Nu er det godt nok et overstået kapitel, men du kan da få min historie også.
Min mand blev i 2004 opereret for forstørret prostata og indsnævret blærehalskirtel (ikke noget alvorligt - bare generende) og fik at vide, at en komplikation ved denne operation var, at sæden ved udløsning ville blive tømt ud i urinblæren i stedet for i mig

Han fik inden operationen frosset noget sæd ned til senere lejlighed. Vi vidste derfor fra starten, at vi ville få brug for hjælp til at blive gravide når vi skulle komme på de tanker.
Da vi besluttede os for at gå i gang med projekt baby i 2006 vha. insemination, fik vi at vide, at min mands sæd ikke havde kunnet klare nedfrysningen (det hænder åbenbart af og til). Øv bøv. Så var der ingen vej uden om ivf-behandling. Jeg husker ikke hormonbehandlingen som så forfærdelig (nu har jeg så også en tendens til at fortrænge alt ubehageligt

). Men vi havde jo et voldsomt vigtigt mål for øje. Ægudtagningen var barsk men hurtigt overstået. 7 befrugtede æg, hvoraf 2 blev lagt op (det måtte man godt på det tidspunkt) og resten ligger i en fryser på Riget. 14 dage efter fik vi at vide, at det var lykkedes. Og d. 22. maj 2007 fødte jeg vores 2 smukke prinsesser.
Anmeld