feedback fra 4-børns-familier

Jeg har ikke lige læst alle indlæggende, men vil gerne komme med min sysvinkel på det. Jeg har selv 3 søskende, som alle er yngre end mig. Jeg elsker mine søskende, og det er jo selvfølgelig godt at de er her nu, men jeg ville aldrig selv vælge at få 4 børn. Jeg ved godt at familier er forskellige, men der har ikke været overskud nok til os alle i min familie. Min yngste lillebror fylder rigtig meget, hvilket vil sige at han har taget rigtig meget opmærksomhed (ADHD i meget svær grad!), det er gået ud over min yngste søster som i dag har store opmærksomhedsproblemer og nu er anbragt på en instution. Samtidig så synes jeg virkelig at det har været en kamp om at få opmærksomhed nok, selvfølgelig elsker vi hinanden, men man har også bare brug for at alenetid med mor, og at mor sætter sig ned og hjælper med mine matematiklektier uden at blive forstyrret.

I skal selvfølgelig gøre hvad i selv føler for, men jeg synes bare ikke kun at det er rosenrødt at have mange søskende, og det har jeg desværre også set andre steder. Måske har jeg bare været uheldig.

hekran skriver:

Vi HAR taget skridtet og venter nr. 4 til august. Den ældste bliver 6 til september, så det er lige i rap. Jeg vil ikke sige, at der lå dybe overvejelser i vores beslutning andet end at vi sådan ønskede os en mere. Bilen og huset er store nok, jeg er veluddannet og tjener godt, manden har fast arbejde osv. Vi er også unge (31 og 30) og kommer begge fra en søskendeflok på 5. Dog holder vi ved fire Jeg har kun hørt historier om folk, der savnede søskende. Aldrig om, at de havde for mange og måtte undvære. En familie og trygt samvær er en større gave end noget der kan gøres op i materialistisk mål og er i meget højere grad med til at præge børnenes personlige kompetencer. Det tror jeg på og det har jeg erfaret

hej hekran

Min ældste bliver også seks her i september. Jeg skal ikke bekymre mig om økonomien og pladsen, og min mand sidder i rigtig vellønnet job, som jeg ikke ser nogen frygt for at han skal miste. Jeg selv har en universitetsuddannelse og vil på sigt igang som gymnasielærer ,men arbejder pt. som jobkonsulent og har et meget fleksibelt job, der passer perfekt til en børnefamilie.

Får vi nr. 4 skal vi have 4 børn i henholdsvis sfo, børnehave og vuggestue. Der bliver ikke skiferie og sommerferie sydpå hvert år, men jeg har heller ikke en ide om, at det er det, der tegner en god barndom.

Dog kan jeg være bekymret for konsekvenserne, hvis jeg f.eks. mister mit job. Så har man pludselig 4 børn at forsørge...I don´t know. Der er jo ingen grund til at tro, jeg skulle miste det, og - igen - jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan finde noget andet.

Shit - jeg er godt nok stadig i tvivl. HVis jeg bare kunne få et kig ind i krystalkuglen omkring livet med 4 børn - så jeg lige kunne sikre mig, at alt gik vel. That would be great!!!

Drømmer alle dumme ods til trods nu alligevel om en stor mave, den vidunderlige fornemmelse af en lille bebs, der sparker og den helt ubeskrivelige forventningsglæde til at møde endnu et drømmebarn.

Hvis jeg skal have mig et sommerbarn, så passer det med  i august, hvor vi er på ferie alle sammen på Mallorca. Så må vi se, hvad vi beslutter. Nu kan jeg vidst ikke komme nærmere i min soulsearch. Jeg holder fast i erkendelsen af, at 4 børn selvf. betyder "opofrelse" fra søskende i forhold til , hvad man kan få , men mener også, at den unikke glæde ved søskende må veje højere.

Tak til jer alle for jeres bidrag!!!

 

Vores situationer ligner søreme hinanden. Jeg ER gymnasielærer og voldsomt glad for det, så krydser fingre for, at du får foden indenfor. Vi venter vores firer til august

Held og lykke med overvejelserne!

hekran skriver:

Vores situationer ligner søreme hinanden. Jeg ER gymnasielærer og voldsomt glad for det, så krydser fingre for, at du får foden indenfor. Vi venter vores firer til august

Held og lykke med overvejelserne!

hvor pudsigt. Så er du jo den rette at spørge om dette. Jeg har dette meget fleksible job, som jeg er glad for, men som jeg også tvivler på, jeg har lyst til at blive i på sigt.

Jeg har jeg taget min uddannelse, fordi jeg gerne vil undervise i gymnasieskolen, så min plan er stadig, at jeg vil gå den vej, når det passer bedre ind i vores hverdag. Jeg har jo ikke pædagogikum og hører fra forskellige kanter, at det er hårdt at tage, da der - ud over den undervisning man er en del af - også er eksamener og ting at læse.

Jeg har derfor bevidst ikke søgt stillinger i de her år, hvor jeg har små børn, da jeg ikke regner med at have overskud til ny stilling, pædagogikum og 3(måske 4) børn.

Har du taget pædagogikum? Hvilke fag har du i øvrigt?

Jeg håber ikke, at min tøven med at tage hul på gymnasielærergerningen gør, at jeg aldrig får en stilling. Jeg følger med på gymnasiejob.dk og her er der nul og niks med mine fag...så måske godt nok, at jeg trods alt har et godt job, når nu det ellers ville se så sort ud for mig på den front.

Har du undervist længe?

vh. Rikke

Babymama79 skriver:

hvor pudsigt. Så er du jo den rette at spørge om dette. Jeg har dette meget fleksible job, som jeg er glad for, men som jeg også tvivler på, jeg har lyst til at blive i på sigt.

Jeg har jeg taget min uddannelse, fordi jeg gerne vil undervise i gymnasieskolen, så min plan er stadig, at jeg vil gå den vej, når det passer bedre ind i vores hverdag. Jeg har jo ikke pædagogikum og hører fra forskellige kanter, at det er hårdt at tage, da der - ud over den undervisning man er en del af - også er eksamener og ting at læse.

Jeg har derfor bevidst ikke søgt stillinger i de her år, hvor jeg har små børn, da jeg ikke regner med at have overskud til ny stilling, pædagogikum og 3(måske 4) børn.

Har du taget pædagogikum? Hvilke fag har du i øvrigt?

Jeg håber ikke, at min tøven med at tage hul på gymnasielærergerningen gør, at jeg aldrig får en stilling. Jeg følger med på gymnasiejob.dk og her er der nul og niks med mine fag...så måske godt nok, at jeg trods alt har et godt job, når nu det ellers ville se så sort ud for mig på den front.

Har du undervist længe?

vh. Rikke

Jeg er ét-fags kandidat og underviser kun i engelsk. Jeg blev færdiguddannet sidste år og skød papegøjen med fastansættelse med pædagogikum fra 2. år på det tætteste gymnasie. 

Jeg har undervist i et år og har været så glad for det. Mit pædagogikum bliver udskudt pga barsel og jeg har bare besluttet mig for at tage det som det kommer. Ja, jeg får travlt, men hvornår har jeg ikke det?

De første to-uger var rigtig hårde, da der var meget at sætte sig ind i. Det kommer meget i perioder. Nye overenskomster kan også påvirke den nye dagligdag, men på mit gymnasie er vi stadig fleksible og jeg er SÅ taknemlig

Babymama79 skriver:

Hejsa

Jeg er 34 år gammel og mor til tre drenge fra 2007, 2008 og 20011. Jeg og min mand overvejer at lukke ballet med en nr. 4, men jeg har denne gang brug for feedback på, hvad det mon kan indebære?

Er det grådigt at ønske sig én til - eventuelt med direkte omkostning for de tre drenge, vi allerede har?

Er du egoistisk af mig at tænke, at en stor familie må være fedt at have for ungerne?

Det koster mere med 4 børn end f.eks. 2, så fratager jeg mine tre børn muligheder ved at vælge et 4. barn til?

Jeg var indstillet på at holde ved 3 børn, da min mand altid har ment at det måtte være nok. Så åbner han lige pludselig ballet igen, og i stedet for at jump onboard bliver jeg helt vildt usikker.

Jeg føler at jeg har overskud til at elske så mange børn, jeg ville - men ved godt, at der er både økonomi og tid i spil, som selv de bedste intentioner ikke kan lave om på.

Hvad siger I? Bør jeg pakke min yngletrang ned og koncentrere mig om de tre perfekte børn jeg allerede har?

Jeg håber på en masse feed-back- og ser frem til at tage hul på baby.dk

på forhånd tak

 

Kommer ud af en søskendeflok på 7 unger, og ELSKER at vi er så mange... Jo da vi var små var der ikke altid råd til det hele og man kunne blive sur på hinanden, men nu hvor vi er voksne er det bare skøøøøønt når vi holder fester og fødselsdage, fordi vi er så mange

min mand har kun hans bror og forældre, så de er jo en mini familie i forhold til min.

Vi er lige blevet forældre til barn nr 4 i april og egentlig syntes jeg ikke der er den store forskel på at gå fra 3 til 4 drt eneste vi har skulle var at købe anden bil.....og økonomisk mærker vi heller ikke meget til det...det kræver måske lidt mere planlægning så længe hun er så lille men det gør det jo uanset hvor mange man nu har....vi rejser altid syd på hvert år og det fortsætter vi med igen i år, så på det punkt ændre det sig heller ikke...så spring da ud i det når i nu har overskudet til det....som min bedstemoder sagde da vi stod med den sidste upser....man fortryder aldrig sine børn, nærmere dem man aldrig fik.....

hekran skriver:

Jeg er ét-fags kandidat og underviser kun i engelsk. Jeg blev færdiguddannet sidste år og skød papegøjen med fastansættelse med pædagogikum fra 2. år på det tætteste gymnasie. 

Jeg har undervist i et år og har været så glad for det. Mit pædagogikum bliver udskudt pga barsel og jeg har bare besluttet mig for at tage det som det kommer. Ja, jeg får travlt, men hvornår har jeg ikke det?

De første to-uger var rigtig hårde, da der var meget at sætte sig ind i. Det kommer meget i perioder. Nye overenskomster kan også påvirke den nye dagligdag, men på mit gymnasie er vi stadig fleksible og jeg er SÅ taknemlig

Det lyder jo super fint. Jeg håber at kunne finde noget tæt på også med tiden, men pt. bliver jeg, hvor jeg er.

Jeg har lige siddet til morgenkaffe med mine kollegaer på gangen, som alle fortæller om kæmpe konflikter imellem deres børn om morgenen. De har alle kun 2 stk. Jeg kunne så sidde stiltiende med tanke på mine tre børn, som selvfølgelig kan skændes, men generelt er super dygtige til at rumme hinanden og hinandens behov.

lignende oplevelse havde jeg i går med en nabo, som kæmpede med sin søn på 5 år, som bare nægtede at høre efter og måtte slæbes væk fra vores hus og hjem - skrigende og sparkende. Begge forældre er vildt frustrerede, da de ikke ved , hvordan de skal få ham til at høre efter. Jeg snakkede med min mand om det efterfølgende og jeg er helt sikker på, at vi netop ikke oplever det samme, fordi vores børn er vant til , at der er konsekvenser, at der er hensyn at tage og at det er et KRAV, at børn kan finde ud af at høre efter. Den pågældende legekammerat har først nu fået en lillesøster og har derfor aldrig måttet tage hensyn. Så i går blev jeg endnu mere overbevist om, at vores familie kan rumme et barn mere.

Har du blandede køn i din børneflok og hvad venter du dig?

vh. Rikke

Babymama79 skriver:

Det lyder jo super fint. Jeg håber at kunne finde noget tæt på også med tiden, men pt. bliver jeg, hvor jeg er.

Jeg har lige siddet til morgenkaffe med mine kollegaer på gangen, som alle fortæller om kæmpe konflikter imellem deres børn om morgenen. De har alle kun 2 stk. Jeg kunne så sidde stiltiende med tanke på mine tre børn, som selvfølgelig kan skændes, men generelt er super dygtige til at rumme hinanden og hinandens behov.

lignende oplevelse havde jeg i går med en nabo, som kæmpede med sin søn på 5 år, som bare nægtede at høre efter og måtte slæbes væk fra vores hus og hjem - skrigende og sparkende. Begge forældre er vildt frustrerede, da de ikke ved , hvordan de skal få ham til at høre efter. Jeg snakkede med min mand om det efterfølgende og jeg er helt sikker på, at vi netop ikke oplever det samme, fordi vores børn er vant til , at der er konsekvenser, at der er hensyn at tage og at det er et KRAV, at børn kan finde ud af at høre efter. Den pågældende legekammerat har først nu fået en lillesøster og har derfor aldrig måttet tage hensyn. Så i går blev jeg endnu mere overbevist om, at vores familie kan rumme et barn mere.

Har du blandede køn i din børneflok og hvad venter du dig?

vh. Rikke

Godmorgen

Vi har tre sommerbørn (indtil videre). Dreng på 5, dreng på (meget snart) 4 og pige der lige er blevet 2, og vi venter igen en dreng til august.

Det er en udfordring, men vi hygger os med det. Den sværeste fase for os har været 3-4 års alderen, hvor der går selvstændighed og 'alt-er-din-skyld' i den. Lige nu er vores midterdreng i den, men vi ved af erfaring fra den ældste, at selv den mest iltre og eksplosive lille krudtugle kan blive til den mest dejlige, fornuftige, åbne, udadvendte, omsorgsfulde store dreng

Jeg tænker ikke meget over, hvordan de opfører sig, når vi er ude. Det vil sige, de får ikke lov til alt, men det er nok mest fordi de opfører sig pænt og tager hensyn til hinanden. Der kan dog komme konflikter mellem de to drenge, men tit kan vi høre, hvornår vi skal bryde ind. Vi er bestemt ikke forældre der dikterer vores børns adfærd og leg, men lader dem finde ud af mange ting sammen. Det er ikke noget vi har læst os til eller noget, men noget der falder os naturligt i takt med børnenes egenudvikling.