Land eller by?

Min kæreste og jeg har flere gange snakket om at flytte sammen i vores eget da vi pt bor i min brors lejlighed mens han arbejder, og det er inde i byen.
Han vil gerne flytte i hus på landet og nægter at give sig. Jeg har job her i kbh som jeg er så glad for og ikke havde tænkt mig at slippe.  Og mine vigtige venner og familie er her. Hvor hans er oppe på landet. Han har intet arbejde lige nu men håber på at finde noget deroppe i området.
Vi er igang med projekt baby, men han siger han fremover gerne vil bruge prævention til jeg finder ud af om jeg vil flytte med ham eller blive her i byen.
 
Jeg har boet i det område hvor han gerne vil flytte hen og det er bare slet slet ikke mig.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, om jeg skal flytte med ham selvom jeg hader at bo i det område eller om vi skal gå fra hinanden og jeg kan blive boende her hvor jeg føler mig hjemme og tilpas. Han vil ikke have vi bor hver for sig og stadig er kærester. Han vil hellere at vi går fra hinanden fordi han mener det bliver for besværligt at skulle rejse frem og tilbage og besøge hinanden.

Jeg ville gerne at vi begge ofrede os og fandt en base midt imellem, men det vil han bare ikke og jeg kan ikke få ham til at ændre den mening.

Puha det er noget møg at komme fra to forskellige steder og begge ønsker at bo hvor vi kommer fra.

Ja jeg mener også at det nok er bedst vi bare ender det her, når vi ikke kan blive enige om det. Men det er da en meget svær beslutning at tage for jeg ønsker jo at være sammen med ham. Bare ikke lige der hvor han vil bo
Han vil også gerne fremover bruge prævention når jeg ikke ved om jeg vil flytte med ham eller blive her.

jeg læser det lidt som om han prøver at presse dig ved at sige at det er enten eller og desuden at han ikke vil deltage i projekt baby før du siger ja til hans drøm.

Sådan fungerer det jo som regel ikke, når det er de store beslutninger der skal tages, skulle man jo gerne kunne finde en gylden mellemvej og ikke ende med at føle sig presset til at sige ja til noget, som man fra start af ved man ikke vil være glad for.

Lige præcis. Dét er hans drøm, og min er en anden. Havde håbet den kunne være med ham men det ser det ikke ud til at være mere.

Venner og familie forsvinder ikke, fordi man flytter længere væk.
Og hvis de gør, så var de ikke værd at tælle alligevel.

Er det DET (job, byliv, venner eller hvad man nu har som argument) der bygger din fremtid?
Eller er han MANDEN i dit liv, som du oprigtigt gerne vil leve med og få børn med?

Hvis han VIRKELIG er den rette, så er stedet i bosætter jer mere eller mindre underordnet. Selvfølgelig skal du ikke sidde isoleret på landet og kukkelure, føle dig friheds-frarøvet og alene, og at det udelukkende kun er dig der må give slip på dit. Det går BEGGE VEJE! Og han må da også ville mødes med dig, og bo et sted hvor DU ville trives og være glad.

I Jeres tilfælde er løsningen at indgå et kompromis, og finde en mellemting af Jeres begges ønsker - sådan som jeg ser det.

Inden jeg flyttede sammen med min mand (som jeg siden har fået 2 børn med) stod jeg også fast på, at bylivet og venner jeg havde inde i Århus centrum var vigtige for mig. Vi behøvede ikke bo inde i byen, men skulle blive tæt i det område. Men de venner som jeg så krampagtigt holdt fast på, var bare nogle by-aber, som aldrig kiggede forbi længere, da jeg ikke længere tonsede på disko hver weekend. Og jeg savnede faktisk slet ikke byen som jeg havde troet jeg ville gøre ...hva faen, byen ligger der jo altid, og jeg vil kunne tage bilen/bussen/toget/cyklen/mm. derind til hver en tid.

Det det handler om er at finde et sted hvor I (i vores tilfælde VI) kunne vokse og trives. Og det lykkedes. Vi bor i udkanten af en større by.
Der er rigtig land-idyl omkring os. Men 10 min. i bil, så er jeg inde i centrum.

Det er min mand og børn der er kernen i mit liv .... så danner vores hjem bare rammen omkring det.
Og selvfølgelig betyder det noget hvor man bor i landet ift. ens familie (altså man smutter måske ikke bare lige fra staden til Jylland, sådan uden videre, f.eks). Men stadig, hvis man bor indenfor en radius af rimelighed i nærheden af det område man kom fra, så er det  jo ikke de ekstra kilometer man skal køre når man alligevel er på farten, der gør udslaget.
Det der betyder noget for dig, kan du jo fortsat have og beholde, ikke !?! ...Hvis bare I finder et kompromis, som I begge kan leve med.

Men find ud af hvor meget du vil give og ofre, og så må han gøre det samme.
Vil ingen af jer give sig, så ER det nok bare ikke meningen......!

hvis han snakker om at flytte og at i skal gå fra hinanden, så mener jeg ikke at han tager jeres forhold seriøst!!! bare fordi han vil flytte derud, betyder det bestemt ikke at du bare skal føje ham på trods af trusler, for i mine øjne respekterer han ikke dine ønsker og dermed heller ikke dig.... han ter sig faktisk mere eller mindre som en teenager der bare gør hvad han vil uanset hvad forældrene siger...
jeg synes du skal tage jeres forhold op til revision, for der skal være gensidig respekt i et forhold, og det lyder det ikke til at der er i jeres...
prøv at forestille dig hvordan det ville blive hvis i fik børn og han bare gjorde hvad han ville hele tiden uden at tage hensyn til dig (eller barnet)...
håber virkelig at i finder ud af det!!

jeg ville ikk flytte til et sted man hader... hvis du skal gå og føle dig utilpas over der hvor du bor, tror jeg det ud over alt andet også og bestemt dit humør...
hvis du ikk flytter får du ikk børn med mig... hmm... bye bye ville jeg sige for så er det i hvert tifælde ikk kærligheden der holder ham tilbage...

Tjuhl skriver:

jeg læser det lidt som om han prøver at presse dig ved at sige at det er enten eller og desuden at han ikke vil deltage i projekt baby før du siger ja til hans drøm.

Sådan fungerer det jo som regel ikke, når det er de store beslutninger der skal tages, skulle man jo gerne kunne finde en gylden mellemvej og ikke ende med at føle sig presset til at sige ja til noget, som man fra start af ved man ikke vil være glad for.

Helt enig

Hvis man overvejer at skilles pga geografi, så tror jeg simpelthen ikke det kan være rigtig kærlighed...
Held og lykke fremover..
Knus..

Hvor er landet henne du skriver oppe er det ved hillerød el?