feedback fra 4-børns-familier

Hejsa

Jeg er 34 år gammel og mor til tre drenge fra 2007, 2008 og 20011. Jeg og min mand overvejer at lukke ballet med en nr. 4, men jeg har denne gang brug for feedback på, hvad det mon kan indebære?

Er det grådigt at ønske sig én til - eventuelt med direkte omkostning for de tre drenge, vi allerede har?

Er du egoistisk af mig at tænke, at en stor familie må være fedt at have for ungerne?

Det koster mere med 4 børn end f.eks. 2, så fratager jeg mine tre børn muligheder ved at vælge et 4. barn til?

Jeg var indstillet på at holde ved 3 børn, da min mand altid har ment at det måtte være nok. Så åbner han lige pludselig ballet igen, og i stedet for at jump onboard bliver jeg helt vildt usikker.

Jeg føler at jeg har overskud til at elske så mange børn, jeg ville - men ved godt, at der er både økonomi og tid i spil, som selv de bedste intentioner ikke kan lave om på.

Hvad siger I? Bør jeg pakke min yngletrang ned og koncentrere mig om de tre perfekte børn jeg allerede har?

Jeg håber på en masse feed-back- og ser frem til at tage hul på baby.dk

på forhånd tak

 

Der er jo altid nogle ting ved at udvide familien..

Jeg ville ALDRIG vælge et barn til hvis det var på bekostning af de andre, så hvis ikke du har overskud til at være der fuldt D for 4 børn så skal du holde dig til tre..

Derudover skal i tænke på om i har plads til et barn mere, og skal i ud og ha e større bil??

vi er en familie på 4 hjemmeboende børn, og et bonusbarn der kommer hver anden weekend.

vi havde mange lange samtaler inden vi valgte at få den yngste, for hvor er der mange ting at tænke på.

jeg vil sige at for os var den yngste på ingen måde en belastning for de store, og ja, den lille tager meget tid, men de store bare knus elsker ham, og de har aldrig ønsket ham væk igen

for os var det sidste barn ikke den store ekstra udgift. vi havde værelset og bilen i forvejen, og det meste udstyr købte vi brugt. generelt synes jeg også at man selv sætter standarden for hvor meget børn skal koste. vi har fx. 4 drenge, så utroligt meget går i arv, og det er en stor besparelse.

men helt basalt, hvis i føler for at få et 4. barn, så synes jeg klart i skal kaste jer ud i det. vi er lykkelige for at vi gjorde det. (også selv om flere af vores børn har lidt "specielle behov")

Tak for jeres svar - begge to.

Mht. økonomien, bilen og kvadratmetrene til rådighed, så kan jeg sige tjek til det.

Grunden til, jeg bliver lidt usikker er, at mange , min egen familie inklusiv , ved nr. 3 meldte ud ,at NU måtte det også være nok med hele tre drenge.

Who cares hvad andre tænker - right? Jeg tvivler ikke et sekund på, at jeg har overskud til nr. 4, men kan mærke, at jeg lader mig påvirke meget af andres holdning.

Jeg ser jo hver dag, hvor stor en gave min drenge har i hinanden og har aldrig oplevet jalousi og andet, som jeg ser hos mange andre familier. Jeg håber ikke jeg idylliserer billedet med 4  børn, for selvsagt er der mindre tid til den enkelte. Men så kan man vel glæde sig over alt det , man kan lave sammen?

Jeg har - for at det ikke skal være løgn - haft tre kolikbørn , dog værst med nr. 1, men alt det er jo lykkeligt glemt nu.

....( note to selv....hold op det hjælper at skrive/italesætte det...)

Jeg tror jeg har brug for at høre, at det er okay at vælge 4 børn til, selvom man ikke er hjemmegående.

skrækscenariet er , at jeg får tvillinger

jeg ser lige dit spørgsmål fra en anden vinkel..

Jeg har 4 søskende.. 1 ældre og 3 mindre..

mine søskende er en gave.. nu er min mindre brødre nået uddannelses alderen og jeg nyder at se hvad de begiver sig ud i.. 

vi har aldrig manglet noget.. Der har altid været overskud til ferier, fornøjelser.. Mine forældre har virkelig vægtet os børn højere end noget andet. (De forkæler os stadig) 

når vi alle spiser sammen, lyser lykken ud af mine forældres øjne.. 4 børn, en svoger og min søn er jo også kommet til siden hen. det lange bord er fyldt op, alle hjælper hinanden.. 

der snakkes, grines og STOR hygges når vi alle er samlet.. 

Hvis det økonomiske, plads og overskud er der, så kan jeg ikke se hvorfor i ikke skulle få nr 4.. 

kære twinkle litte star

TAK - det er præcis det billede, jeg har på nethinden. Jeg er ved at gå op i limningen af glæde når vi fem er samlet om bordet og der grines og hygges....en fjerde vil kun - i min optik- kunne bidrage positivt!

Jeg kan mærke, jeg er tæt på at være afklaret!

 

Tak for feed back!

Jeg snakkede sjovt nok med min kollega om det forleden, ham og konen har 4 og som han sagde han elskede han sidste pige over alt på jorden og ville ikke have undværet hende, men han var ikke sikker på at de faktisk havde snakket det ordenligt igennem og havde overvejet alt for og imod. Som han sagde man skal sq være sikker. 

Jeg venter nr 3, og manden spurge mig om vi skulle have flere, må sige at jeg faktisk ikke var sikker på det var noget jeg havde lys ttil. begge mine er der langt imellem, 4 år, og nu så 8 år mellem nr 2 og 3 og jeg har elsker at have så meget tid med den store før næste kom, og at min lille dreng har været min lille dreng i så mange år som han har nu. men man er jo forskellige jeg vil gerne have tid i mellem mine. og med mine alder efter hånden så synes jeg ikke at jeg vil have flere om 4 år.  

 

Babymama79 skriver:

kære twinkle litte star

TAK - det er præcis det billede, jeg har på nethinden. Jeg er ved at gå op i limningen af glæde når vi fem er samlet om bordet og der grines og hygges....en fjerde vil kun - i min optik- kunne bidrage positivt!

Jeg kan mærke, jeg er tæt på at være afklaret!

 

Tak for feed back!

Velbekom  

når jeg har min uddannelse i hus, fundet en mand der skal avles videre på, så napper jeg også gerne et par unger i rap  

for vores vedkomne var den yngste lidt som pynten på kransekagen

vi havde begge børn fra tidligere, havde begge været alene forsørgere gennem en del år, og ønskede bare at prøve det hele sammen

vi præsenterede forsigtigt ideen for de store (dog først da jeg var blevet gravid) og det var bare glæde lige fra starten.

 

Vi HAR taget skridtet og venter nr. 4 til august. Den ældste bliver 6 til september, så det er lige i rap. Jeg vil ikke sige, at der lå dybe overvejelser i vores beslutning andet end at vi sådan ønskede os en mere. Bilen og huset er store nok, jeg er veluddannet og tjener godt, manden har fast arbejde osv. Vi er også unge (31 og 30) og kommer begge fra en søskendeflok på 5. Dog holder vi ved fire Jeg har kun hørt historier om folk, der savnede søskende. Aldrig om, at de havde for mange og måtte undvære. En familie og trygt samvær er en større gave end noget der kan gøres op i materialistisk mål og er i meget højere grad med til at præge børnenes personlige kompetencer. Det tror jeg på og det har jeg erfaret