Anonym skriver:
Jeg har brug for et råd.
Min datter er 3 år og 3 måneder og hun er bare ked af det hele tiden. Der er ingenting i DP (vi starter i BH til august) det lyder til at det kun er herhjemme. det skal lige siges at hun blev storesøster for 8 mdr siden så det kan selvfølgelig have en indflydelse (måske).
jeg ved vi er gode forældre! den selvankendelse kan jeg sagtens komme med 
Men jeg har brug for råd om hvordan man tackler hendes følsomhed, som efterhånden snart har stået på i 4 måneder.
eks. alle madsiturationer - hun gider ikke spise mere efter ca 2 bidder, og vi bliver ved med at holde i at det skal hun og prøve pædagogisk at forklare at hvis man ikke spiser noget så bliver man jo aldrig bum stærk. Her ender det i hundeøjne og gråd.
Ipad. Hun elsker at se iPad men det skal hun altså ikk hele tiden, prøver at finde på mange alternativer hun Khan lave selv eller hi kan lave sammen. Her ender det i hundeøjne og gråd.
vilde lege. Da vi bor til leje og har underboer prøver vi at sige til hende at hun ikke skal løbe og skrige indenfor. Her ender det i hundeøjne og gråd.
badet. Efter at have siddet så længe i badet og har fået gammelkone rynker samt at vandet efterhånden er ved at nærme sig frysepunktet så skal hun til at op. Her ender det i hundeøjne og gråd.
altså hver gang vi siger "nej" så græder hun. Hvad pokker gør I andre, har jo lidt på fornemmelsen det er "trodsalderen" men hvordan tackler vi det? Jeg er virkelig ved at være træt nu, og er ved at gå ud af mit gode skind at hun er så ked af det/sur. Og hvornår stopper det.
Alle gode råd modtages med kyshånd
hmmm synes det lyder da meget normalt, virker ikke til at det er helt ekstremt i forhold til andre børn.
Herhjemme er vores datter 2,5 år og hun bliver da også ked og sur hvis hun ikke får sin vilje.
Og det er da lidt de samme ting. Vores datter er i "god stand" og spiser faktisk, næsten intet til aftensmad. Vi gjorde som Jer i starten men begyndt så at acceptere at hun ikke ville spise mere - hvis hun er sulten skal hun nok spise, herhjemme er det nu som tiderne er, nogen gange spiser hun meget andre gange få, bare I ikke presser hende for så ender hun med slet ikke at have lyst psykisk til at spise og det er værre.
Vores elsker bad, og hader at komme op. Men hvis vi lokker hende med f.eks.: "jamen vi skal jo ind og læse en bog", eller noget andet hun kan lide, så kommer hun selv med.
Ipad´en eller tvét er også noget vi prøver at skærer ned på, her handler det bare om ikke at være doven
og selvom det måske ikke er vildt sjovt at sidde på gulvet og bygge det samme Lego hus gang på gang på gang, så er det den eneste vej ud af tv og Ipad forbrug.
Herhjemme ser vores datter kun Ipad eller tv hvis vi har vildt travlt med maden og hun ikke kan være med.
