Det er sandelig heller ikke altid enkelt at blive enige, selvom man bor sammen, så hatten af for at du virkelig gør en indsats, selvom I slet ikke er sammen!
Vi sendte hinanden eposter med navnelister med begrundelser.
(f eks, Anne - fordi det passer godt med efternavnet, Charlotte - fordi det hed min farmor til mellemnavn osvosvosv)
Når jeg fik en liste fra ham markerede jeg navne, jeg kunne lide med grønt, navne måtte tænke lidt på med blåt og nej-navn med rødt.
Så blev listen returneret til afsender, og han gjorde det samme med mine.
Pointet med begrundelserne var, at det gør det lettere at sætte sig ind i den andens tankegang + at nogle gange kan der være en grund, som kan få en selv til at ændre mening. F eks ville min mand rigtig gerne, at vores den ældste skulle hedde Synnøve, fordi det var mellemnavnet til en person i hans liv, som døde alt for tidlig. Hvis jeg bare havde set navnet, ville det være blevet markeret med rødt på stedet - nu blev det blåt, fordi jeg lige måtte få tænkt mig lidt om og smakt på det. Det blev så ikke det navn, men jeg tror muligvis, at det med begrundelser for de forskellige navne kan hjælpe lidt, når man slet ikke kan blive enige. Da vores nr to skulle have navn var det en lille dreng - og jeg og manden er milevidt fra hinanden, når det gælder drengenavne. Han vil have navne som Peder, Per og Hans - gamle navne fra hans slægt. Jeg er til Leonel, Elliot og Kornelius. Det, jeg gjorde, var at se i listerne efter et navn, som var lidt i stil med hans forslag og som var brugt i hans eller min slægt, men som jeg alligevel godt kunne lide. Til sidst foreslog jeg Aksel - og det hedder drengen så i dag.
Jeg tror, det er vigtigt for begge, at man ikke føler sig presset til at godtage et navn, man virkelig ikke kan fordrage - men jeg vil anbefale, at I begge leder efter navne, I kan lide, men som I tror muligvis kan passe med den andens smag. Der er større chance for at finde et fint navn at enes om da.
Lykke til med navnejagten!
