Ja for et års tid siden arvede vi jo naboens kat da han døde, han ar gammel og slidt og til tider lidt en bølle, men vi var alle rigtig glade for ham.
Her den sidste mdrs tid, har han døjet med betændelse i munden og været hævet i den ene side af hovedet. Vi tog han self til dyrelæge, som mente han også havde en stor tandbyld. Han kom i behandlig og fik smertestillende. Det så ud til at virke og betændelsen og hævelsen forsvandt. Men så her den sidste uges tid, har han ik villet spise sin tørkost og var begyndt at hæve lidt igen, og øjet begyndte at løbe, så en tid ved en anden dyrelæge i dag, da vores har ferielukket.
Vi havde bestemt at sku han få problemer igen, sku han nok aflives da han var ret gammel ( mellen 12-15 år ) Dyrelægen bedøver ham, og tjekker hans mund og finder en ret stor knude, så det var slet ik nogen byld. Han fald i søvn i mine arme mens han spandt og jeg fik helt dårlig samvitighed, men ved også at aflivning var det bedste for ham.
Så sku jeg jo hjem og fortælle thea på 4 1/2 år, de triste nyheder. Han ligger fint pakket ind i et lagn og en kasse. Siger til thea " Skat der er noget jeg ska fortælle dig" hvortil thea svar " Er det noget sørgeligt eller noget godt. Må jo så sige det er noget trist og at bentmissen er død. Hun kigger på mig og spørg, er han i kassen og går hen og åbner. Han ligger så fint i kassen, thea aer ham på hovedet og siger til mig " Det var godt nok heldigt at han nåede t blive så gammel"
Vi har holdt fin begravelse for ham, med gæster, som også var meget glad for ham, og mig og thea plyndre haven for blomster til hans grav. Thea har været mega sej og i virkeligheden er det nok mig der er mest trist.
Det blev temmeligt langt, så tak fordi du læste med. Vh stine
Anmeld