Hvornår gik det op for jeres mand?

serinasmor skriver:

Efter den kamp i har været igennem er det ikke så underligt at han har svært ved at forstå det.
Hos mange mænd tager det længere tid før de begynder at gå op i reddebygning osv. Har hørt om flere der slet ikke fik startet før babyen var ankommet. Har han sagt at han ikke forstår det eller hvordan?

Når det så er sagt, så tror jeg det bliver nemmere at forstå gor ham når du bliver lidt tyk og han kan mærke babyen sparke.

Her var det også svært at tro på -også for mig- før jeg blev tyk og vi kunne se og mærke liv

Neej altså, han siger bare at han ikke rigtig har forstået at der er et barn på vej. Det er som om den ikke er sevet ind hos ham 

l.b. skriver:

Tror virkeligt ikke mænd forstår det rigtigt før den er der  Min mand siger at det er så svært at forholde sig til, også selvom de deltager i alt, sCanninger, mm. Det betyder ikke, at de ikke glæder sig. 

Nej, det har jeg næsten kunne forstå på mange indlæg herinde.. At det først går op for faderen, når de har den lille i armene 

Fenja09 skriver:

Jeg tror det gik op manden herhjemme da han kom hjem fra udsendelse og hvad med til første (private) scanning, men han kunne først forholde sig rigtig til det da hun var blevet født.

Han var med til alle undersøgelser og besøg hos JM. Han deltog i alt hvad han kunne, men han var/er ikke typen der går og nusser og aer maven og "dikke-dikke". Lige indtil han havde hende i armene.

Han kiggede på hende og sagde " aldrig nogensinde i mit liv har jeg været SÅ forelsket". Der gik det virkelig op for ham.

Tror ikke at vi kvinder skal forvente at de bare "forstår" det. De føler slet ikke det vi føler mens vi er gravide og mærke heller ikke det vi gør når vi bærer barnet. Men det skal nok komme.

/Fenja

Tror heller ikke min mand kommer til at gå og ae, kysse og nusse maven - den type virker han ikke til at være 

Men han deltager da også i alle de scanninger han kan, og sikkert også jordmoderbesøg, hvis tiden passer mht arbejdet 

Han får da heldigvis et smil på læben, når jeg får øjenkontakt med ham under scanningerne, som om at han godt kan se at der er en lille, men hjernen ikke rigtig registrerer det 

Flodkilling skriver:

Ved den positive graviditets test og efterfølgende scanning.
Men det kan jo godt være gået op for ham, uden han hopper rundt i Oprahs sofa

Hold da op, det var hurtigt 

Jamen han siger selv at han ikke helt tror at det er gået op for ham endnu, og det er derfor han har lidt svært ved at reagere 

Men det kan jo være at han er en af de mænd, hvor det først går op for ham, ved fødslen 

simone_jacobsen skriver:

På trods af at han deltog i alt, gik det først rigtigt op for ham ved fødslen og i virkeligheden først da vores barn kom ud. Han kunne sagtens sætte sig ind i alle tingene og snakke med om, 'når babse komme hun så skal vi ..' men det gik først helt, sådan rigtigt, op for ham da banditten var ude - har lige spurgt ham
/

Jamen, det lyder faktisk som min mand, for vi kan godt snakke scanninger, børneværelse og om hvornår vi skal købe barnevogn og seng, så han er jo bevidst om at der er en lille i min mave - men det kan godt være at det først rigtigt går op for ham ved fødslen 

Holbæktrunten skriver:

Nu blev jeg jo gravid på naturlig vis og med det samme med Noah. Manden vidste jo godt intellektuelt at der var en bebs på vej, men tror først virkeligheden ramte da han blev født. Og det var lidt af en chok for ham. Tror først han FØLTE sig som far da Noah var omkring 10 mdr.

Nu er jeg gravid i uge 28 med lillesøster og det er HELT anderledes med manden denne gang - men nu ved han jo også hvad det indebærer. Hvor han overhovedet ikke dikkede maven rækker noget i første graviditet, har jeg faktisk måtte bede ham skrue ned for blusset denne gang. Havde fandme næsten kun tisset de to streger frem da han begyndte at pille på maven konstant... Synes det var lidt fjollet at mavedellen fik så stor opmærksomhed men han skruede pænt ned, og nu får vi nogle gide grinere når det er "mavenussetid" og lillesøster hopper og danser han glæder sig på en helt anden måde denne gang - tror det er fordi frygten og spændingen ved det ukendte er blevet mindre

Ej hvor sjovt at der kan være så stor forskel 

Men som mor, er man måske også mere bevidst om hvordan tingene foregår, når man bliver gravid 2+ gang 

pcoramt skriver:

den dag jeg tog testen fik han lov at læse resultatet da jeg ikke selv havde nerver til det.. efter den gode nyhed sad vi bare, og pludselig siger han "jamen skat, er du så gravid?" jeg siger ja, hvor efter han så bare krammer mig og fortæller hvor glad han er,,

jeg fik så en masse smerter i uge 7 (har før mistet i uge 7) og vi kom til akut scanning på en søndag.. jeg kunne ikke se skærmen, men det kunne han og så kiggede ham på mig med tårer i øjnene og sagde "skat der er to"

nu taler han til maven hver dag, og kysser den farvel om morgen når han tager på arbejde og han går i seng,,

Haha, så får maven næsten mere opmærksomhed end dig 

DianaRJS skriver:

de fleste mænd forstår det faktisk først når de har baby i armene...

 

men vender man den om, hvordan skulle de også kunne forhold sig til det som en mor gør?

vi bære dem i 9 måneder, vi får alle gener ud af det, vi er mødre så babyting er nok mere in hos os end hos mændene

min kæreste forstår det heller ikke helt endnu faktisk så meget lægerne kunne se på mig sidste gang det egentligt trykkede lidt.. og der fik jeg forklaringen

 

"en mand er ikke far før han har baby i armene, en mor er til gengæld mor det sekund hun finder ud af hun er gravid" og er jo egentligt rigtig

Ja, det er jo faktisk ret logisk 

CroQuis skriver:

Vi er jo blevet gravide, efter at have været i fertilitetsbehandling 

Det tog os knap 2 år, fra vi selv startede til vi blev gravide 

Vi var til NF igår ( https://www.baby.dk/debat/220958pi1/januar-2014/update-paa-nf-scanning.aspx#GoToMessage&nbsp, og det gik rigtig godt. Jeg havde faktisk en forventning om, at det ville gå lidt mere op for min mand, at vi skulle have en lille, efter scanningen, men nej  Han forstår det heller ikke selv, for han havde også troet at det ville gå op for ham ved scanningen 

Men hvornår gik det op for jeres mænd (1. gangsgravide) 

Ved 1. positive test, ts scanning, nf, kønsscannin, MD, 1. spark eller var det noget helt andet, så som da I var ude og købe barnevogn fx???? 

Jeg kan huske det først for alvor gik op for min kæreste efter vi havde været til NF og set Isabella sprælle  Det begyndte at gå mere og mere op for ham jo mere min mave voksede, og hun sparkede. 

Denne gang gik det op for ham til første scanning 6+4 hvor vi så der var liv i lillefisen  Nu er det vist gået op for ham, at han faktisk snart skal være far til 2