle komplikationer efter den første bristning! Mit råd er at du bliver undersøgt og at der bliver lavet en fødselsplan! Good luck

Bare tag det roligt 

Jeg havde en SLEM bristning 3+da jeg fødte den første, både indeni og udenpå (fra a - z) og fik utallige sting og det tog 2 time at få mig lappet sammen igen, og to måneder inden jeg var helet ... 

11 måneder efter, fødte jeg en stor dreng, uden et eneste sting.. Fik rifter, ja, men ingen direkte bristning .. 

Så tror ikke du skal være så nervøs 

maria_wlt skriver:

Det er godt nok ikke til at blive klog på når hvert sygehus har hver sine meninger

Jeg fik en 3+ bristning med Ene og jeg er kun blevet rådet til at føde normalt igen.

(HAR JEG PÅ INGEN MÅDE TÆNKT MIG) 

Jeg fødte i Haderslev, men pågrund af bristningen blev jeg sendnetop en special afdeling på Skejby efterfølgende og blev scannet, hvor de kunne se min ringmuskel var tyndere, der hvor den har været bristet, og inden da, havde jeg på det sygehus jeg fødte fået at vide at chancen var lille for at det skete igen, hvor jeg i Skejby fik at vide chancen var stor. Så jeg tør ikke tage chancen.

Jeg fødte for snart 8 år siden mit første barn. Hun blev dagen før fødslen vurderet til 4000 gr, men vejede 4.800 gr. Selve fødslen var god, men efterfølgende gik det galt. Jeg var bristet fra skeden og til endetarmen, jm sagde at den var kategoriseret til en grad 4+ eller mere, det var meget voldsomt, og jeg var på operationsbordet i 5 timer lige efter fødslen og jeg mistede 3½ l blod.

Vi er igang med pb, men tankerne flyver allerede rundt. Skal jeg vælge pks eller? Jeg vil egentlig gerne føde vaginalt igen, synes jo ikke det var en grim oplevelse at føde. Omvendt ved jeg også at ringmusklen ikke kan holde til briste den "ene gang efter den anden"..... Og jeg har haft problemer med at holde på vandet og luften siden fødslen. Min mand og mor er slet ikke i tvivl, de vil have at jeg skal have et pks.
Jeg har det virkelig dårligt med tanken om pks, tanken om at de skal skære i mig, lydene, kan jeg amme (havde jeg problemer med ved nr 1 da hun ikke blev lagt til med det samme) osv osv.

Dengang fik jeg at vide at jeg aldrig ville komme til at føde et så stort barn igen. Og at jeg selv kunne bestemme........
Håber nogle har erfaringer de gerne vil dele med mig

Må indrømme jeg faktisk synes, at det er ok din mands mening tages med i betragtning. Ved godt, at det er os kvinder der føder, mærker smerten m.m, men tænk lige på, hvordan det har været for ham....5 timer i uvished om, hvordan du havde det, plus en lille ny at forholde sig til.....

Hvis du hælder mod vaginal(hvilket jeg udemærket forstår), så synes jeg bestemt din mand skal med indover fødselsplan m.m, så I begge føler jer trygge ved beslutningen.

Undskyld ved godt det var et sidespor, men blev lidt overrasket over ingen tog din mands holdning med i overvejelserne.

Lilje82 skriver:

Jeg fødte i Haderslev, men pågrund af bristningen blev jeg sendnetop en special afdeling på Skejby efterfølgende og blev scannet, hvor de kunne se min ringmuskel var tyndere, der hvor den har været bristet, og inden da, havde jeg på det sygehus jeg fødte fået at vide at chancen var lille for at det skete igen, hvor jeg i Skejby fik at vide chancen var stor. Så jeg tør ikke tage chancen.

Nej jeg ville heller ikke tage chancen.. tager ikke selv chancen hvis jeg skulle blive gravid igen..

Føj en omgang de unger giver os 

maria_wlt skriver:

Nej jeg ville heller ikke tage chancen.. tager ikke selv chancen hvis jeg skulle blive gravid igen..

Føj en omgang de unger giver os 

Ha ha ja ;-) Jeg blev først afsluttet på gyn 2 dage før hans 1 års fødselsdag, tog 3,5 måned om at hele så meget, at det ikke længere blødte.

Lilje82 skriver:

Ha ha ja ;-) Jeg blev først afsluttet på gyn 2 dage før hans 1 års fødselsdag, tog 3,5 måned om at hele så meget, at det ikke længere blødte.

Av av av en omgang..

Jeg skal slet ikke klage over min omgang kan jeg høre.. (Sad og klemte sammen da jeg læste det) 

Anonym skriver:

Jeg fødte for snart 8 år siden mit første barn. Hun blev dagen før fødslen vurderet til 4000 gr, men vejede 4.800 gr. Selve fødslen var god, men efterfølgende gik det galt. Jeg var bristet fra skeden og til endetarmen, jm sagde at den var kategoriseret til en grad 4+ eller mere, det var meget voldsomt, og jeg var på operationsbordet i 5 timer lige efter fødslen og jeg mistede 3½ l blod.

Vi er igang med pb, men tankerne flyver allerede rundt. Skal jeg vælge pks eller? Jeg vil egentlig gerne føde vaginalt igen, synes jo ikke det var en grim oplevelse at føde. Omvendt ved jeg også at ringmusklen ikke kan holde til briste den "ene gang efter den anden"..... Og jeg har haft problemer med at holde på vandet og luften siden fødslen. Min mand og mor er slet ikke i tvivl, de vil have at jeg skal have et pks.
Jeg har det virkelig dårligt med tanken om pks, tanken om at de skal skære i mig, lydene, kan jeg amme (havde jeg problemer med ved nr 1 da hun ikke blev lagt til med det samme) osv osv.

Dengang fik jeg at vide at jeg aldrig ville komme til at føde et så stort barn igen. Og at jeg selv kunne bestemme........
Håber nogle har erfaringer de gerne vil dele med mig

Jeg har ikke erfaring med at briste. Men jeg har erfaring med at få akut kejsersnit, hvor man helt klart regnede med at skulle føde normalt.
Jeg tabte over 4 l blod og havde heller ikke min datter tæt på mig.

Jeg er nu gravid med nr. 2, og har meget blandet følelser omkring det. Jeg har ALTID været imod pks. så længe man er rask og ung og kan føde normalt. Dog må jeg indrømme at de 40 timers fødsel tog hårdt på mig.

Jeg har derfor fået samtaler med en overlæge på Hospitalet, og det har helt klart hjulpet mig! vi har lavet en plan omkring hvor længe jeg må gå "over tid", hvor længe jeg må ligge i fødsel osv.

Jeg kan helt klart anbefale dig at tale med en fødselslæge og få lavet en plan som du har det godt med. Det hjælper faktisk, så man ikke skal tage stilling til at man SKAL ha kejsersnit.