Øv

Hej alle

Jeg oprettede et indlæg anonymt herinde under overskriften: Så blev gulvtæppet lige trukket væk og det endte med at jeg nu desværre er single..
Aldrig i mit liv har jeg haft det så skidt...Det her var jo MANDEN, men må bare sande at han ikke kan rumme mig lige nu i hans liv..
Han har valgt sig selv og det kan jeg jo kun respektere selvom jeg er ved at dø indvendig

Jeg har ikke så meget at sige lige nu da jeg har det rigtig dårligt men måtte ud med det
Nu vil jeg prøve at få sovet lidt

Hvor blev jeg ked af at hore det, fiona det gor mig ondt. jeg havde det paa et tidspunkt saadan i begyndelsen af et hvert forhold og saerligt da jeg datede min mand. at jeg var hunderad for at han ikke ville have mig paa et eller andet tidspunkt, og jeg provede at vaere perfekt hele tiden.
jeg kom dog til at indse at man aldrig kan gore noget for at holde paa noget menneske og man ligesaa godt kan indse det. saa det taenker jeg altid paa og selvom det sikkert foles umenneskeligt lige nu, saa er der endnu en dag i morgen og det skal nok rette sig  for dig uanset hvad.
man kan desvaerre ikke vaere sikker paa noget her i livet andet end det skal nok gaa alt sammen i sidste ende, hvis man selv vil.

Stort knuser

Hejsa kære,

Ved slet ikke hvad jeg skal sige........................ er så ked af det på dine vegne, og er helt paf over hvor flot du tager det og hvor behersket du beskriver det hele. Det kræver sin kvinde ikke bare at ty til bande og skældord i et væk.

Jeg håber det bedste for dig, og sender en masse varme tanker.

Christina

Jeg ved kun alt for godt, hvordan du har det. Man føler sig fuldstændig magtesløs og tom indeni, og har egentlig bare lyst til at krybe under dynen og forsvinde fra verdens overflade. Det var virkelig svært, og jeg havde 1 mill. spørgsmål, som jeg havde lyst til at stille, men ikke fik gjort, da jeg netop ville give ham den ro han ville have Da jeg var i samme situation, gik der nok et par uger, før jeg kom ud af min skal og begyndte at tænke bare nogenlunde klart igen. Jeg havde det som om, jeg var i trance og på en eller anden måde hypnotiseret. 

Men selvom det hele virker uoverskueligt lige nu, så er der lys for enden af tunnelen, og jeg er kommet styrket up på den anden side. Nok fordi der nu også er et barn involveret, som kommer til verden i oktober...

Held og lykke med det hele. Jeg tænker på dig. Du er velkommen til at skrive til mig.

Knus Linda 26+5

Jeg ved slet ingenting længere og er træt af det hele går rundt i en trance og kan ingen udvej se
Det er ekstra hårdt fordi han har det så skidt som han har det, det her er ikke den klassiske med at han er blevet træt af mig men der er så mange aspekter i det her, han er selv på randen til at bryde sammen, han har så meget der tynger ham ned og masser af spekulationer, tror måske han har en depression
Det er bare hårdt det skal gå ud over vores forhold, men som jeg skrev før må jeg bare respektere hans ønske om luft, jeg får ikke noget ud af at presse på eller ville diskutere det til hudløshed selvom mit indre er et kaos af følelser og uudtalte ord

Øv!!!!
Stort kram herfra og igen som en anden skrev - hatten af for den måde du bevarer roen på!!!

Rosa skriver:

Øv!!!!
Stort kram herfra og igen som en anden skrev - hatten af for den måde du bevarer roen på!!!

Ja jeg ved ikke selv hvor den ro kommer fra for inden i der skriger jeg

Nu har han taget sine ting og er flyttet
Har det af helvede til selvom jeg jo vidste den dag ville komme

Vi har prøvet de sidste par dage om vi kunne få det til at fungere med at sove i hver sit værelse men det var for hårdt
Det er lige som at skulle vælge mellem pest og kolera, for nu hvor han ikke er her mere gør det også ondt, jeg tænker konstant på hvor han er og hvad han laver og når han var her gjorde det så ondt at se ham fordi jeg jo bare ville ønske at alt var som før
Jeg har aldrig haft en kærestesorg så hård som den her nogensinde, jeg ved slet ikke hvordan jeg skal klare mig igennnem
Jeg skal til læge på tirsdag og have lykkepiller og måske sovemedicin da min krop har brug for hvile, den er helt kørt ned, snakkede med lægen igår og han ville selvfølgelig gerne se mig inden han gjorde noget

Jeg føler det som jeg står i kviksand og bare langsomt synker

Jeg ved at ingen ord lige nu kan trøste dig og jeg ved hvor hårdt det er...

Vil ikke sige så meget andet end at du er i mine tanker og at jeg ville ønske jeg kunne sige eller gøre noget som kunne få tingene til at se lysere ud, men jeg ved også at det næsten er umuligt da den tid du nu går igennem er frygtelig....

mange knus og tanker til dig...

Pia. skriver:

Jeg ved at ingen ord lige nu kan trøste dig og jeg ved hvor hårdt det er...

Vil ikke sige så meget andet end at du er i mine tanker og at jeg ville ønske jeg kunne sige eller gøre noget som kunne få tingene til at se lysere ud, men jeg ved også at det næsten er umuligt da den tid du nu går igennem er frygtelig....

mange knus og tanker til dig...

Nej det er rigtigt der er ikke noget der kan gøre mig glad eller få mig til at glemme, mine veninder prøver men det kan kun lindre i et kort øjeblik
Jeg savner ham så forfærdeligt og samtidig ønsker jeg at jeg aldrig havde mødt ham så jeg ikke skulle igennem denne smerte men det ønsker jeg selfølgelig ikke for alvor for jeg elsker ham jo og vi har haft så meget godt sammen
Øv hvor ville jeg ønske jeg kunne hade ham, så ville det være nemmere men jeg kan ikke, jeg kan kun elske ham