Jeg har fortrudt!!

Ditte_Marie skriver:

Ej hvor dejligt at høre!!
:')

Jeg er sikker på det nok skal gå og vi har ofte delt det op, dvs et barn til hver og så fik de alenetid, da Dina var lille tog jeg mest hende og far og Daniel fik alenetid og nu skiftes vi lidt og synes det har fungeret godt

Dine to små vil få så meget glæde og det vil helt sikkert betale sig ind, og trods dine bekymringer som jeg også på et tidspunkt havde arbejder vi nu på nr 3 og ved vi kan gøre brug af den viden vi har fået. Sikker på i nok skal klare det, vil være ærlig og sige det første år var hårdt har nogle gange følt jeg svigtede den ene hvor de var kede og vågne på samme tid og da jeg er her alene fordi min mand har natarbejde, men synes også de har lært at selvom de er kede får de kram og knus også selvom man lige må vente 2 min, de får en anden tålmodighed for hinanden og sammenhold og synes allerede man kan mærke det tydeligt selvom de begge stadig er små

Åh altså...

Jeg spekulerer hele tiden over om det nu er det rigtige vi gør.. At få nr. 2 allerede.. For hvordan vil Bella på halvandet år, tage det at blive storesøster, om nok mindre end 14 dage??


Jeg er så bange for at det kommer til at skade hende, eller gøre hende ked af det.. Det må for alt i verden ikke ske!!

Før i tiden (tidligere i graviditeten) var jeg overbevist om at det ville gå helt perfekt.. Men nu er det snart at lillesøster kommer.. Og tænk nu hvis..

Jeg vil bare have at hun skal blive inde i maven så længe som muligt...

Jeg er så nervøs for at det skal gå ud over Bella..



Jeg tænker nogle gange at det ville være nemmere hvis jeg ikke var gravid - men på den anden side, så vil jeg jo heller ikke undvære det?
Jeg synes det er så svært når jeg ikke har nogen som helst relation til den baby der ligger i min mave - jeg ved jo kun hvor højt jeg elsker Bella..

Åh.. bare en masse bekymringer.
Ved ikke helt hvad jeg ville - måtte bare ud med det... Dumme hormoner!

En rigtig god ting, som hjalp mig er at tænke at det er "storesøster" der er inde i maven. Du havde det sikkert på samme måde første gang, altså at være bange for det ukendte.

Da din datter blev født fik du en stor mængde kærlighed givet,

og det samme sker når din næste datter kommer. 

du får ligesom foræret muligheden til at danne samme kærlighed x 2. og det samme sker når du får nummer 3, hvis du gør.

Man kan slet ikke forstille sig den kærlighed før man har følt den.

og med hensyn til din datter vil hun også få en helt speciel og unik kærlighed og bånd til lillesøster, netop fordi de er så tæt på hinanden. Hun får også givet noget ekstra til at elske lillesøster og derfor også "acceptere" at dele opmærksomheden, netop fordi det er HENDES lillesøster og hun vil opleve båndet med det samme hun røre hendes hånd eller ae'er hende

 

Knus! 

Maja84 skriver:

Jeg er sikker på det nok skal gå og vi har ofte delt det op, dvs et barn til hver og så fik de alenetid, da Dina var lille tog jeg mest hende og far og Daniel fik alenetid og nu skiftes vi lidt og synes det har fungeret godt

Dine to små vil få så meget glæde og det vil helt sikkert betale sig ind, og trods dine bekymringer som jeg også på et tidspunkt havde arbejder vi nu på nr 3 og ved vi kan gøre brug af den viden vi har fået. Sikker på i nok skal klare det, vil være ærlig og sige det første år var hårdt har nogle gange følt jeg svigtede den ene hvor de var kede og vågne på samme tid og da jeg er her alene fordi min mand har natarbejde, men synes også de har lært at selvom de er kede får de kram og knus også selvom man lige må vente 2 min, de får en anden tålmodighed for hinanden og sammenhold og synes allerede man kan mærke det tydeligt selvom de begge stadig er små

Jeg tror næsten at det bliver sådan at far tager lillesøster og jeg tager Bella..

Selvfølgelig er det hårdt ind imellem - det synes jeg også at det kan være med én..
Jeg håber at det bliver lige så idyllisk som du får det til at lyde

Three little steps skriver:

En rigtig god ting, som hjalp mig er at tænke at det er "storesøster" der er inde i maven. Du havde det sikkert på samme måde første gang, altså at være bange for det ukendte.

Da din datter blev født fik du en stor mængde kærlighed givet,

og det samme sker når din næste datter kommer. 

du får ligesom foræret muligheden til at danne samme kærlighed x 2. og det samme sker når du får nummer 3, hvis du gør.

Man kan slet ikke forstille sig den kærlighed før man har følt den.

og med hensyn til din datter vil hun også få en helt speciel og unik kærlighed og bånd til lillesøster, netop fordi de er så tæt på hinanden. Hun får også givet noget ekstra til at elske lillesøster og derfor også "acceptere" at dele opmærksomheden, netop fordi det er HENDES lillesøster og hun vil opleve båndet med det samme hun røre hendes hånd eller ae'er hende

 

Knus! 

Sikke en dejlig og fortrøstningsfuld besked! Tusind tak


Du har helt sikkert ret omkring det med kærligheden.. det er bare så svært at forestille sig, når man ikke har prøvet det endnu.

Jeg håber at hun kommer til at accepterer lillesøster hurtigt - så det bliver nemmest for os alle sammen

Ditte_Marie skriver:

Jeg tror næsten at det bliver sådan at far tager lillesøster og jeg tager Bella..

Selvfølgelig er det hårdt ind imellem - det synes jeg også at det kan være med én..
Jeg håber at det bliver lige så idyllisk som du får det til at lyde

Det er langt fra idyllisk, men synes bestemt at det hjælper efter mine er begyndt at sove bedre om natten. Utroligt hvad nattesøvn kan gøre og så accept af hjemmet aldrig er 100% clean og perfekt

Jeg sad med præcis samme tanker sidst i graviditeten med lillebror og faktisk også de første uge efter fødslen. Jeg var så bange for at Julia skulle føle sig tilsidesat.
Men. Det hele gav bare sig selv, jeg droppede amningen og det gav mig mulighed for at tilbringe mange timer med Julia, kun hende og jeg. Og vi har intet mærket til jalousi overhovedet.
Så længe du inddrager storesøster så meget som muligt så vil hun kun elske sin lillesøster

Maja84 skriver:

Det er langt fra idyllisk, men synes bestemt at det hjælper efter mine er begyndt at sove bedre om natten. Utroligt hvad nattesøvn kan gøre og så accept af hjemmet aldrig er 100% clean og perfekt

Det lyder ellers sådan
Min datter har heldigvis sovet helt igennem hver nat, ca. 12 timer, siden hun var 11 måneder..
Så nattesøvnen er det kun lillesøster der roder ved.

Det med hjemmet tror jeg ikke jeg kan acceptere 100%

LuLy skriver:

Jeg sad med præcis samme tanker sidst i graviditeten med lillebror og faktisk også de første uge efter fødslen. Jeg var så bange for at Julia skulle føle sig tilsidesat.
Men. Det hele gav bare sig selv, jeg droppede amningen og det gav mig mulighed for at tilbringe mange timer med Julia, kun hende og jeg. Og vi har intet mærket til jalousi overhovedet.
Så længe du inddrager storesøster så meget som muligt så vil hun kun elske sin lillesøster

Jeg skal heller ikke amme, så der er masser af mulighed for at Bella kan få god alene tid sammen med mig

Jeg vil gøre alt for at inddrage hende så meget som muligt.. Hun må bare ikke føle sig tilsidesat.

Ditte_Marie skriver:

Åh altså...

Jeg spekulerer hele tiden over om det nu er det rigtige vi gør.. At få nr. 2 allerede.. For hvordan vil Bella på halvandet år, tage det at blive storesøster, om nok mindre end 14 dage??


Jeg er så bange for at det kommer til at skade hende, eller gøre hende ked af det.. Det må for alt i verden ikke ske!!

Før i tiden (tidligere i graviditeten) var jeg overbevist om at det ville gå helt perfekt.. Men nu er det snart at lillesøster kommer.. Og tænk nu hvis..

Jeg vil bare have at hun skal blive inde i maven så længe som muligt...

Jeg er så nervøs for at det skal gå ud over Bella..



Jeg tænker nogle gange at det ville være nemmere hvis jeg ikke var gravid - men på den anden side, så vil jeg jo heller ikke undvære det?
Jeg synes det er så svært når jeg ikke har nogen som helst relation til den baby der ligger i min mave - jeg ved jo kun hvor højt jeg elsker Bella..

Åh.. bare en masse bekymringer.
Ved ikke helt hvad jeg ville - måtte bare ud med det... Dumme hormoner!

Kan af gode grunde ikke sige om det er sandt, men en veninde sagde til mig: hjertet er ligesom en bank med kærlighed som valuta. Hver gang man får et nyt barn oprettes der en ny kærlighedkonto. Man kan altid få en kærlighedskonto mere, og de kærlighedskonti man har i forvejen bliver jo ikke mindre af den grund.. 

Held og lykke med lillesøster. 

Ditte_Marie skriver:

Jeg skal heller ikke amme, så der er masser af mulighed for at Bella kan få god alene tid sammen med mig

Jeg vil gøre alt for at inddrage hende så meget som muligt.. Hun må bare ikke føle sig tilsidesat.

Jamen så længe du er så bevidst om det som du er, så kan det kun blive godt